Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Havemøbler i træ på terrasse

Nyd sommeren i bæredygtige havemøbler

Dato:

Kategori: Have

Tags: FSC, Havemøbler, Bæredygtighed

Sommeren står for døren, fuglene kvidrer og naturen viser sig fra sin smukkeste side. Med sommeren følger havemøbler og udeliv, og det er dermed tid til at finde de rette havemøbler, så sommeren kan nydes udendørs. Med FSC-mærket træffer du et ansvarligt valg.

Hvad er FSC®?
FSC er et globalt miljømærke, som du finder på træ- og papirvarer. Når et havemøbel er FSC-mærket, så ved du, at træet kommer fra bæredygtig skovdrift. Netop skovbrug og brugen af trævarer spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer, da en af de store klimasyndere er rydning af verdens skove. Sammen med sine medlemmer, heriblandt JYSK, arbejder Forest Stewardship Council® (FSC) for at vende denne udvikling. Udover at arbejde med et miljømæssigt ansvar, arbejder FSC også for at fremme social og økonomisk ansvarlighed i lokalområderne.

FSC certificeret træhavemøbler

Træ fra bæredygtige skove
FSC-mærkede havemøbler er en garanti for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven reproducerer. FSC arbejder aktivt for, at bæredygtigt skovbrug fremmes globalt, mens ulovlig skovdrift og afbrænding af skovområder bekæmpes. FSC-ordningen giver dig derfor en sikkerhed for, at havemøblerne stammer fra skove, hvor der er taget hensyn til dyr, planter og mennesker.

FSC-certificerede havemøbler
Et af JYSKs kerneområder er havemøbler, og vi er blandt Europas største forhandlere. Siden 1990’erne har JYSK arbejdet for at øge andelen af havemøbler fremstillet af FSC-certificeret træ, og i dag er alle JYSKs havemøbler i træ FSC-mærkede.

At passe på naturen og tage et socialt ansvar er vigtigt - både som virksomhed og som individ.
Ved at købe FSC-certificerede varer, er du som forbruger med til at støtte ansvarlige skovejere, der har valgt at drive bæredygtigt skovbrug med respekt for mennesker og natur.