Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Blå og grå nuancer i hjemmet

Vinterhygge i grå/blå toner

Dato:

Kategori: Inspiration

Den kølige blå farve er en klassiker i indretningens verden og bliver ofte benyttet til at frembringe nogle stærke indtryk. Men sammensætter du den blå farve med grå, der er mere neutral, opnår du den perfekte balance og dybde i din indretning.

De to farver går fantastisk godt i spænd, men for at bryde tone-i-tone looket, og forhindre at de tager overhånd, kan du med fordel kombinere dem med mønstre, tekstiler og naturlige materialer såsom træ, da disse elementer skaber det perfekte modspil og dermed harmoni i din indretning.

Gode råd til en grå/blå indretning

  • Indret med flere nuancer af blå og grå for at skabe en mere rolig stemning. De kølige nuancer af farverne vil få rummet til at virke større, imens de varme nuancer vil skabe dybde og derfor et mere hyggeligt og intimt udtryk.
  • Uanset hvilke nuancer af blå og grå du foretrækker, kan du bløde farverne og din indretning op ved at tilsætte tekstiler, tæpper, mønstre og møbler i træ.
  • Er du til et mere dramatisk udtryk i din indretning, kan du skabe en super fed stemning og dybde ved at male væggene i dit rum i en mørk grå eller blå farve. Er du lidt mere til den lyse skandinaviske stil, kan lyse vægge i en mild støvet grå eller blå nuance skabe en hyggelig atmosfære.
  • Virker det for voldsomt at male, kan du i stedet gå efter nogle lidt større grå eller blå elementer, såsom gulvtæpper, møbler, eller sengetøj, da det hurtigt giver en stor grå/blå flade, som du kan "arbejde" videre med og indrette ud fra.
  • Er du helt bidt af specielt den blå farve og modig nok til at fremhæve farven yderligere, kan du sætte den sammen med komplementærfarven orange, hvormed de to vil fremhæve hinanden.

Finder du denne perfekte balance i din grå/blå indretning, har du opskriften på et flot og super moderne hjem, der skaber den perfekte, hyggelige vinterstemning. Selv meget få og små ting kan gøre det, så giv de grå/blå nuancer en chance i dit hjem.

Få inspiration her: