God siddestilling i kontorstolen

Sådan får du en god siddestilling i kontorstolen

En lang dag ved kontorbordet i en forkert siddestilling, hvor den eneste variation og afveksling i din siddestilling er, når du henter kaffe, spiser frokost eller lader vandet, kan blive en smertefuld oplevelse.

En forkert siddestilling kan forårsage smerter i nakke og ryg, og det er derfor vigtigt, at du sidder optimalt, når du bruger flere timer ved kontorbordet. Det kan være, at du allerede døjer med smerter, men der er hjælp at hente. Start med vores råd til, hvordan du kan forbedre din siddestilling og derved undgå smerter. 

6 råd til korrekt siddestilling

Det kan være svært at finde den korrekte siddestilling, og det er der flere årsager til. Der er nemlig ikke én korrekt siddestilling. Variation er nøgleordet. Det siges, at den bedste stilling altid er den næste. Der er dog visse forholdsregler, du bør tage, når du sidder på en stol i længere tid: 

  1. Dine fødder skal kunne nå gulvet, så de ligger fladt.
  2. Der skal være plads til en knyttet hånd mellem dine knæhaser og stolens forkant.
  3. Ben og arme skal være i en vinkel på 90 grader.
  4. Undgå at bruge armlænet, hvis stolen har et, medmindre du sidder i en 90 grader vinkel. Ellers risikerer du at slænge i armlænet.
  5. Sørg for afveksling. Gå en kort tur eller lav udstrækningsøvelser, hvis du skal sidde på stolen i længere tid. 

Kontorstol til korrekt siddestilling

En korrekt siddestilling kræver, at du vælger en kontorstol, der opfylder specifikke krav. Stolen bør have mindst fem hjul, så du sidder stabilt og let kan bevæge dig henover gulvet. For at komme endnu lettere rundt, er et stoleunderlag være at anbefale – så undgår du samtidig ridser i gulvet.

For at sidde helt optimalt skal du kunne indstille sædehøjden og -dybden på stolen. Derudover skal du kunne justere ryglænet, så stolen passer til din højde og lændens svaj. Ryglænet skal støtte i lænden, og det skal ikke gå højere op end til dine skulderblade. Lændestøtten bør være i bæltehøjde, så ryggen forbliver ret. Du skal dog altid sørge for, at du ikke bliver foroverbøjet!

Sørg for afveksling

En korrekt siddestilling er vigtig, men det er ikke nok. Du skal sørge for afveksling, så du holder kroppen i gang. Når du holder kroppen i gang, undgår du mange af smerterne, der kan komme af at sidde ned i længere tid. Når man sidder på en stol i længere tid af gangen, bliver man automatisk mere tilbøjelig til at få en forkert siddestilling, som i sidste ende kan resultere i en dårlig ryg eller smerter i nakken.

En god måde af skabe afveksling på er ved at rejse sig under et telefonopkald, holde møder på gåben eller blot lave enkelte strækøvelser med jævne mellemrum. Har du et hæve-sænkebord gør du klogt i at arbejde stående i perioder. Gør det gerne til en rutine, så du ikke glemmer det.

Andre råd til behagelig siddestilling

Der er andre faktorer, der kan have indflydelse på, at du får eller har smerter, hvis du har siddet i længere tid på en stol. Hvis afveksling ikke hjælper, kan du forsøge at regulere din skærm. Generelt skal du kigge ned i skærmen. Hvis du har en skærm, som du kigger op imod, kan det resultere i smerter i nakken. Afstanden til skærmen skal have ca. en armslængde ca. 70 cm - dog lidt længere ved større skærme.

Kilde

http://share.upmc.com/2014/05/desk-posture-q-and-a/

Udforsk mere

Forny dit hjemmekontor på budget

Forny dit hjemmekontor på budget

  Få inspiration til indretning af dit hjemmekontor

Få inspiration til indretning af dit hjemmekontor

Flyt hjemmefra huskeliste

Flyt hjemmefra huskeliste

I rampelyset: TRAPPEDAL kollektionen

I rampelyset: TRAPPEDAL kollektionen