Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

SUPERDAGE - SPAR OP TIL 60% 

SHOP NU
Lys entre med to skoreoler

Få ideer til skoopbevaring

Dato:

Kategori: Opbevaring

Tags: Skoreol, Skoskab

Uanset om du har for mange sko i dit hjem, fordi du bare elsker sko, fordi I er mange mennesker, eller fordi du bor småt, findes der en løsning på dit problem. 

Opbevaring af sko i entré

Der findes et utal af forskellige muligheder for skoopbevaring i entréen. Uanset hvilken størrelse din entré har, kan du finde et fint entrémøbel med skoopbevaring, der passer ind.

Hvis du har en lille entré, eller hvis du gerne vil gemme skoene væk, kan du vælge et skoskab med låger, der vipper ud. Det giver et pænt og minimalistisk udtryk, og skoene er samtidig nemme at komme til.


Du kan også vælge et møbel med flere funktioner. Med en entrébænk får du eksempelvis både en siddeplads og opbevaringsplads til sko. Det er smart, fordi det giver dig et fast sted at tage skoene af og på. På den måde ender dine sko heller ikke med at stå alle mulige andre stedet i dit hjem.


Opbevaring af sko på væggen

En god løsning i de fleste hjem, er at opbevare sko på væggen. Ofte har vi meget uudnyttet plads på vores vægge. Hvis du har mange pæne sko, kan dine sko måske ligefrem pynte – for eksempel i soveværelset eller i dit walk-in skab.

Hvis du har et indhak i en væg et sted – eksempelvis fra en gammel døråbning – kan du sætte brusestænger op som hylder til skoopbevaring. Brug to stænger til hver række sko. Til flade sko skal stængerne sidde i samme højde, og til højhælede sko skal den bagerste stang sidde højere end den forreste.

Opbevar sko i garderobeskabet

Hvis du gerne vil gemme dine sko lidt væk, kan du overveje, om du ikke har plads til opbevaring af sko i dit garderobeskab. Hvis du har styr på din garderobeindretning, kan du med garanti få plads til sko i skabet også.

Ofte er der uudnyttet plads i bunden af skabet. Du kan eventuet bruge pladsen nederst i skabet under bøjlestangen til at opbevare dine sko.

Hvis der er plads i højden, kan du sætte en lille skoreol ind i skabet, så du kan have skoene til at stå der i flere lag.


Eller måske kan du rydde en skuffe og opbevare dine sko i den? Hvis du sætter skoene, så de skiftevis står med hæl og tå pegende fremad, sparer du på pladsen og skaber dermed opbevaringsplads til flere sko.

Opbevaring af sko i det lille hjem

Hvis du bor småt og har mange sko, har du brug for en opbevaringsløsning, der ikke optager for meget plads. Så gå dit hjem igennem og se, hvor du har lidt ekstra plads. Måske du kunne opbevare sko i en eller flere bedrollere under din seng eller din sofa?

Eller måske har du uudnyttet plads i højden? Hvis du har højt til loftet i din entré, kan du sætte nogle enkle hylder op under loftet til skoopbevaring. Sæt dine sko direkte på hylderne, eller anskaf dig nogle fine kurve eller kasser til skoene. Hvis du er i dit kreative hjørne, kan du sætte fine billeder af dine sko på kasserne. Det ser pænt ud og skaber overblik.

Alternative idéer til skoopbevaring

Nogle gange er det en god idé at ryste posen, når du mangler en god idé. Lad være med at tænke på, hvor folk normalt opbevarer deres sko, men tænk i stedet på, hvad der giver mening for dig.

Måske kan du finde plads til opbevaring af sko et lidt mere alternativt sted. Hvad med at have sko i en puf med plads til opbevaring? Så har du også en ekstra siddeplads i dit hjem. Mulighederne er uendelige, og kun fantasien sætter grænser!