Hvid sengeramme med madras og topmadras i lyseblåt soveværelse

Topmadras af memory-skum eller latex? Sådan vælger du

Både en topmadras af memory-skum og en topmadras af latex kan bidrage til bedre nattesøvn og samtidig forlænge levetiden for en madras. Det afgørende for, hvilken af de to typer topmadrasser du skal vælge, er derfor primært din soveposition, men også dine generelle præferencer i forhold til komfort og selvfølgelig dit budget.

I JYSK har vi et stort udvalg af topmadrasser i forskellige materialer og til forskellige priser, og vi står altid klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige model til dit behov og dit budget. Uanset om en topmadras er lavet af latex, memory-skum eller purskum, kan den være en uundværlig tilføjelse til din seng. Både i forhold til din komfort, når du ligger i sengen, og for sengens holdbarhed. Det vigtigste er derfor, at du vælger en topmadras, som passer til netop dine behov.

Vælg en topmadras af memory-skum, hvis:

  • Du nogle gange oplever at blive forstyrret af din partners bevægelser om natten.
  • Du foretrækker at sove på en madras, der former sig efter din krop og giver en omsluttende fornemmelse.
  • Du vil have en topmadras i topkvalitet.

Et sikkert valg for langt de fleste vores GOLD T30 topmadras. Det er en 4,5 cm tyk, blød topmadras, der giver rigtig god komfort. Den er lavet af AIR memory-skum, der former sig efter din krop.

Vælg en topmadras af latex, hvis:

  • Du foretrækker en topmadras, der giver dig fastere fornemmelse.
  • Du værdsætter naturlige materialer og miljøvenlighed (gælder for naturlig latex).
  • Du vil have en topmadras i topkvalitet.
  • Du vil have en topmadras med høj åndbarhed

Hvad er forskellen mellem latex og memory-skum?

Både en topmadras af latex og en topmadras af memory-skum giver fremragende komfort. Den store forskel mellem de to typer af topmadrasser er måden, som madrassen tilpasser sig din krop, når du ligger på den.

Memory-skum former sig efter kroppen

En topmadras af memory-skum former sig efter lige nøjagtig din krop og det tryk, du lægger på den. Når du lægger dig på en topmadras af memory-skum, vil du synke ned i den og den vil forme sig efter din krop.

"Ældre mennesker vil få meget gavn af en springmadras og en latextopmadras, fordi det vil være lettere for dem at vende sig og komme ud af sengen."
– Peter, Category Manager, JYSK

I vores sortiment finder du forskellige typer topmadrasser, fx topmadrasser lavet af såkaldt AIR memory-skum, som opleves mere konstant, og som ikke ændrer fasthed efter temperaturen. AIR memory-skum tilbyder mange af de samme kvaliteter som en latextopmadras, men memory-skummet vil stadig være længere tid om at springe tilbage til sin oprindelige form end latex.

Læs mere om topmadrasser og de materialer, de laves af.

Naturlatex er et levende naturmateriale

En topmadras af latex former sig ikke efter din krop i samme grad som memory-skum vil gøre, men har til gengæld en mere elastisk, levende og blød overflade. Latex findes i en naturlig variant – kaldet naturlatex – men du kan også vælge en syntetisk variant af latex. Modsat memory-skum er naturlatex et naturmateriale, som er både allergivenligt og åndbart. Det er bl.a. også derfor, at latextopmadrasser er de mest populære i Danmark. Valget mellem en topmadras i latex eller memory-skum er i høj grad et spørgsmål om din personlige præference.

"Man vil typisk have præferencer i forhold til, hvad man tidligere har sovet på, og det er i virkeligheden den bedste indikator, når det kommer til at vælge mellem latex og memory-skum. Er du til den passive, synkende fornemmelse fra memory-skum eller den aktive, levende følelse, som latex giver?"
– Peter, Category Manager, JYSK

Vender og drejer din partner sig om natten?

En anden grundlæggende forskel mellem en topmadras i latex og en topmadras i memory-skum er de to materialers evne til at absorbere bevægelser i sengen. Du vil opleve, at en topmadras i memory-skum kan mindske eller helt fjerne eventuelle gener forårsaget af din partners bevægelser i sengen. 

Mange par foretrækker en topmadras af memory-skum, fordi de oplever, at man i mindre grad forstyrres af hinandens bevægelser om natten og dermed får en bedre nattesøvn.

Hvorfor vælge en topmadras af memory-skum?

Memory-skum kaldes også trykaflastende skum og visco-elastisk skum. Materialet blev opfundet under rumkapløbet i 1960’erne og blev i første omgang brugt i astronauternes sæder på grund af skummets energiabsorberende egenskaber. 

I dag er memory-skum populært i madrasser, fordi materialet har en evne til at forme sig efter kroppen. Afstøbningen gør, at vægten fordeles over et stort areal i madrassen, og det aflaster muskler og led. En topmadras i memory-skum føles fast eller medium indledningsvist, men bliver blødere, når den varmes op af kroppen.

Skal du vælge en fast eller blød topmadras? Bliv klogere i vores guide: Skal din topmadras være fast eller blød? 

Memory-skum fås i mange varianter med forskellige niveauer af fasthed, som afgør, hvor dybt du synker ned. I JYSK står vi altid klar til at hjælpe dig med at finde den topmadras i memory-skum, som passer bedst til dine behov og dit budget.

Fordele ved en topmadras af memory-skum

  • Giver god støtte og aflastning.
  • Former sig efter din krop og sovestilling.
  • Er som regel mere prisvenlig end en topmadras af latex.
  • Giver en omsluttende følelse.
  • Forlænger din sengs levetid.
  • Ofte allergivenlige, da husstøvmider ikke trives i det tætte materiale.

Ulemper ved en topmadras af memory-skum

  • Svært ved at afgive varme.
  • Luft madrassen i mindst 12 timer inden brug for at undgå lugt af ny madras.
  • Ikke lige så miljøvenlig som naturlatex.
  • Ældre mennesker kan have svært ved at komme ud af sengen, hvis de sover på en tyk topmadras af memory-skum, hvor man kan synke langt ned.

Hvorfor vælge en latextopmadras?

Latex er en anden type skum, der er mere elastisk end memory-skum. Trykker du ned på en topmadras af latex, vil du se, at madrassen hurtigt springer tilbage til sin oprindelige form, mens en topmadras af memory-skum er langsommere om at vende tilbage til sin form. I udgangspunktet føles en topmadras af latex mere blød og levende end en madras lavet af memory-skum, og materialet vil opleves ens uanset temperaturen i soveværelset. 

Latex er som materiale – modsat memory-skum – godt til at lede overskydende varme væk fra sengemiljøet og er derfor særligt velegnet til personer, som generes af varme nætter. Topmadrasser kan fremstilles i forskellige former for latex, og materialerne kombineres som regel for at skabe en topmadras med den bedste komfort.

Naturlatex fra gummitræer er den mest miljøvenlige og allergivenlige variant af latex, medmindre man lider af latexallergi. Syntetisk latex er, som navnet antyder, en form for kunstigt fremstillet latex. Det er et mere prisvenligt materiale end naturlatex, og begge materialer giver god støtte og komfort.

Fordele ved en latextopmadras

  • Giver god støtte, især hvis du sover på siden.
  • Blød til ekstra blød topmadras afhængigt af modellen.
  • Miljøvenlig og allergivenlig (naturlatex).
  • Rigtig god ventilation (god til dig, der har det varmt, når du lægger dig til at sove).
  • Forlænger din sengs levetid.

Ulemper ved en latextopmadras

  • Som regel betaler du mere for latex end memory-skum
  • Relativt tunge i forhold til memory-skum
  • Former sig ikke i samme grad efter din krop

Hvis du gerne vil vide alt, der er at vide om topmadrasser, kan du læse vores ultimative guide: Hvilken topmadras skal du vælge?

Udforsk mere

Springmadras eller boxmadras? Det skal du vælge

Springmadras eller boxmadras? Det skal du vælge

Springmadras eller skummadras? Det skal du vælge

Springmadras eller skummadras? Det skal du vælge

Hvilken madras passer til dig?

Hvilken madras passer til dig?

Luftmadras, foldemadras eller gæsteseng?

Luftmadras, foldemadras eller gæsteseng?