Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Kvinde der føler sig udhvilet

5 tips til at vågne nemmere

Dato:

Kategori: Søvnråd

Tags: Søvn, Søvncyklus, Søvnbehov

Oplever du, at det er en kamp at vågne op om morgenen? Hvis vækkeuret ringer, og du føle dig groggy og fortumlet, kan det påvirke hele din dag. Der er forskellige metoder, som kan gøre det lettere at stå op om morgenen. Prøv vores 5 bedste tips til at føle dig frisk om morgenen.

1. Søvncyklus og rutiner

Først og fremmest skal du finde ud af hvor meget søvn, du har brug for. Lyt til din krop - for nogle mennesker er det 7,5 timer, for nogle mindre, for andre mere.

Planlæg din søvn, så du ikke vågner op midt i en søvncyklus. En søvncyklus varer cirka 90 minutter. I den periode går du igennem forskellige faser fra let søvn til dyb søvn og REM søvn, hvor meget af din drømmeaktivitet finder sted. Når du vågner midt i en søvncyklus, vil du føle dig forvirret og groggy, så afhængigt af dit søvnbehov skal du planlægge fx 6 eller 7,5 timer søvn, så du kan afslutte hhv. 4 eller 5 komplette søvncyklusser.

Når du ved, hvor meget søvn din krop har brug for, kan du udvikle en regelmæssig, daglig rutine. Din krop elsker rutiner, hvor dagene ligner hinanden. Gå i seng omtrent på samme tid hver aften og indstil vækkeuret til at ringe samme tid hver morgen (selv i weekenderne).

Du kan gøre endnu mere for at leve op til din krops ønske om rutiner. Gør det til en vane at dæmpe lyset en time før sengetid. Sluk dine elektriske enheder og gadgets, tag et varmt bad, læs, mediter eller foretag dig andre ting, som du nyder, og som får dig til at slappe af. Det vil nemlig også påvirke dine morgener.

2. Stå op i en fart

Den bedste måde at vække dig selv på, når vækkeuret ringer, er også at følge en rutine. Tænd din indre auto-pilot i stedet for at lægge bevidst indsats i alt hvad du gør. For eksempel kan trangen til at trykke på vækkeurets snooze-knap være overvældende. Åh, at ligge bare et par minutter ekstra med lukkede øjne ... Fragmenteret søvn giver dig dog ikke samme hvile, og det er et tegn på, at du skal gå tidligere i seng. Du kan dog også bruge den ekstra snooze-tid til stille og roligt at fortælle din hjerne, at det er tid til at vågne op.

Hvis du skal kæmpe for ikke at trykke på snooze-knappen, skal du placere dit vækkeur uden for din rækkevidde fra sengen. Når du først er stået ud af sengen for at slukke vækkeuret, er det lettere at komme i gang med din dag. Og hvad end du gør, så sørg for at følge den samme rutine hver morgen.

3. Bevæg dig og bliv frisk

Som nævnt ovenfor: Kom i gang så snart du står op. Det stimulerer din hjerne og din krop. Du kan tage en løbetur, hvis det er noget, du nyder, eller måske lave yoga. Udover at vække dig, giver det dig en god følelse hele dagen igennem, og du behøver ikke bekymre dig om, hvornår du skal presse træning ind i dit dagsprogram.

Et bad kan også være en god måde at ryste af søvnen af sig. Og bare rolig – det behøver ikke at være et koldt styrtebad for at føles forfriskende.

4. Luk lyset ind 

Hvis du føler dig groggy, når du vågner om morgenen, så træk gardinerne fra som noget af det første. Lys fortæller hjernen, at dagen faktisk er startet, så den kan sende de rigtige signaler til din krop. Hvis det ikke er lyst udenfor, kan du overveje at få et vækkeur, som er designet til at simulere dagslys. Vækkeuret lyser rummet gradvist op til en forudindstillet tid, hvor alarmen lyder, og efterligner dermed dagen der gryr.

Læs mere om hvordan lys påvirker din søvn

5. Skab den perfekte morgen

Hvorfor starte din dag med kedelige pligter og med følelsen af, at livet er en trædemølle? Beslut dig for at det første, du gør, er noget du nyder. Det gør det meget nemmere at vågne om morgenen. Det kan være at meditere, drikke en dejlig kop kaffe, lytte til din yndlingsmusik eller noget andet. Vælg noget, som sender dig godt afsted på en ny dag.

Hav en god dag!

Kilder

https://www.lifehack.org/articles/productivity/how-wake-immediately-the-morning.html
https://www.rd.com/health/wellness/how-to-wake-up-in-morning/
https://www.lifehack.org/articles/productivity/how-wake-immediately-the-morning.html

Mål dit søvntal med JYSKs søvntest

Er du nysgerrig omkring din egen søvn? Tag vores Søvntest og find dit søvntal i forhold til andre personer som dig.