Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Kontor med stol, skrivebord, rullebord og klemmelampe

Skab en kreativ arbejdsstation

Dato:

Kategori: Kontor

Tags: Hjemmekontor, Kreativ arbejdsstation, Boligen

Hjemmekontoret er i dag en vigtig del af hverdagen, i takt med vi også bruger mere tid på arbejde foran computeren. Om man sidder der for at arbejde, lave lektier, få styr på privatøkonomien, eller bare surfer rundt, så skal kontoret være et rart sted at være. Men hvordan indretter du din helt egen kreative arbejdsstation, så du får størst mulig glæde af den – uden at det behøver at koste alverden? 

Vi giver dig her nogle gode ideer til, hvordan du med relativt simple midler kan give hjemmekontoret et hyggeligt og moderne touch og din bolig et personligt præg og en behagelig atmosfære.

Indretning af hjemmekontor på få kvadratmeter?

Der er to vigtige spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du går i gang med indretningen af hjemmekontoret: Hvad er dig behov, og hvor meget plads har du til rådighed?

Der er forskel på, om du skal indrette dit hjemmekontor i et hjørne af soveværelset, stuen eller køkkenet, eller om du har et stort rum til rådighed. Men uanset hvor meget plads du har, behøver det ikke at være dyrt at skabe en flot indretning af dit hjemmekontor.

Kontorplads i hjørnet af et soveværelse


Mix og match møblerne til dit hjemmekontor

Hvem siger at hjemmekonteret skal være stift og kedeligt? Kontormiljøer har det ofte med at være praktiske og funktionelle, og måske også lidt kedelige. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan med simple midler forene stilen i dit hjemmekontor med boligens øvrige indretning.

Brug fx en spisebordsstol som kontorstol, og læg evt. et lammeskind over stolen for at give den noget ekstra hygge og komfort. Du kan skabe et fint udtryk ved at kombinere spisebordsstolen med et stilrent skrivebord i den højde, der passer dig bedst. 

Noget af det vigtigste ved et kontor er muligheden for at holde orden. Kunsten er at begrænse sit rod, så at arbejdsstationen ikke bliver en stressfaktor i sig selv. Du kan bl.a. skabe orden med forskellige opbevaringskasser og brevbakker. Stil dem på skrivebordet, ellers stables for at give rummet noget dynamik.

Lyst kontor med skrivebord, kontorsol og reoler


Gør din indretning personlig

Brug billeder, planter til at peppe konteret op med. Planterne giver konteret noget liv og farve, mens billederne giver dig mulighed for at sætte dit personlige præg og skabe den stil og stemning, som inspirerer netop dig. Du kan også sætte små hylder op over skrivebordet, hvorpå du kan have personlige genstande, der gør netop din arbejdsstation lidt mere personlig.

Uanset om dit hjemmekontor er stort eller lille, skal belysningen være i orden, så du både kan side i dagstimerne og om aftenen. Du kan fx vælge en bordlampe, som placeres direkte på skrivebordet, eller en mere hjemlig løsning med en standerlampe, så belysningen bliver indirekte. Er du i det kreative hjørne, kan du også sætte en farverig lyskæde op over dit skrivebord. Lyskæden kan dog ikke erstatte en god belysning.

Den skandinaviske stil handler om at holde rummene lette og lyse, hvilket giver den nødvendige ro til slappe af og samle tankerne, således kreativitet kan få lov at folde sig ud.