Den rigtige størrelse er afgørende for, at du får den bedste søvn med din nye seng.
Heldigvis kan du vælge mellem mange forskellige standardstørrelser, så du har gode chancer for at finde en model, som passer perfekt til dit behov. Hvis standardstørrelserne ikke passer til dig, har du mulighed for at få lavet en seng i specialstørrelse.
I denne artikel kan du læse om:
- Størrelsesguide: Gennemgang af standardstørrelser på senge, og hvilke sengebehov de forskellige størrelser passer til
- Specialstørrelser: Kan JYSK levere senge i specialmål?
- Gode råd: Tommelfingerregler når du skal vælge størrelsen på din nye seng
Læs den ultimative guide til, hvordan du vælger din nye seng
Sengestørrelser og sengemål
Hvordan du vælger den rette størrelse seng afhænger i høj grad, hvor sengen skal stå, og hvem der skal bruge den. Herunder kan du få et overblik over standardstørrelser og eksempler på, hvordan de bruges.
Størrelse på seng | Eksempler på brug | Plads til personer |
80x200 / 90x200 / 105x200 cm |
| 1 |
90x210 cm |
| 1 |
120x200 / 140x200 cm (også kendt som en trekvartseng, da sengen er stor, men ikke helt så stor som en ‘rigtig’ dobbeltseng) |
| 1 |
150x200 /160x200 cm |
| 2 |
180x200 / 180x210 cm |
| 2 |
Kan JYSK levere senge i specialmål?
JYSK tilbyder senge i specialmål.
En seng i specialmål kan være den bedste løsning, hvis du har særlige fysiske behov. Det kan være, at du og din partner har behov for mere plads i sengen end de største standardstørrelser. Eller måske ønsker du og din familie på permanent basis at sove mere end to personer i jeres dobbeltseng.
Du skal blot henvende dig i din lokale JYSK, så tager vi kontakt til leverandøren. Efterfølgende vender vi tilbage med et tilbud til dig.
Sådan vælger du den rette størrelse seng
"Du skal regne med, at du kan have din seng i hvert fald i ti år, før den skal udskiftes. Der kan altså ske meget i ens liv på ti år. Det kan godt være, du ikke har brug for en 160x200 lige nu, men hvad med om to eller fire år? Nogle gange er det fornuftigt at købe en større seng, end man har behov for lige i nuet."
- Peter, Category Manager, JYSK
Når du skal vælge størrelsen på din nye seng, kan du med fordel tage udgangspunkt i følgende tommelfingerregler:
- Plads i soveværelset: Sørg for at opmåle dit soveværelse, inden du vælger en størrelse til din nye seng. Overvej, hvordan størrelsen på sengen påvirker din brug af rummet. Den rigtige størrelse er ikke kun et spørgsmål, om sengen kan være i rummet eller ej. Der skal også være plads til jer.
- 20 cm ekstra: Sengen skal være 20 cm længere, end du selv er. Ellers får du problemer med pladsen. Det gælder i særlig grad, hvis du sover på ryggen i fuldt udstrakt position. Sover du i fosterstilling, kan du tillade dig at slække en smule på 20 cm-reglen.
- Plads til bevægelser: Hvis du har ledig plads i soveværelset, er det værd at overveje en større seng, end du måske umiddelbart har behov for. Hvis sengen er for lille, bliver dine bevægelser nemlig hæmmet, og konsekvensen er dårlige sovepositioner. Det kan være til skade for din ryg og for kvaliteten af din søvn.
- Hvem skal sove i sengen: Du skal regne med, at din seng er holdbar til i hvert fald ti års brug. Derfor kan det betale sig at tænke en smule frem i tiden, når du vælger størrelse til en ny seng. Måske sover du alene nu, men er situationen en anden om to, fire eller seks år? Hvis du har plads til en større model end en enkeltseng, er det måske værd at overveje.
- Plads til børn: Nogle forældre nyder hyggen og trygheden i at sove med deres børn. Måske får I en dag lyst til at prøve samsovning i din familie? Samsovning kan med fordel indgå i dine overvejelser, om hvem skal sove i sengen.