To børn der hygger sig under en dyne i et lyst soveværelse

Sådan får du dit barn til at sove

De fleste forældre kender til problemet med urolige børn, der ikke kan eller ikke vil sove. At børn får dækket deres søvnbehov er afgørende for, at de kan være velfungerende og have et stabilt energiniveau, og en normal søvnrytme er samtidigt afgørende for et barns udvikling.

Søvn er individuelt fra barn til barn

Børn er forskellige, og det gælder også deres søvnbehov. Der findes derfor ikke én facitliste med søvnmetoder, som du kan gennemgå, og få garanti for, at dit barn sover igennem og får dækket sit søvnbehov. Men der findes nogle grundlæggende gode råd, som kan hjælpe dit barn og dermed også dig.

Far læser godnathistorie for sine 2 børn

Hvorfor vil mit barn ikke sove?

Det er uden tvivl et spørgsmål, som mange forældre har prøvet at stille sig selv. De fleste vil på et eller andet tidspunkt gennem deres børns opvækst opleve, at børnene har svært ved tage til drømmeland, fordi de ikke falder i den dybe og afslappende søvn. Søvnproblemer kan skyldes mange forskellige ting som eksempelvis vokseværk, en pludselig og markant ændring i barnets liv eller andre former for uro.

Børn udvikler sig om natten

Søvn er vigtigt for dit barn af flere årsager. Et barn producerer eksempelvis væksthormonet somatotropin under søvnen – et hormon som er vigtig for barnets udvikling.  Antallet af søvntimer påvirker også barnets humør, aktivitetsniveau samt nysgerrighed. Søvnmangel kan derfor resultere i, at barnet bliver sløvt, træt, irritabelt og hysterisk – et problem, som mange forældre sikkert kender til.

Børns søvnbehov og deres søvnrytme

Børns søvnbehov varierer i forhold til deres alder. Et barn i 4-6 års alderen skal gerne sove 10-12 timer om natten, 7-12 årige skal gerne sove 9-11 timer og 13-18 årige skal gerne have mellem 8-10 timers søvn om natten. Det er samtidigt vigtigt, at du allerede på et tidligt stadie i dine børns liv får skabt en fast søvnrytme, da det kan være afgørende for børnenes søvncyklus flere år frem.

Læs mere om søvnbehov i alle aldre.

2 børn hopper i sengen

Hvordan får jeg mit barn til at sove igennem?

De fleste forældre kender til problemet med overtrætte og hysteriske børn, som ikke kan falde til ro. Der findes desværre ikke et konkret svar på spørgsmålet, men derimod en række metoder, som I med fordel kan prøve af, og som måske kan hjælpe jer med at få børnene til at sove igennem.

Et godt råd er, at du allerede fra et tidligt stadie i dit barns liv får fastsat nogle faste døgnrytmer. Et barn har behov for nogle faste rammer at forholde sig til, da uro og ubalance kan have en negativ effekt på dit barns søvnrutiner. Med faste søvnrutiner og faste stå-op-tider hjælper du dit barn godt på vej til at få en grundlæggende døgnrytme, som også giver en bedre søvnrytme.

Søvnmangel har en negativ effekt på dit barns udvikling

Søvn har en stor indflydelse på dit barns udvikling, og det er en vigtig grundsten for, at barnet får en positiv udvikling. For lidt søvn kan blandt andet have en negativ effekt på et barns vækstniveau. Det er derfor vigtigt, at du hjælper dine børn til at få den nødvendige søvn, selvom det nogle gange kan være en kamp at få børnene i seng.

Stoffet melatonin påvirker børns søvn, og det er et afgørende hormon, når der fokuseres på søvn. Det er blandt andet det hormon, som menes at have en regulerende effekt på både børns og voksnes døgnrytme. 

Lys har en regulerende effekt på børns søvn

Lys og mørke har automatisk en regulerende effekt på kroppens søvnrytme, uanset om du er barn eller voksen. Når et barn skal sove sin nattesøvn, har det derfor en afgørende betydning, hvor meget lys, der er i rummet. Det bedste for dit barn er, at der under nattesøvnen er helt mørkt i værelset, hvorimod der under middagssøvnen gerne må være lidt lys.

En god måde at regulere lyset på i et værelse er ved at vælge de rette gardiner, hvad enten du har behov for eksempelvis mørklægningsgardiner, persienner eller rullegardiner.

Pige læser inden sengetid

Læs mere om, hvordan farverne i et rum kan påvirke søvnen.

Kilder:

https://www.sleepfoundation.org/children-and-sleep
https://www.sleepassociation.org/patients-general-public/children-and-sleep/basics-of-sleep-problems-in-children/

Udforsk mere

Sådan sover du godt på flyveturen

Sådan sover du godt på flyveturen

World Sleep Day

World Sleep Day

8 tips til at vågne nemmere

8 tips til at vågne nemmere

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid

Sådan overlever du skiftet mellem sommer- og vintertid