Værelse med gamerstol og gamingbord

Sådan vælger du gamerstol og gamerbord

Den bedste gamingstol er en, som kan justeres, så du kan tilpasse den til den person, der skal sidde på stolen. Det samme gælder bordet. Ikke to mennesker er ens, når det gælder højde, vægt og muskelmasse, og hver enkelt person foretrækker sin egen måde at sidde på. 

Et godt eksempel er gamingstolen ABILDAA, der har pude til ekstra støtte i nakken, justerbar lændestøtte, armlæn og højde samt trinløs vippefunktion.

Når det handler om børn, er det endnu vigtigere, at gamingstolen kan justeres, så den forbliver behagelig og giver den rigtige støtte, efterhånden som de vokser.

Følg disse tips for at finde den bedste gamingstol og det bedste gamingbord:

1. Hvilken gamingstol du skal købe?

Den bedste gamingstol har et behageligt sæde, og justerbare armlæn, højde og ryglæn, så du kan indstille den, til den passer præcist til dine behov.

Drengeværelse med gamerstol og gaming bord

2. Sådan justeres gamingstolen

Indstil gamingstolen, så dine hofter og knæ er på omtrent samme niveau. Sørg for, at dine fødder kan nå gulvet, eller at du kan hvile dem på en fodstøtte. Hvis dine knæ er placeret for højt i forhold til dine hofter, kan det forhindre blodgennemstrømning. Hvis de er placeret for lavt, kan det belaste din lænd. Prøv dig frem.

Ryglænets hældning er også et spørgsmål om præferencer. Prøv forskellige positioner: Start med en smule hældning, og juster indtil du opnår, hvad der føles som en neutral position for din ryg.

Indstil armlænene, så dine albuer har en vinkel på 90 grader, når du bruger mus eller tastatur.

3. Den rigtige placering af tastatur og mus

Når dine albuer har en vinkel på 90 grader ift. tastatur og mus, skal du være i stand til at nå begge dele uden at anstrenge dine skuldre. Sørg også for, at du ikke behøver at bøje dine håndled. Det gælder igen om at finde en afslappet, neutral position og tilpasse den indstillelige gamingstol til du finder den stilling, der føles mest behagelig for dig.

4. Sådan placeres skærmen

Prøv at placere skærmen en armlængde væk, og vær ikke bange for at rette på den hen ad vejen. Alle har forskelligt syn, så den rigtige placering for dig kan være lidt tættere på eller lidt længere væk. Med den ideelle afstand kan du se små objekter og skrift uden at anstrenge dine øjne.

5. Højde og hældning på skærmen

Når du sidder opret, skal dine øjne hvile på den øverste tredjedel af skærmen. Hvis skærmen er indstillet for højt, lægger du nakken tilbage, og er den indstillet for lavt, tipper du hovedet fremover.

Læs mere om en korrekt siddestilling.  

Sørg også for at lys ikke forstyrrer dine øjne når du spiller. Placer bordet og skærmen, så du ikke sidder i modlys, eller sæt nogle gode gardiner op for vinduet. 

6. Lad dine øjne hvile

Når man ser på en skærm igennem en længere periode, glemmer man ofte at blinke. Det betyder, at øjnene tørrer ud, så det er en god ide at træne dine øjne med denne metode: Se væk fra skærmen mindst hvert 20. minut og betragt et objekt 5-10 meter væk i mindst 20 sekunder.

7. Tag pauser og bevæg dig

Selv midt i det mest fantastiske spil skal du sørge for at få pauser. Hver gang spillet loader, eller når du er færdig med et level, så rejs dig, smør en sandwich eller fyld din vandflaske.
 

At få blodomløbet i gang og lade øjnene fokusere på genstande på forskellige afstande hjælper kroppen i gang igen. Tag en pause på mindst 10 minutter hver time.

Sørg også for at få lidt frisk luft. En hurtig gåtur udenfor er en fantastisk måde at tage en pause på og rense hjernen. Sørg for at holde dig i form - for eksempel på fodboldbanen eller gennem enkle øvelser som lunges, squats, planken, sit-ups og push-ups. Både din krop og dine gaming skills vil drage fordel af det.

Når du er færdig med at spille, skal du åbne vinduet og rydde op, så du er klar til den næste gaming-session.

Udforsk mere

Forny dit hjemmekontor på budget

Forny dit hjemmekontor på budget

  Få inspiration til indretning af dit hjemmekontor

Få inspiration til indretning af dit hjemmekontor

Flyt hjemmefra huskeliste

Flyt hjemmefra huskeliste

I rampelyset: TRAPPEDAL kollektionen

I rampelyset: TRAPPEDAL kollektionen