Vasketøj der hænger til tørre på tørrestativ og vasketøjskurve

7 smarte tips og tricks til at klare vasketøjet

At ordne vasketøj er måske ikke den mest spændende aktivitet, men det er dog noget, vi alle skal igennem en gang imellem. I dette blogindlæg finder du gode råd, der både egner sig til nybegynderen og den erfarne tøjvasker. Vi har samlet de bedste vasketips, så du kan undgå at lave dumme fejl.

1. Følg tøjets vaskesymboler

Du skal altid starte med at tjekke instruktionerne på dit tøjs vaskemærke. Vaskesymbolerne findes på mærket i nakken eller ned i sidesømmen på dit tøj, og er ikke til dekoration. Ved at følge instruktionerne på mærket sikrer du, at tøjet forbliver i den oprindelige form. Så husk derfor altid at tjekke det før vask.

2. Husk at behandle pletter før vask

Mange begår den fejl at tro, at det fjerner pletter bare at smide tøjet i vaskemaskinen. Dette er dog en misforståelse. Generelt skal du lægge pletterne i blød i koncentreret vaskemiddel. Påfør vaskemidlet med en blød svamp, og lad det virke i 5-6 timer. Gentag denne blødgøring og forbehandling, indtil pletterne er reduceret. Skyl derefter sæben af i rindende koldt vand, og vask derefter tøjet i henhold til anbefalingerne i vaskeanvisningen.

3. Vask dit tøj i hånden

Sådan gør du:

  1. Start med at sortere dit sarte tøj i lyst og mørkt, som du ville gøre, hvis det skulle maskinvaskes
  2. Derefter fylder du håndvasken eller en balje med varmt vand og hælder lidt vaskemiddel i
  3. Læg derefter dit tøj i vandet, og kør det rundt med dine hænder
  4. Fyld baljen på ny med rent vand, og skyl tøjet 

4. Vask økonomisk og miljøvenligt

Hvis du gerne vil spare lidt penge og på samme tid være god ved miljøet, så husk at fylde din vaskemaskine helt op. Sørg for at bruge vaskeposer og dosér mængden af vaskemidlet korrekt. Du behøver måske ikke så meget sæbe, som du tror. Prøv dig frem, og sørg for at vælge et miljøvenligt og allergivenligt vaskemiddel.

5. Vask ikke dit tøj mere end højest nødvendigt

Vaskeprocessen er ret så hård ved dit tøj. Du behøver sandsynligvis ikke at vaske dit tøj hver dag - medmindre det er synligt beskidt. Se om du kan udskyde vask til efter anden eller tredje brug af tøjet. Dit tøj vil holde længere jo mindre det bliver vasket.

6. Undgå at smide tøjet i tørretumbleren

Mange omgange i tørretumbleren efterlader tøjet falmet og slidt. Hvis du ikke har plads til at lufttørrer alt dit vasketøj, så er der nogle tekstiler, som bedre kan holde til en tur tørretumbleren. Det er tekstiler som: sengetøj, håndklæder, køkkenklude, jeans, sokker og generelt bomuldsstof. Sørg dog altid for at tjekke vaskesymbolerne.

I tvivl om hvor du skal hænge dit vasketøj til tørre? Så læs vores blogindlæg: Sådan tørrer du tøj indendørs i den kolde vinter.

7. Husk at vende vrangen ud på dit sorte vasketøj

Mørke jeans, sorte bluser og andre mørke tekstiler kan falme i vask, og især når de gnider mod andet tøj. Vask derfor altid dit mørke tøj med vrangen ud af for at sikre, at det holder deres farve.

Udforsk mere

Alt hvad du behøver til overnattende gæster

Alt hvad du behøver til overnattende gæster

Indkøberens favoritter inden for badeværelsestilbehør

Indkøberens favoritter inden for badeværelsestilbehør

I rampelyset: Håndklædesæt

I rampelyset: Håndklædesæt

Sådan vælger du de rigtige håndklæder: Den ultimative guide

Sådan vælger du de rigtige håndklæder: Den ultimative guide