Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

BLACK FRIDAY - SPAR OP TIL 70%
Vi har i øjeblikket længere leveringstid
Pas på hinanden - husk at du også kan shoppe på JYSK.dk

Få 6 ideer til aktiviteter i haven

6 idéer til udendørsaktiviteter i haven

Dato:

Kategori: Have

Tags: Have, Trampolin, Badebassin, Udendørsaktiviteter

Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi snart rykker udendørs og bruger mere tid i haven. Haven er et oplagt sted at bruge fritiden, og du har mange muligheder for at gøre haven til et sted, hvor du både kan hygge dig og slappe af, og ikke mindst gøre det sjovt at være for børn, som elsker udendørsaktiviteter og leg. 

Få inspiration til aktiviteter i haven - vi lover, at det ikke handler om at luge ukrudt!

1: Trampolinen er et must

Når vi taler om udendørsaktiviteter i haven, er det svært at komme udenom trampolinen, som er blevet en helt almindelig genstand i mange haver. Og det med god grund, da hop på trampolin er en sjov aktivitet for både børn og voksne. Udover at træne de akrobatiske evner og øve sjove tricks, er der også det plus ved trampolinen, at den er et genialt redskab til at få dagens motion.  

Vil du gerne undgå, at trampolinen skæmmer din haveudsigt, så kan du altid grave den ned, og få den til at syne mindre. Derved gør du også havelegen mere sikker for børn.

Børn der hopper på trampolin i solskinsvejr


2: Grillaften på terrassen

Du kan grille mange skønne retter på havegrillen, og det har ikke rigtig været sommer, hvis ikke vi har haft grillen fremme. Foruden aftensmad kan du også lave velsmagende og helt nostalgiske retter som grillede majskolber eller ristede skumfiduser, der smager herligt.

Indskudsborde i metal og teak på en træterrasse


Et bålsted er også en rigtig god måde at skabe hygge i haven. Hvad enten du bare vil nyde varmen fra de gnistrende flammer, eller om du vil bage snobrød over gløderne, så kan du få mange gode udendørs stunder ved bålstedet.

3: Badebassin og vandkamp

På en rigtig varm sommerdag er det ren luksus at blive kølet af i et badebassin. Dine børn vil elske at plaske og soppe i basinnet, og så kan tiden hurtigt flyve.  

En god vandkamp er en af de sjoveste udendørsaktiviteter i haven om sommeren. Bedst bliver det, hvis du sørger for masser af vandammunition. Fyld vandballonerne op og vær klar med vandpistoler og vandslanger. Spande med vand kan fungere som poster rundt om i haven, og de gør det også nemt at få vandpistolerne fyldt op.

 

En god udendørsaktivitet er et spil kroket, som dur til folk i alle aldre. En fordel er også, at spillet hurtigt kan sættes op, og din græsplæne behøver ikke en engang være særlig stor, før du har plads til spillet. 

4: Afslapning i hængekøjen

At slænge sig i en hængekøje er nærmest som balsam for sjælen. I hængekøjen kan du koble helt af og glemme alt om tid og sted. Forestil dig bare at lukke øjnene og lytte til fuglenes sang, mens en let brise tager fat i træerne. Der er ingen tvivl om, at en hængekøje er det ultimative sted at slappe af udendørs. 

Hængekøjen bliver nemt det sted, hvor alle husets beboere gerne vil tilbringe fritiden, så vær forberedt på, at en enkelt hængekøje måske ikke er nok.

Hængekøje i en frodig have


5: Slå teltet op i haven

Det er en alletiders udendørsaktivitet at sove i telt, når sommerens lune tillader det. Selvom du ikke skal på campingferie, kan du og familien få stor glæde af at finde soveposerne frem og slå lejr i haven. Snup nogle nætter under den åbne himmel - det er en aktivitet, som giver både dig og dine børn sjove minder for livet.  


Du kan skrue ekstra op for hyggen i teltet ved at medbringe lidt udendørs lamper eller en lyskæde, som også er helt fantastisk at have til grillaftener.

6: Brug alle havens kroge

Vi er nok mange, der mest opholder os på den sædvanlige terrasse ved huset. Men hvorfor ikke rykke rundt i haven alt efter hvor solen - eller skyggen er? Hvis børnene leger bag sommerfuglebusken, så ryk liggestolen derom, så du kan følge med. Et rullebord er helt ideelt til fleksibel brug af haven.    

Rullebord på terrasse ved havet


Del dine gode idéer med os

Har du andre gode idéer til udendørsaktiviteter, så del dem gerne med os i kommentarfeltet.