Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Hyggekrog med lænestol, konsolbord og to store vaser

Tips til en maskulin indretning

Dato:

Kategori: Indretning, Inspiration

Mænd og boligindretning er ikke altid en heldig cocktail. Hører du til gruppen af mænd, der kan have svært ved boligstil, farvesammensætning og især nips, kan du få glæde af vores råd om en moderne indretning med lidt kant.

Få den maskuline stil

Nøgleordene i en moderne, maskulin indretning er enkelthed, stilrent design og minimalisme kombineret med interiør og møbler i rå materialer. Det kan eksempelvis være naturlige materialer som træ eller stål. Pas dog på ikke at mikse mange forskellige træsorter i samme rum, da det kan skabe en ubalance i looket.

Læg vægt på funktionalitet

Funktionalitet og komfort er helt essentielt i mænds boligindretning, da mange mænd værdsætter det. Det nytter altså ikke noget med smarte møbler, som primært ser flotte ud. Gå i stedet efter møbler, som enten appellerer til magelighed eller har flere anvendelsesmuligheder som fx EGELEV puffen, hvor du kan løfte toppen og gemme ting af vejen.

Puf med opbevaring og hyggekrog med lænestol, konsolbord og sofabord


Få inspiration til multifunktionelle møbler i studieboligen.

Minimalisme og rå materialer

Den maskuline indretning dækker over en rå stil, som skabes i samspil med simple indretningselementer. Pas dog på, at indretningen ikke bliver for rå og mørk, da det kan resultere i en uønsket kold atmosfære.

Soveværelse med seng, sengebord og garderobeskab


Rene linjer er en integreret del af den moderne maskuline indretning, da det giver rummet et roligt og gennemført look. Det kan være alt fra enkle reoler til opbevaring, et flot, råt bord eller en komfortabel sofa.

Boligindretning hos mænd: Undgå de klassiske ”fejl”

Når det kommer til mænds boligindretning, er der nogle klassiske indretningsfejl, som bør undgås. Det kan eksempelvis være valg af alt for tunge møbler og mørke farver, eller at man indretter med umoderne pangfarver.

Spisestue med spisebord, spisebordsstole og skænk


For tunge møbler og dystre farver kan blandt andet få et rum, eller hele lejligheden, til at syne og føles mindre. Bærer indretningen præg af mange forskellige materialer og farver, vil det vidne om stilforvirring. Tænk derfor en ekstra gang over både farve- og møbelvalg.

Forgæves forsøg på at skjule snavs

En klassisk indretningsfejl er at vælge alt i mørke farver: mørke møbler, mørkt sengetøj, mørke gardiner og mørke håndklæder. Udover, at det kan gøre rumfornemmelsen mindre, kan det få rummene til at virke mere snavsede.

Det paradoksale ved dette er, at de mørke farver kan være et forsøg på at skjule snavs og pletter. Men faktisk er de helt mørke farver ikke altid de mest praktiske, når man gerne vil skjule støv, kalk og andet snavs. Et godt råd er derfor, at bløde farveskalaen lidt op, og tilsætte nogle lysere nuancer i indretningen.

Skræk for nips

Pynteting er som regel bandlyst i herrelejligheden, men det kan være en god idé at have nogle få ting, som giver din lejlighed et personligt præg. Gå uden om de små nipsting i den maskuline indretning og vælg i stedet nogle med volumen. Det kan eksempelvis være en høj lysestage eller en stor potteplante.

Find maskulint nips til indretningen her.

Giv slip på møbler fra teenageværelset

Nogle mænd har tendens til at genbruge deres gamle ting og møbler i indretningen, men det er ofte et no-go. Tingene fra teenageværelset hører fortiden til og skal ikke være faste indretningselementer i lejligheden eller huset.

Der skal selvfølgelig være plads til lidt nostalgi – også i den maskuline indretning. Og det ikke nægtes at fx en sækkestol er behagelig, når man flyder ud foran skærmen. 

5 forskellige sækkestole i et lyst rum


Det fungerer dog sjældent særlig godt at slæbe møblerne fra kollegieværelset med videre gang efter gang. Teenageværelset skal heller ikke ”forfølge” dig resten af livet – fornyelse er en god ting, og det er vigtigt, at du giver plads til det i din indretning.

Herreindretningen skal udtrykke personlighed

Selvom den maskuline indretning ofte er mere enkel, stilren og minimalistisk, kan du sagtens give den et personligt touch, så din herrelejlighed også udtrykker din personlighed. Det kan eksempelvis være, at du hænger nogle personlige billeder op, eller at du vælger at male en væg eller en dør i lejligheden grøn eller blå, fordi det altid har været din yndlingsfarve.