Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Spisestue møbler i lyst materiale

Hvordan undgår du træk fra vinduer?

Dato:

Kategori: Inspiration

Tags: Træk fra vinduer

Træk fra vinduer er et velkendt problem i mange boliger. I stedet for at skifte vinduer eller hoppe i uldtrøjen, giver vi dig gode løsninger til, hvordan du kan undgå, at kulden udefra finder vej ind i din bolig. Ved at minimere træk fra dine vinduer, holder du bedre på varmen i boligen samtidig med, at du nedjusterer varmeregningen. 

Husk at lukke begge vindueshasper

Har dine vinduer hasper, er det en god ide at lukke både den øverste og nederste haspe, når du lukker dine vinduer. Lukker du kun den ene, trænger kulden stadigvæk ind i din bolig gennem vinduet.

Brug udluftningsventilen med omhu

Når vejret er køligt, kan du med fordel lukke ventilen og undgå træk fra vinduet. Det er en dog hårfin balance, da udluftning er vigtig for, at du får et bedre indeklima.

Gardiner mindsker træk fra vinduer

En god løsning kan være, at du trækker dine gardiner eller persienner for om aftenen i hele huset, inden du lægger dig til at sove. Udover at mindske træk fra vinduet, hjælper gardinerne også med at forhindre varmetab fra dine vinduer. Omvendt er det en god idé, at du trækker gardiner og persienner fra om morgenen for at sikre, at du får lys i de mørke vintermåneder og samtidig udnytter den varme og det naturlige lysindfald, som solen giver.

Tæpper holder på varmen

Et andet simpelt trick er, at du placerer tæpper foran dine døre eller ved indgangen til vinduespartier med døråbninger. På den måde forhindrer du, at kulden trænger ind under åbningerne. Tæpperne sikrer også, at gulvet ikke føles så fodkoldt. Hvis du har guldvarme, skal du være opmærksom på, at tæpper holder varmen nede.

Selvom tæpper ikke er lige så effektiv en metode som at skifte selve tætningslisten på vinduet, kan fordelene ved tæpper være en optimal løsning, hvis ikke der er gemt en handyman i dig. 

Undgå møbler foran radiatoren

Hvis du ønsker at holde på varmen i din bolig, er det en god ide at undgå at placere lange gardiner eller en sofa foran din radiator. Hvis der står møbler eller andre genstande foran din radiator, er det med til at mindske varmefordelingen i rummet, hvilket resulterer i et køligere indeklima.

Tip: En god tommelfingerregel er, at der som minimum bør være 15-20 centimeter luft omkring radiatoren. Derved sikrer du, at varmen bliver fordelt i rummet.

Tjek om dine vinduer trækker

Er du i tvivl, om der kommer træk fra dine vinduer, er det ret simpelt at tjekke. Du skal blot åbne vinduet og sætte en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen. Derefter lukker du vinduet. Er papirstrimlen svær at trække ud eller går i stykker, når du hiver strimlen ud, er dine vinduer tætte. Kan du derimod trække strimlen ud uden problemer, er det et tegn på, at der kan komme kulde ind fra dine vinduer.