Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

Sov godt, undgå overvægt og styrk din sundhed

Dato:

Kategori: Søvnråd

Tags: Søvn, Søvnmangel

Har du helt styr på, hvordan søvn og sundhed påvirker hinanden? Og hvordan søvn og vægttab hænger sammen? Det er de færreste mennesker, der er bevidste om, hvad manglende nattesøvn gør ved deres forbrænding, deres krop og sundhed i det hele taget. Sover du ikke nok, kan det sænke din forbrænding, øge din vægt eller bremse et vægttab.

Den gode nattesøvn har afgørende betydning for din vægt og sundhed. Faktisk er din nattesøvn så vigtig, at den bør prioriteres højere end både motion og sund kost.

Hvordan påvirker søvn kroppen?

Det er de færreste mennesker, som er klar over, hvilke konsekvenser det kan have, at de ikke får tilstrækkelig søvn. Din krop lader dine energidepoter op, når du sover. Det er derfor afgørende, at du får en god nats søvn, hvor du kobler helt fra i kroppen, så den kan restituere efter dagens strabadser.

Søvn har mange positive egenskaber på vores krop. Den gode søvn hjælper med at forhøje vores koncentrationsniveau, humør og energiniveau - og giver i det hele taget en fantastisk følelse af velvære.

Søvn har en regulerende effekt på kroppen

Alle mennesker har en såkaldt biologisk døgnrytme, som påvirker deres energiniveau og deres daglige søvnbehov. Den biologiske døgnrytme betyder samtidigt, at vores krop i løbet af dagen ophober et søvnpres, som styres af den tid, hvor vi er vågne i løbet af et døgn. Det er vigtigt, at vi forholder os til dette søvnpres, og får den søvn, som vores krop har behov for.  

I løbet af nattesøvnen regulerer din krop forskellige niveauer, hvilket eksempelvis betyder, at stresshormonerne reduceres, mens hormonniveauet, for det som opbygger og restituerer kroppen, øges. Kroppen regulerer derved sig selv, mens vi sover og forbereder sig på at være klar til en ny dag.Sov dig sund og få mere overskud

Sammenhængen mellem søvn og vægttab

En god nats søvn har en positiv effekt på din forbrænding, og søvnen har derfor en væsentlig betydning for din krop og sundhed. For lidt søvn forstyrrer din hormonbalance og nedsætter derved din forbrænding og dit energiniveau, hvilket har en negativ effekt på eksempelvis vægttab. Din krop forbrænder derved også kalorier, når du sover og ligger stille. Det er derfor vigtigt, at du lader den koble helt fra, så den kan være lov til at arbejde på hvilestadie, og på den måde bidrage til at øge dit vægttab.

Derudover ses der en klar sammenhæng mellem søvn og vægttab, fordi manglende søvn forstyrrer din indre hormonbalance. Samtidigt har manglende søvn også en negativ effekt på dit overskudsniveau, hvilket eksempelvis mindsker din lyst til træning og dit motivationsniveau i det hele taget. Alt sammen faktorer, der har betydning for din vægt, din krop og din sundhed i det hele taget.
 
Læs hvad der er fakta og myter om søvn.

Motion, kost og søvn i samspil

Det er ikke blot motion og kost, der er vigtige ingredienser i en slankekur eller for bare at holde vægten stabil. Får du ikke nok søvn, kan det modarbejde dine ellers gode kostvaner, og den motion du dyrker.

Manglende søvn påvirker kroppens fedtceller negativt. Det skyldes, at kroppens insulin ikke fungerer optimalt, når der er knas med søvnen. Derved kan fedt bedre ophobe sig i kroppen og gøre dig overvægtig.

Når du ikke sover nok, kan det også gøre dig mere sulten i løbet af dagen. Og ikke nok med, at manglende søvn øger appetitten, så kan det også være skyld i, at du får lyst til usund mad. Denne lyst opstår, fordi vores sult kontrolleres af hormonerne leptin og ghrelin. Dem vi producerer mindre af, jo mindre vi sover. Derfor bliver du mere sulten, når du mangler søvn.
Sov dig sund og kickstart dit energiniveau 

Hvordan påvirker søvn din forbrænding?

Der er sammenhæng mellem søvn og forbrænding. Får du ikke din nattesøvn, kan det have en negativ effekt på dit forbrændingsniveau. Mange faktorer indikerer, at søvn kan have en positiv indvirkning på din forbrænding. Mange er ikke bevidste om, at kroppens forbrænding er aktiv, når du sover, men det er den. Når du sover, befinder din krop sig i en form for hviletilstand, hvor den stadigvæk arbejder og forbrænder kalorier.

Sov godt og kickstart dit energiniveau

Søvn fungerer nærmest som en oplader for din krop. Din krops energiforbrug daler, når du sover, og du kan derfor genopbygge din krops celler inden du igen har en hektisk dag foran dig. En god nattesøvn kan derfor give dig et højere energiniveau. En god nats søvn styrker også dit immunforsvar, og du kan derfor vinke farvel til irriterende infektioner, hvis du passer din nattesøvn.

Sammenhængende søvn har den bedste effekt

En lang og uforstyrret nattesøvn har en langt bedre effekt end den lette søvn. Når du kommer ind i den dybe søvn kobler din krop fra, og den begynder at lade dine energidepoter op. En dyb nattesøvn på omkring otte timer er den bedste medicin for din krop. Det giver dig en følelse af ro og velvære, og det har automatisk en positiv effekt på din sundhed.

Den gode søvn afstresser din krop

Søvn har en afstressende effekt på din krop. Får du ikke din nattesøvn kommer din krop i ubalance, og det har en negativ indvirkning på dit stressniveau. Stress skyldes ubalance i kroppen, og det er den ubalance, der både påvirker dit energiniveau og din forbrænding i en negativ retning, som blandt andet kan føre til vægtøgning.  

Læs mere om stress og søvn.

Kilder:

http://www.fitliving.dk/sund-og-slank/sund-livstil/fokus-pa-din-sovn-kan-du-sove-dig-sund--slank/

http://www.shape.com/lifestyle/mind-and-body/why-sleep-no-1-most-important-thing-better-body

https://sleepfoundation.org/sleep-topics/diet-exercise-and-sleep