Praktiske hyndebokse til udendørs opbevaring

Hvilken hyndeboks skal jeg vælge?

Hos JYSK finder du to typer af udendørs opbevaring:

  • Hyndeboks
  • Opbevaringsboks

De findes i forskellige størrelser. Du bør overveje hvilken størrelse det, du ønsker at opbevare er, samt hvor din opbevaringsløsning skal stå. Bliver den synlig eller skjult? Vil det være en fordel at den kan bruges som siddeplads?

Hyndebokse i forskellige farver og materialer

Skal din hyndeboks matche dine havemøbler? For så kan udgangspunktet være at vælge samme farve og materiale. Valget af materiale er også sigende for mængden af vedligeholdelse. Plast og polyrattan/flet er et vejrbestandigt og vedligeholdelsesfrit materiale, hvorimod træ kræver oliering for ikke at udtørre og revne.

Overvej størrelse, formål, placering og funktion af din hyndeboks eller opbevaringsboks

Hvilken størrelse skal din hyndeboks have?

Overvej hvor mange hynder m.m. din udendørs opbevaring som minimum skal kunne rumme, og hvor stor en boks du har plads til på din altan eller terrasse. Der er forskel på om det er tykke hynder fra loungesæt eller små stolehynder fra havestolene, der skal være plads til. 

Hvad skal hyndeboksen bruges til?

Skal boksen bruges til ren opbevaring eller have flere formål? Udover at fungere som opbevaringsboks, kan en hyndeboks også bruges som rumdeler på terrassen mellem loungeområde og spiseområde. Hvis du har en altan uden så meget plads, kan du vælge en lav hyndeboks med polstret sæde - så bliver hyndeboksen til en bænk, der kan bruges til ekstra siddeplads.

Hvor skal hyndeboksen stå?

En opbevaringsboks kan placeres næsten lige hvor du har lyst og plads - både ude og inde. Det kan være på terrassen, i dit drivhus, i skuret, i udestuen, carporten eller garagen. Placering kan dog stille lidt krav til størrelsen på boksen.

Hvilke funktioner skal din hyndeboks have?

Alt efter hvor flytbar og betjeningsvenlig boksen skal være, er der et par funktioner, som er værd at overveje. Nogle hyndebokse har hydraulisk låg, hvilket hjælper med at åbne låget, og sørge for at det lukker forsigtigt, uden at smække. Hvis du forventer at skulle flytte boksen, anbefaler vi at købe en boks med hjul og/eller håndtag. Kommer din opbevaringsboks til at stå et udsat sted tæt på offentligheden, kan det være en fordel at vælge en boks/skab med mulighed for at låse.

Et alternativ til en hyndeboks er at købe et overtræk til dine havemøbler, som beskytter mod vind og vejr.