Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Soveværelse med hotel-stemning

Luksuriøst soveværelse med hotel-atmosfære

Dato:

Kategori: Soveværelse

Tags: Soveværelse, Hoteller, Gardiner, Indretning

Noget af det bedste ved at bo på et dejligt hotel, er den diskrete og harmoniske indretning på værelset, som hjælper dig til at slappe af og bare nyde øjeblikket. Der er ingen rod (medmindre du allerede har pakket ud), og det eneste formål med indretningen er at hjælpe dig til at koble fra. Den ukendte bys anderledes lyde bærer løftet om en ny begyndelse og om spændende oplevelser, der venter forude.

I vores travle hverdag har vi alle brug for den lille smule luksus nu og da, selvom vi bor i en lejlighed på 40 m2, pakket med de ting, vi har samlet sammen gennem livet. Med få midler kan du skabe en hotel-stemning i dit eget soveværelse og drømme dig væk til et på en luksus-ferie.

Her er vores bedste tips til at skabe et eksklusivt soveværelse med ægte hotelatmosfære i dit eget hjem.

Soveværelse med hotel-look

Der er en grund til, at mange hotelværelser holdes i tone-i-tone farver. Det skaber et roligt og harmonisk udtryk, som mange gæster værdsætter. Naturlige, varme jordtoner skaber en beroligende, spa-lignende stemning, der kan gavne din søvnkvalitet. Undgå klare farver, som kan øge mængden af energi i rummet.


Før du begynder at indrette dit soveværelse, er det en god ide at lave en plan for dette private åndehul. Husk, at du kun behøver at behage dig selv og skab et rum, der afspejler din helt egen smag og stil.

Hæng lange gardiner omkring sengen 

Lange gardiner indrammer værelset og hjælper med at skabe en intim og behagelig atmosfære. Gardiner afgrænser sengen fra resten af rummet og gør den mere privat, også selvom stoffet er gennemsigtigt.

Selvom soveværelset ikke er så stort, kan du stadig bruge gardiner i indretningen – værelset virker større og mere rummeligt, hvis du hænger et stort spejl på en af væggene.

Du kan også bruge gardiner til at skabe en lille krog, hvor du kan hygge dig med en bog - eller måske skjule vasketøjet. Under alle omstændigheder skaber lange gardiner en intim atmosfære i dit soveværelse.

 

Matchende tilbehør og rygpuder

Læg et sengetæppe over den nederste halvdel af sengen for at beskytte dynen, og så du har nem adgang til et rart tæppe, når du læser i din yndlingsstol. Husk at matche farven til resten af indretningen.

Kombiner store rygpuder med mindre puder for at skabe et ægte hotel-look. Puderne tilføjer stil og raffinement til din indretning, og tjener som god rygstøtte, når du ser Netflix i sengen (bare indrøm det – vi gør det også).


God rejse!