Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

Sådan rengør du dine gardiner og persienner - lidt nemmere

Dato:

Kategori: Gardiner

Tags: Gardiner, Lamelgardiner, Rullegardiner, rengøring af gardiner

Når det gælder den daglige rengøring, har du sikkert udviklet nogle faste vaner, som fungerer for dig: En støvsuger hen over gulvet et par gange om ugen, en klud over flader, paneler og lamper.

Men hvad gør du, når du skal gøre rent lidt ud over det sædvanlige – når persiennerne trænger til en rengøring eller gardinerne til en vask? Tænker du, at det er for besværligt og udsætter det … igen? Det er der ingen grund til. Vask af gardiner eller rengøring af persienner og lamelgardiner er faktisk ikke så vanskeligt. Men som med al anden rengøring gælder det, at det godt kan betale sig at tage støv og fedt i opløbet.

Vask af gardiner                                                      

Selv om det kan virke som en større opgave, er det ikke anderledes at vaske dine gardiner end andre sarte stoffer. Der er dog én væsentlig forskel: Det er værre, hvis dine gardiner krymper, end hvis din T-shirt gør det. Derfor er der god grund til at tænke sig om, før du kaster dig ud i gardinvasken. Det gælder uanset, om du vælger at vaske dem i hånden eller i maskinen.

Vask dine gardiner i maskinen

Hvis der er vaskeanvisninger på dit færdigsyede gardin, bør du naturligvis følge den. Vælg det anbefalede skåneprogram – typisk et uldprogram med lav centrifugering. Det er vigtigt, at vandstanden er høj. En høj vandstand skåner stoffet. Hvis der er tale om store gardiner, så overvej, om du hellere bør vaske to gange i stedet for at lægge gardinstykkerne i samme vask. 

Eller i badekarret

Er du i tvivl, om gardinerne kan klare en tur i vaskemaskinen, så vælg i stedet badekarret. Har du ikke har et badekar, kan børnenes (rene) badebassin og en vandslange bruges om sommeren. Du kan lede vandet væk fra bassinet ved hjælp af en slange. Sug med munden i slangen, indtil (og helst lidt før) vandet begynder at løbe igennem slangen.

Leder du vandet direkte ud i f.eks. haven, så sørg for at bruge et fuldt nedbrydeligt, gerne økologisk, vaskemiddel, og lad dine blomsterbede eller buske få gavn af skyllevandet. Dine børn vil sikkert synes, at det er sjovt at være med til at vaske gardiner på denne måde. Til nød kan du naturligvis også vaske dine gardiner i brusekabinen.

Uanset om du vasker dine gardiner i hånden eller i maskinen, er det en god idé at hænge dem fugtige op, så du undgår unødige folder, mens de tørrer. De skal naturligvis ikke dryppe.

Rengøring af persienner

Hvis du har valgt persienner i dit hjem, ved du sikkert, at persienner er sande støvmagneter. Sådan kan det i hvert fald se ud. Sandheden er nok snarere, at vi ofte springer dem over, fordi rengøringen af dem er så besværlig. For det er den da, ikke? Jo, især hvis du udsætter den. Gør det derfor til en vane at støvsuge persiennerne, når du alligevel har støvsugeren fremme. Brug en blød børste på mundstykket. Der findes også særlige persiennebørster, som du kan supplere med.

En anden overkommelig måde at holde støv og fedt væk fra persiennerne er at bruge vådservietter. På den måde behøver du ikke at finde hele rengøringsarsenalet frem, når persiennerne trænger til en hurtig rengøring. En hårdt opvredet klud kan også bruges. Brug rent vand, eller tilsæt lidt opvaskemiddel. Kradse rengøringsmidler er helt unødvendige.                                                                                                                                                                  

Persienner kan også tages ned og vaskes. Det gælder både persienner i træ og aluminium. Læg persiennerne forsigtigt i badekaret eller i bunden af brusekabinen, og vask dem med en blød børste i lunt vand, tilsat lidt opvaskemiddel og husholdningseddike. Tilsæt evt. lidt afspændingsmiddel til det vand, du skyller persiennerne i. Det forhindrer pletter efter vanddråber. Hæng persiennerne op, og lad dem tørre, inden du sætter dem tilbage i beslagene over vinduet.

Både aluminiumspersienner og træpersienner kan være lidt sarte, men på hver deres måde. Træpersienner bør ikke ligge for længe i vand, mens aluminiumspersienner nemmere får grimme knæk i siderne. Vær derfor ekstra forsigtig, når du manøvrerer persienner af aluminium eller plastik rundt.

Rengøring af lamelgardiner

Lamelgardiner bliver stadig mere udbredt, og med god grund, for lamelgardiner er flotte – ikke mindst på et stort vinduesparti. Samtidig betyder størrelsen, at de er udsatte, og ikke så handy, når de skal rengøres.

Den mest regelmæssige rengøring af lamelgardiner bør ske ved hjælp af støvsugning, men kan lamelgardinerne egentlig vaskes, hvis uheldet er ude, og de bliver plettede eller gulnede?

Visse lamelgardiner kan vaske i koldt vand, men det sikreste er at pletrense dem med vand i stedet. Ved vask risikerer man at fjerne lamellernes overflade-behandling, og dermed mister de noget at den stivelse, som får dem til at hænge glat og pænt. Vælger man alligevel at vaske sine lamelgardiner, skal det foregå skånsomt, og man skal huske, at lamellerne ikke må foldes direkte. Læs derfor instruktionen godt.


Ida E-business Coordinator
Inga Jørgensen

Tak for de gode råd ,
Jeg havde lige tænkt på at vaske mine gardiner , det er første gang , da de ikke er så gamle , Venlig hilsen Inga Jørgensen

nancy lohmann

Jeg hænger mine persienner op i brusekabinen, laver en svag blanding af flydende vaskemiddel og vand, som jeg hælder i en tryksprøjte. Derpå sprøjter jeg begge sider af persiennen, lader virke et par minutter, hvorefter jeg overbruser dem med varmt vand, lader dryppe af og hænger op. Det er så nemt.

Bettina van Overeem

Hvordan bestiller man evt rengøring af lamelgardinet og hvad koster det evt???????
M.V Hilsen

Ida

Hej Bettina, 
Husk at læse instruktionen godt før du starter med rengøring af dine larmelgardiner. 
Ved de fleste lamelgardiner anbefales det, at de vaskes i koldt vand.

/Ida 

heidimeltz@gmail.com

Nogen gode ideer til rengøring af rullegardiner?

Ida

Hej Heidi, 
Du kan rengøre dine rullegardiner med en fugtig klud.
Husk dog altid at læse anvisningen før du starter rengøring af dine rullegardiner.

/Ida  

Birthe Mogensen

Jeg har rullegardiner af den slags, der er sort-hvide i dobbelt oprul. Hvordan rengøres de bedst?
Venligst
Birthe

Ida

Hej Birthe, Jeg vil anbefale, at du rengør dine rullegardiner med en fugtig klud. Husk dog altid at læse anvisningen før du starter rengøring af dine rullegardiner. /Ida

Naheed Khan

Jeg har lige købet lamelgardiner rogen 200cm.det er 5 cm for brede.hvorden kan jeg afkort den og hvilken side tak.

Hej. Der er en afkortningsvejledning med i pakken, og kan også findes på hjemmesiden, hvis du slår varen op. Mvh. Andrea

Marianne Engman

Rengøring af lamelgardiner. Eneste svar. Koldt vand! Har prøvet. Men problemet er de mange insektklatter. De opløses ikke ved koldt vand. Er der ikke en effektiv måde at rense dem af på uden at skulle bruge for mange kræfter???

Birgitte

Hej Marianne. Tak for dit spørgsmål. Når du skal rengøre lamelgardiner, kan du desværre kun anvende koldt vand eller en fugtig klud. Grunden til, at man ikke kan bruge, hvad som helst er, at lamellerne har fået en behandling, som gør dem stive. Begynder man at vaske alt for meget på dem, vasker man denne behandling ud, og de mister deres facon. /Birgitte

Connie Frandsen

Hvordan afmontere og vasker jeg foldegardiner?

Birgitte

Hej Connie. Foldegardiner kan desværre ikke vaskes. /Birgitte

Lona Stegger Madsen

Hvordan rengøres plisségardiner? Kan de vaskes og evt. hvordan gør man?

Birgitte

Hej Lona. Plisségardiner kan til dagligt støves af med en microfiber klud eller eventuelt en hårdt opvredet klud. /Birgitte

Debbie Fleischer

Jeg har lige fået sort-hvide i dobbelt oprul. Mine vinduer er meget høje og det gøre at kædetrækket er så korte. Kan man forlænge dem. ikke fordi de skal gå helt nede men 10cm (20 cm når de er dobbelt) ville hjælpe gevældigt

Birgitte

Hej Debbie Pga. børnesikkerheden kan kædetræk ikke forlænges. EU har lavet et række regler på dette områder, som betyder, at længden på kædetrækket ikke må være mere end 1 m uanset højden på vinduerne. /Birgitte

Eva Poulsen

Man kan ikke ligge en persienne på 140 X160 i bruseren.
Jeg må hænge mine ud på tørrestativ

Birgitte

Hej Eva. Du har ret i, at det kan være besværligt at vaske store persienner i bruseren. Tak for dit tip med bruge tørrestativet. /Birgitte

Jesper A

Kan man forlænge sine snore på plisse up and Down? Jeg mangler ca 2 cm, for at snoren kan fastgøres i rammerne.
Søger en lappeløsning

Birgitte

Hej Jesper Der findes desværre ikke nogen lappeløsning til at forlænge snoren på dette plisségardin. /Birgitte

Jan Henriksen

Hej

Har læst tidligere spørgsmål om rengøring af lamelgardiner som skal ske i vand max. 30 grader evnt. iblødlægning i et badekar?
Kan der tilsættes lidt vaskemiddel og i givet fald hvilket?

Mvh. Jan

Louise

Hej Jan. Tak for din kommentar. Hvis du vil vaske lamelgardinet, skal det gøres i vand uden nogen form for vaskemiddel, da du ellers risikerer at vaske overfladebehandlingen af. /Louise

Bente Jensen

Er det muligt at få vist hvordan de beslag til plissegardiner skal sidde , har købt nogle brugt
men har besvær med at få gjort det rigtigt . .
på forhånd tak . .

Louise

Hej Bente. Tak for din kommentar. Monteringen afhænger af, hvilke plisségardiner, det drejer sig om. Du kan se instruktions-film på vores produkter her på JYSK.dk. Klik på ”Video” fx her: https://jysk.dk/gardiner/plissegardiner/lysdaempende-gardiner/plissegar… /Louise

Georg

Har vasket mine lamel gardiner,hængt dem op våde,Men de bølger i kanterne, kan man stryge dem???
Vh. Georg.

Louise

Hej Georg. Tak for din kommentar. Du kan prøve at stryge dem på lav temperatur med et hårdt opvredet viskestykke mellem lamellen og stygejernet, men vi kan desværre ikke garantere, at det hjælper. Vi anbefaler at pletrense lameller med med vand og undgå at vaske dem. Vask fjerner overfladebehandlingen, og lamellerne mister dermed noget af den stivelse, der får dem til at hænge glat og pænt. held og lykke med projektet! /Louise

Inavinding@gmail.com

Hvordan afmontere man foldegardiner når de skal vaskes?

Louise

Vi har ikke længere foldegardiner i vores sortiment, men dem som vi havde for et par år siden var monteret med velcro i toppen. Hvis det er tilfældet med dine, så husk at afmontere alle snore nederst på gardinet inden du vasker det. Hvis det er foldegardiner i specialmål købt i JYSK, så burde du have modtaget en vejledning da du modtog dem. Hvis det ikke er tilfældet, så kontakt din nærmeste JYSK-butik for at få en tilsendt. /Louise

Helle Bjerregaard

har købt persienner umbukta persienner i kunsttræ 110 * 160, da vinduet kun er 120 cm i højden, hænger der en masse lammeler og tynger ( samt ser grimt ud ) kan man ikke korte persiennen af i længden , hvis , så hvordan.

Annika

Hej Helle. Tak for din kommentar. De kan afkortes på samme måde som vores alu persienner. Du kan se det i samlevejledningen som ligger på alu persienner, hvor der også ligger en video der viser hvordan: https://jysk.dk/gardiner/persienner/aluminium/alu-persienne-50x160cm-hv… /Annika

Lene Nielsen

Har hvide dobbelte rullegardiner, der er blevet gule af nicotin. Kan de blive rene og hvordan vasker jeg dem?

Louise

Hej Lene. Tak for din kommentar. Vores rullegardiner kan kun pletrenses med vand, ikke vaskes da det gør dem krøllede. Vi krydser fingre for, at pletrensning er nok til at fjerne misfarvningen. /Louise

Når man bestiller, for eks., 'Gardinstang Stokholm 160-300', kommer der nogle stang ende med, som IKKE er dekorative? Vi skal nemlig bestille 2 stænger, og de skal mødes i et hjørn hvor vi ikke vil have de dekorative ende.

Louise

Vi har endestykker på alle vores gardinstænger, men I kan undlade at sætte dem på. Vi har ikke gardinstænger som er beregnet til at mødes i et hjørne. /Louise

Betty

Vi har købt lamelgardiner i str. 100 x 250. De er foldet i pakken, så de kun fylder halvt så meget. Bliver de glatte af sig selv, når de hænges op, eller skal de / må de stryges lidt inden ophængning?

Louise

Hej Betty. Tak for din kommentar. Hvis lamellerne ikke retter sig ud efter et par uger, kan du hjælpe dem ved at lægge et vådt viskestykke over lamellerne og stryge dem ved svag varme. /Louise

Helle

Den nemmeste måde at vaske persienner: Lad dem sidde, og så vaske dem med varmt vand med lidt sæbe(jeg bruger lidt Ajax og lidt opvaskemiddel). Tør dem af med rent vand og så en tør klud, og de er fine. Jeg gør det, når jeg skal vaske vinduerne indvendig. Det tager ikke ret lang tid, og for mig den nemmeste løsning😀

Louise

Hej Helle. Tak fordi du deler dit gode råd. /Louise

Comments