BÆREDYGTIGHED I JYSK
JYSKs mål er at integrere miljømæssig bæredygtighed i alle relevante områder af vores forretning. På denne side kan du få indblik i nogle af de mange initiativer, vi arbejder med inden for klima og miljø.
JYSKs indsatsområder
JYSK arbejder dedikeret på:
- at bekæmpe klimaforandringer.
- at vores produkter er lavet af ansvarlige råmaterialer.
- at reducere emballage og affald.
Bekæmp klimaforandringer
JYSK vil halvere udledningen af drivhusgasser fra strøm og varme til vores butikker, distributionscentre og kontorbygninger inden 2030.
Vi arbejder hårdt på at gøre vores faciliteter mere effektive, at overgå til vedvarende elektricitet og at udfase fossile brændstoffer. Vi har ligeledes fokus på vores forsyningskæde og transportpartnere. Vores mål er at blive CO2-neutrale i alt, hvad vi gør, inden 2050.
Ansvarlige råmaterialer
Vi forestiller os en fremtid, hvor alle produkter er lavet af materialer, som er fornybare eller genbrugte og produceret på ansvarlig vis.
Vi har forpligtet os specifikt inden for de forskellige typer af råmaterialer:
Træ:
JYSK stiller krav om, at alt træ og papir, som bruges til produktion af vores produkter, skal stamme fra certificerede, ansvarlige kilder.
Bomuld og andre landbrugsressourcer:
Al bomuld, som indkøbes til JYSKs produkter, skal komme fra mere bæredygtige kilder, og vi vil anvende førende certificeringer og de bedste metoder for andre fornybare materialer.
Genbrugsmaterialer:
JYSK arbejder på at maksimere anvendelsen af genbrugsmaterialer i vores produkter - uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Mere bæredygtigt træ
Fra udgangen af 2024 vil alle JYSKs nyindkøbte produkter og emballager af træ, pap eller papir være FSC®-certificerede (FSC® N001715). Kig efter FSC-mærket, når du handler hos JYSK.
FSC står for Forest Stewardship Council®, som er en international non-profit organisation og mærkningsordning til træ og papir, som stammer fra bæredygtige skove og andre ansvarlige kilder.
JYSK var et af de første medlemmer, da FSC i 2006 etablerede sin danske afdeling.
Mere bæredygtig bomuld
Fra udgangen af 2024 skal al bomuld, som indkøbes til produktion af JYSKs tekstilprodukter, være mere bæredygtig.
Dette inkludererer Better Cotton (BC), genanvendt bomuld eller økologisk bomuld.
Testet for din sikkerhed
OEKO-TEX® er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler. Langt størstedelen af tekstilprodukter i JYSK er OEKO-TEX Standard 100-certificerede. Det betyder, at produkterne ikke indeholder skadelige mængder af problematisk kemi.
På nogle af vores produkter finder du også MADE IN GREEN by OEKO-TEX. MADE IN GREEN by OEKO-TEX® er en udvidelse af STANDARD 100 by OEKO-TEX®, da mærket også sikrer en miljøvenlig og social ansvarlig produktion.
Flere genbrugsmaterialer
JYSK arbejder løbende på at øge brugen af genbrugsmaterialer i vores produkter - uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Det betyder også, at vi i samarbejde med vores leverandører arbejder på at sikre, at produkterne designes på en måde, så de bliver nemmere at skille ad. Det gør det lettere at genanvende produkternes forskellige dele.
Mere bæredygtig emballage
En ting er at arbejde med produkternes råmaterialer, en anden er at sikre, at emballagen også bliver mere bæredygtig.
JYSK arbejder på at begrænse mængden af emballage mest muligt, at øge anvendelsen af genanvendte materialer samt at designe emballagen, så den er nem at genbruge.
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
JYSKs fokus
JYSK arbejder med FN's Verdensmål for at sikre, at vores primære indsats inden for bæredygtighed og ansvarlighed matcher de områder, hvor vi har den største påvirkning gennem vores værdikæde.
På baggrund heraf har vi udvalgt de verdensmål, som er mest centrale for vores arbejde.
Du kan læse meget mere om
JYSKs arbejde med ansvarlighed på JYSK.com