Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Kvinde der sover i seng

Stor søvnundersøgelse: Hver fjerde sover dårligt om natten

Dato:

Kategori: Soveværelse

Tags: Søvn, Sovestillinger, Soveværelse

Nærmest alle adspurgte (99,5 %) i en stor, europæisk undersøgelse fra JYSK er enige om, at søvn er afgørende for livskvaliteten. Alligevel oplyser næsten hver fjerde deltager (23,3 %), at de sover dårligt eller endda meget dårligt om natten.

Det er en af konklusionerne i en omfattende spørgeskemaundersøgelse, udført af JYSK, hvor over 35.000 personer fra 19 forskellige lande i Europa har deltaget. Besvarelserne er indhentet i løbet af juli måned i år.

Er du nysgerrig omkring din egen søvn? Tag vores nye Søvntest og find dit søvntal i forhold til andre personer som dig. Du kan også læse om flere interessante resultater af søvnundersøgelsen

Otte timers søvn er optimalt 

Når det handler om antal timers søvn, er de fleste (44,7 %) enige om, at otte timer er det optimale. Til gengæld er det de færreste (15 %), der rent faktisk får så mange timers søvn på hverdage. I weekenden stiger det tal til 26,6 % af de adspurgte.

Manglen på søvn kan være årsagen til, at mere end hver tiende (13,3 %) altid føler sig døsig eller træt i løbet af dagen. Det kan også være forklaringen på, at en stor del (42,6 %) af og til tager sig en lur om eftermiddagen.

Fosterstillingen er mest populær

Når først folk er gået til ro, vågner to ud af tre (66,9 %) alligevel i løbet af natten. De fleste af dem (60,7 %) vågner, fordi de skal på toilettet. Hver tredje (33,6 %) vågner, fordi de enten har det for varmt eller for koldt, og over hver femte (22 %) fordi de har ondt et sted på kroppen.

Den mest udbredte soveposition er på siden i fosterstilling (48 %). Derefter sover flest af de adspurgte på maven (40 %), mens resten fordeler sig på forskellige stillinger på ryggen.

Hvad er vigtigt for en god nats søvn? 

Der er en række forskellige faktorer som har en indflydelse på søvnkvaliteten, men madras og pude spiller en stor rolle. Tallet i parentes angiver, hvor stor mange af de adspurgte, der vurderer faktoren som vigtig eller meget vigtig for en god nats søvn.
  • En behagelig madras/seng (95 %)
  • En behagelig hovedpude (94 %)
  • Den rette temperatur (91 %)
  • Rent sengetøj (84 %)
  • En behagelig dyne (80 %)
  • Stilhed (73 %)
  • Mørke (62 %)

Andre konklusioner

Det ser ud til, at mange af respondenterne har problemer med at sove:
  • Hver fjerde (25,6 %) har problemer med at falde i søvn, når de er gået i seng.
  • Kun lidt under halvdelen (45 %) har let ved at falde i søvn.
  • Knap hver tredje (29,6 %) har haft svært ved at falde i søvn 3 eller flere dage inden for den seneste uge.
  • Flere end hver tredje (37,4 %) har svært ved at komme op, og næsten hver fjerde (23,9 %) siger, at de er gnavne, når de vågner.
  • Lidt færre end hver tredje (29,1 %) siger, at de er morgenmennesker, men færre end hver femte (17,6 %) er glade, når de vågner.
  • Næsten 4 ud af 10 (38,9 %) kigger altid på en skærm, fx smartphone eller tv, i sengen, inden de falder i søvn – kun 9,34 % gør det aldrig.

Om undersøgelsen

JYSK har spurgt over 35.000 personer fra 19 forskellige lande i Europa om søvn.

Landene er: Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Holland, Norge, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Ukraine og Storbritannien.

Undersøgelsen er udført med online spørgeskema i perioden den 2.-30. juli 2018.

Spørgeskemaet er udsendt via JYSKs e-mailnyhedsbreve, sociale medier og blogs.