Er dine vægge en overset del af din boligindretning? Mange tænker ikke over, hvor stor en forskel en vægdekoration kan gøre. Du kan nemt give en væg, og dermed et helt rum, et lille twist med en lidt utraditionel vægdekoration. Det handler om, at du tænker ud af boksen og vælger noget vægpynt, som får din vægudsmykning til at skille sig ud fra traditionelle vægdekorationer.
Alt kan bruges som vægdekoration
Ønsker du en utraditionel vægdekoration, så undgå udelukkende at bruge de almindelige løsninger, hvor det er klassiske billeder eller hylder, der præger væggene. Faktisk er der ingen grænser for, hvad du kan bruge som vægpynt. Tænk bare på store landkort, et mønster af knage, arvestykker, tæpper, tomme billedrammer uden glas og motiv, lysestager, effekter fra din hobby, væglamper eller flotte spejle.

Vi vil anbefale, at du går efter pynt til væggen, der først og fremmest gør dig glad. Kan din vægpynt samtidigt afspejle dine interesser, eller have en praktisk funktion, er det et ekstra plus.
Smæk din passion op på væggen
Har du en særlig interesse eller passion for noget bestemt, er der gode muligheder for at integrere det i din vægpynt, så den bliver mere karakteristisk med et personligt twist.
Næsten alt sportsudstyr kan udsmykke dine vægge. Har du en særlig interesse for cykelsport, kan det eksempelvis være ret cool at hænge din cykel op på væggen. Et par boksehandsker eller balletsko på en knag vil også være smukt og personligt.
Elsker du musik, så lad udsmyk din med flotte LP-plader. Dermed kan du også nemt variere væggens udseende. Går du på jagt, så lad det udstoppede bytte pryde væggen. Er du sejler kan det se fedt ud med et par årer på væggen. Er du vild med at stå på ski, kunne det være et par gamle ski, der får nyt liv som knagerækker i entreen. Er dykning din passion, så overvej en ilttank som utraditionel vægudsmykning.

Giv din vægpynt en praktisk funktion
Dine vægdekorationer kan sagtens have en praktisk funktion, så du slår to fluer med ét smæk. Det kan eksempelvis se ret flot ud, hvis du sætter vægmonterede klapstole på væggen.

Er du mere til stole, der nemt kan flyttes, så overvej et rustikt look, hvor du hænger et par klapstole op på væggen – derved har du dem lige ved hånden, uden at de fylder unødvendigt.
Udsmykker du din væg med en stige, kan den også bruges til opbevaring af tæpper eller magasiner, der fint kan slynges over stigens trin. Ønsker du at dekorere væggen med planter, kan du sætte en altankasse på ét af trinene. Det kan også være en fordel for de planter, som ikke tåler kulde eller for megen sollys fra vindueskarmen, hvor vi ellers traditionelt placerer vores planter.
Skab dynamik og kontraster på væggen
Vil du gerne bløde din vægdekoration lidt op, kan du gå efter at skabe dynamik med forskellige former og farver. Ved at vælge vægpynt, som er domineret af runde former, bliver din vægudsmykning mere ”blød”, end hvis du udelukkende indretter med kvadratiske former. Et rundt spejl, platter eller et rundt vægur kan være en fin måde at få de runde former op på væggen.
Med blot en lille ændring i dine rum, kan du give din bolig et nyt og mere personligt udtryk. En anden mulighed er, at du maler en af dine vægge i stuen i en anden farve end resten af rummet, og supplerer med hylder eller plakater i farver, som er i en kontrastfarve til væggen.
Se også, hvordan du kan lave en personlig billedvæg.