Et kaotisk, rodet og forældet børneværelse er ærrgerligt både for børn og voksne. Dit 5-årige barn behøver ikke længere det store skiftebord i hjørnet. Din preteen plager dig om et sted til hendes computerspil ... Børn går så hurtigt fra at være baby til børnehavebarn, skolebarn, preteen og derefter teenager! Bare tanken om at indrette børneværelset kan være overvældende. Det kan føles som opgaven uden ende – med mindre du finder på løsninger, der vokser med dine børn.
Der er lys for enden af tunellen. Det kan være ren barneleg at skabe et vidunderligt børneværelse. Her er 3 tips til et fantastisk, funktionelt værelse, fleksibelt nok til alle aldre og faser.
Gode ideer til børneværelset
Når du skal indrette et børneværelse fra bunden, skal du først tænke på, hvad dit barn har brug for. Find de basale møbler, som fx en seng, en kommode og et sted at opbevare legetøjet. Hold det helt simpelt: Sørg for at der er plads til de ting, der er absolut nødvendige.
Et børneværelse er typisk et af de mindre værelser i huset, men der skal være plads til, at børnene kan lege (så de ikke roder i resten af huset!). Derfor er det en god ide at finde en høj seng, som er ret praktisk, fordi børnene kan lege i flere etager. Byg et mystisk fort eller et flot slot - eller fyld op med puder og tæpper og lav en hyggelig hule.
Farverigt eller klassisk hvidt?
Hvis du har travlt med både job og fritidsliv, og du ikke har lyst til at tage på den ene shoppingtur efter den anden, skal du gå efter klassiske farver - for eksempel hvid. Børn er glade for det muntre og farverige, men i stedet for at vælge en gul seng eller et rødt bord, så gem farverne til tilbehøret. På den måde kan du føje noget legende til værelset og skabe en kreativ, glad atmosfære. Det er let at erstatte en farverig pude eller et legetæppe, når børnene bliver ældre og trætte af de ting, de elskede for blot 2 eller 3 år siden. Det er ikke helt så nemt at erstatte sengen ...
Gør det personligt
Får du nervøse tics, når du tænker på hvide møbler og børn? Det behøver ikke at være et problem. Farvekridt kan fjernes fra de fleste møbler, men hvorfor ikke bare gøre møblerne til jeres helt egne i det øjeblik, I får dem ind i huset? Sæt tegninger på kommoden, og accepter det, når børnene klistrer sengen til med billeder af superhelte. Det vil dræne dig for energi og forurene atmosfæren i dit hjem, hvis du hele tiden er efter børnene. Når de bliver trætte af Paw Patrol-klistermærkerne, så dæk dem til med Batman, eller skjul kridtstregerne med en plakat.
Med lidt omtanke kan du skabe et langtidsholdbart børneværelse, der passer til deres behov, og som de vil elske lige så højt, som du nyder de nemme og billige løsninger og - et godt udført arbejde.