Hvis du leder efter en stol, der passer perfekt ind i dit hjem - selv når du beslutter dig for at rykke rundt på møblerne eller sågar ændre i din indretning – så tag et kig på vores JONSTRUP-kollektion. Hvis du ikke allerede kender den, eller hvis du blot vil vide mere, er dette blogindlæg for dig.
JONSTRUP-kollektionen består af forskellige spisebordsstole, barstole og -bord og en kontorstol. I dette blogindlæg fremhæver vi nogle af de produkter, der har fået en 4- eller 5-stjernet anmeldelse fra vores kunder.*
Foretrækker du grå, sort, guld eller eg?
Det mest populære produkt i JONSTRUP-møbelserien er spisebordsstolen, der findes i flere farver og materialer, hvilket gør det nemt for dig at mixe og matche dem med dine andre møbler i spisestuen. JONSTRUP spisebordsstolen i cognacfarvet kunstlæder og egetræ har en gennemsnitlig vurdering på 4,3 stjerner fra vores kunder. En af de 5-stjernede bedømmelser er på JYSK.uk uddybet med disse ord:
”Disse stole er hver en krone værd og meget komfortable [...] De siger, at du får hvad du betaler for, men ikke i dette tilfælde - du får meget mere end, hvad du betaler for.”
En anden mulighed er at gå efter den nyere JONSTRUP spisebordsstol i sort og guld, der er en af de mere moderne stole. Den klassiske og stilfulde sorte farve er her kombineret med et glamourøst guld touch på den nederste del af stolebenet. Denne stol modtager også en 5-stjernet anmeldelse fra en kunde på JYSK.fi:
"Komfortabel og god kvalitet."
Skab sammenhæng mellem spisestue og kontor
Ud over de mange forskellige og moderne spisebordsstole, findes JONSTRUP også som en kontorstol. I sit enkle og klassiske design er kontorstolen ligeledes meget populær blandt JYSK-kunder. En kunde på JYSK.nl giver kontorstolen 5 stjerner og beskriver den med følgende ord:
”Det er en super flot kontorstol med vidunderlig støtte til lænden. Derudover er stolen også meget smuk. Jeg vil anbefale den til alle!”
Perfekt ramme for en drink eller blot en samtale
JONSTRUP-møbelserien inkluderer også barstole og barbord. Stolens og bordets tidsløse design gør det let at passe ind, uanset om det er i en lille lejlighed eller i hjørnet af dit store køkken.
En kunde på JYSK.ba giver en 5-stjernet vurdering til denne barstol sammen med ordene: "De passer ind i en moderne, men også retro stil."
Leder du efter en stilfuld sofa? Så bør du tjekke EGEDAL-serien
Men hvorfor er JONSTRUP så populær?
Med 4- eller 5-stjernede bedømmelser på alle produkter, er JONSTRUP-kollektionen en af vores bedst sælgende møbelserier. Er det den overkommelige pris? Designet? Eller måske kombinationen? Det er tydeligt, at især ”værdi for pengene” gentager sig, når man læser anmeldelserne fra vores kunder. En kunde på JYSK.dk har skrevet denne kommentar: “JONSTRUP har god siddekomfort og support. Du får meget for dine penge.”
Sagen ved JONSTRUP-møbelserien er, at det bliver utrolig nemt at indrette dit køkken, din spisestue eller dit kontor, når du har én eller flere af de forskellige stole fra denne kollektion. Materialerne og farverne giver dig mulighed for at skabe et tidløst, men alligevel stilfuldt hjem.
Hvad er dit yndlingsprodukt fra JONSTRUP-møbelserien?
Gå på opdagelse i hele JONSTRUP-møbelserien
*Anmeldelserne stammer fra JYSK i landene: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Holland, Slovenien, England, Kroatien, Bosnien, Serbien, Ukraine, Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Belgien og Irland.