Er det tid til at skabe orden i dit liv? Når du skiller dig af med de ting, som du ikke bruger længere, vil det sikkert skabe mere energi i dit liv. Men måske kan det være svært for dig at slippe nogle af tingene? Smart opbevaring handler om at bruge hver en centimeter af dit hjem, uanset om du bor småt med begrænset plads eller du bare har lyst til mere orden derhjemme. Med den rette opbevaring kan du beholde dine kære ejendele eller opbevare tøj til næste sæson og stadig bo i et dejligt, ryddeligt hjem, der ikke dræner dig for energi.
Et rum der netop er beregnet til at genoprette dit energiniveau, er dit soveværelse. Det er vigtigt, at det er roligt og indbydende – noget som rod ikke er. Vi hjælper dig med at rydde op og organisere dine ting med opbevaringsideer til dit soveværelse.
Få mere inspiration til at indrette dit soveværelse
Brug pladsen under din seng
En ofte glemt plads i soveværelset, er den, der er under din seng. Der er forskellige måder at udnytte denne plads på. En måde er at bruge opbevaringsboks under sengen.
Det er en god idé at overveje, hvad du vil opbevare under sengen. Vælg det, som du bruger ofte eller vil passe godt på, da det er let at få adgang til - f.eks. sengelinned, tøj der er uden for sæson, sko eller bagage.
Opbevaringskasser af plast er nemme at rengøre og billige. Hvis du vil have et mere sofistikeret udtryk, så vælg kurve af træ eller flet og placer dem, så de er synlige under sengen.
Vælg en seng med indbygget opbevaring
En anden måde at skabe ekstra opbevaring i dit soveværelse er en seng med sengeskuffer. Denne smarte løsning gør opbevaring til en del af indretningen. Vælg en sengeramme med opbevaring som fx den 4,5-stjernede FAVRBO eller LIMFJORDEN. Begge har indbyggede skuffer.
Se vores udvalg af sengerammer her.
Leder du efter ekstra opbevaring til børneværelset eller teenageværelset? Så er BILLUND og ULDAL gode løsninger. Begge er enkeltsenge med indbygget opbevaring. En sengeramme med opbevaring er ideel i børneværelset. Fyld skufferne med legetøj og bøger, som dine børn nemt kan få adgang til - og forhåbentlig rydde op selv.
Et godt tip, hvis du har brug for at gemme dit tøj af vejen til næste sæson, er at bruge en vakuumpose. På denne måde optager tøjet meget lidt plads, og du kan gemme endnu mere af vejen under din seng!
Brug en praktisk opbevaringspose til dyner og puder og gem også dem under din seng. Det er en god ide at vaske dine dyner og puder, før de gemmes af vejen.
Læs mere om pleje og vedligehold af dyner og puder.
Har du nogle gode tips til opbevaring i soveværelset? Så del dem med os nedenfor.