I JYSK finder du mange forskellige typer lagner. Her får du et overblik over de forskellige typer, og hvilke madrasser de kan benyttes på.
Lagen | |
Fladt lagen Almindeligt lagen uden elastik i kanten. Kan strammes om madrassen med lagenstrammere. Vævning: Glat, flonel, satin, percale Madrastype: Skum, spring | |
Faconlagen Syet med elastik i hjørnerne, så det ligger fast omkring madrassen. Vævning: Glat, satin Madrastype: Box, spring | |
Stræklagen Syet i strækbart materiale med elastik i kanten. Vævning: Jersey, frotté Madrastype: Box, skum, spring | |
Kuvertlagen Syet med elastik, så det ligger fast omkring topmadrassen. Vævning: Glat, satin, jersey Madrastype: Top | |
Splitlagen Syet, så det passer til dobbelt-topmadrasser til elevationssenge. Med split i hovedende eller både i hoved- og fodende. Vævning: Jersey Madrastype: Top | |
Kappelagen Syet til at dække både madras, meder og ben, da det går ned til gulvet. Vævning: Glat Madrastype: Box | |
Madrasbeskytter Åndbar, vandtæt polyester/bomuld, syet med elastik i kanten. Forlænger levetiden på madrassen og beskytter mod pletter. Madrastype: Box, skum, spring | |
Vådliggerlagen Bomuldsflonel med vandtæt bagside, syet med elastiske kanter eller stropper. Beskytter madrassen mod fugt. Fås også som metermål. Madrastype: Box, skum, spring |
Flade lagner
De fleste kender flade lagner, som består af ét stort stykke glat stof. Et fladt lagen passer rundt om en topmadras eller til en springmadras, som ligger i en sengeramme. Lagnet lægges omkring madrassen og fastgøres mellem madrassen og sengerammen. Hvis du ønsker at fastgøre dit lagen yderligere, kan du bruge lagenstrammere.
Du kan få flade lagner i bomuld, bomuldssatin, bomuldspercale og bomuldsflonel. Bomuld er et blødt materiale. Bomuldssatin føles en smule køligt, mens bomuldsflonel føles lunt på kroppen.
Faconsyede lagner
Faconsyede lagner er syet, så de passer en bestemt facon og/eller højde på en madras. Et faconsyet lagen fås enten som et faconlagen, kappelagen, kuvertlagen eller stræklagen. Derudover kan du også få et split- eller twinlagen, som passer til elevationssenge.
Faconlagen
Et faconlagen har en glat overflade og passer til en boxmadras. Det er syet med elastik i hjørnerne, så det kan lægges fast ned omkring madrassen. Et faconlagen passer dog ikke til en boxmadras med en topmadras ovenpå. Her skal du enten anvende et stræklagen, som dækker begge dele eller et kuvertlagen omkring topmadrassen. Et faconlagen fås i bomuld, som er et blødt materiale.
Kappelagen
Et kappelagen passer til en boxmadras og går helt ned til gulvet. Kappelagnet skjuler altså både madras og ben eller meder. Derudover er det også et glimrende valg, hvis du udnytter pladsen under din seng til opbevaring, men gerne vil skjule kasserne. Hos JYSK fås kappelagnet i en højde på 45 cm, så vær opmærksom på, om du har en ekstra høj eller lav seng. Hvis du benytter en topmadras, skal du yderligere have et kuvertlagen omkring denne. Et kappelagen fås i bomuld, som er et blødt materiale.
Kuvertlagen
Et kuvertlagen passer til en topmadras på op til 8 cm. Lagnet kan også anvendes omkring en topmadras med en tynd rullemadras ovenpå. Et kuvertlagen fås i bomuld og i bomuldssatin.
Twin- og splitlagner
Du kan naturligvis også få lagner til en elevationsseng. Et twinlagen splitter kun den øverste del af madrassen, mens et splitlagen kan splitte både den øverste og nederste del af madrassen. Vores split- og twinlagner fås i en strækbar kvalitet i jersey
Stræklagen
Et stræklagen har elastik hele vejen rundt i kanten, og det kan anvendes på både en boxmadras, springmadras og skummadras. Stræklagner er meget elastiske. Et stræklagen fås enten som et frottélagen eller et jerseylagen. Et jerseylagen er blødt i kvaliteten modsat et frottélagen, som er mere groft i kvaliteten.
Vådliggerlagen/Madrasbeskytter
Et vådliggerlagen beskytter din madras mod fx ufrivillig vandladning, mens en madrasbeskytter også beskytter din madras mod sved og andre pletter. Hvis du har en topmadras eller madras i memory-skum, er det især en god ide med enten et vådliggerlagen eller en madrasbeskytter under dit normale lagen, da denne type madras ikke kan vaskes.