To store telte på græsplane ved kysten

Camping staycation i haven

Der kan være mange årsager til at holde lidt igen med ferieplanerne, men hvis du kan lide camping, behøver du ikke planlægge så meget - så længe du har en have, eller du kan låne en. Selvom campingturen kun går til baghaven, vil dine børn helt sikkert elske et udendørs eventyr: At putte sig i en varm sovepose, læse i skæret fra en lommelygte og spise morgenmad på et picnic-tæppe. Du har kun brug for nogle enkelte ting som f.eks. en luftmadras og en pumpe, så du er klar til camping staycation i haven.

Nødvendigt udstyr til have-camping

Selvom du ikke sætter op telt i regnvejr, er det stadig en god ide at finde et, der er vandafvisende og med tapede sømme.


Dernæst skal du sikre dig, at I alle kan få en god nats søvn. Hvis I slår telt op i haven, eller tæt på jeres hjem, kan I tage dyner med, men hvis I vil have den fulde campingoplevelse, er en varm sovepose uundværlig. Eller måske kan I nøjes med en lun plaid - en sovepose kan være for varm om morgenen, når solens stråler rammer teltet. Sørg også for, at I alle ligger godt på en luftmadras eller et liggeunderlag.

Skab udendørs hygge

Med et bålsted er aftensmaden let at lave: Medbring nogle pølser, dej til snobrød, et par lange pinde og voila: Middagen er serveret. Lanterner, solcellelamper og batterilamper bidrager til en dejlig atmosfære, så alle kommer til at hygge sig.


Morgenmad på et picnictæppe i morgensolen er skønt og let at forberede. Køkkenet eller spisestuen er måske kun et par minutter væk, men pak alligevel en taske med alt, hvad I behøver til en rustik morgenmad.

Find mere inspiration til din ferie på vores campingcheckliste.

God fornøjelse på jeres campingeventyr i haven!

Udforsk mere

Hvilken type haveejer er du?

Hvilken type haveejer er du?

JYSK vælger ansvarligt skovbrug – og det kan du også

JYSK vælger ansvarligt skovbrug – og det kan du også

Skab forbindelse til naturen

Skab forbindelse til naturen

Undervurderet havetilbehør som du ikke kan undvære

Undervurderet havetilbehør som du ikke kan undvære