Havebord i træ og fire havestole i træ

Sådan gør du dine havemøbler i træ forårsklar

Foråret er over os, dagene bliver længere og længere, og inden vi får set os om, spiser vi frokost på terrassen. Men før solens varme for alvor trænger i gennem, kan vi passende bruge lidt tid på at klargøre havemøblerne til en forhåbentlig lang og varm sommer. 

Træhavemøbler kræver vedligeholdelse for at klare vind og vejr. Solens stråler påvirker træet, og regn og blæst kan give dine havemøbler et trist og kedeligt udseende. Heldigvis kan du forlænge deres holdbarhed markant med den rette pleje. 

Derfor får du her gode råd til, hvordan dine træhavemøbler bør behandles, så de holder sig flotte i mange år.

Rengør dine havemøbler med trærens

Inden du oliebehandler dine havemøbler, bør alle overflader gøres omhyggeligt rent med trærens. Brug en stiv børste for at fjerne mug og svampeangreb, der kan være med til at misfarve og beskadige møblerne.

Giv dine træhavemøbler oliebehandling

Efter afrensning skal dine træhavemøbler oliebehandles. Du bør behandle dine havemøbler med træolie 2-3 gange i løbet af foråret/sommeren for at undgå, at de revner og udtørrer. Er de udsat for stærkt sollys, bør du give olie flere gange. Det er vigtigt, at møblet er helt tørt, inden du oliebehandler det.

Til oliebehandlingen bør du benytte en olie, der er specielt velegnet til hårdttræ, som eksempelvis JUTLANDIA Care Hardwood Sealer Oil.

Sådan klares mug- og svampeangreb

Selvom du jævnligt behandler og plejer dine træhavemøbler med olie, kan der alligevel opstå mug og svampeangreb. Det kommer oftest til udtryk ved at dele af havemøblet bliver mørkere og i visse tilfælde sort. 

Problemet kan som regel afhjælpes på følgende måde:

  1. Vask dine havemøbler grundigt med trærens efter anvisningen på emballagen.
  2. Er dine havemøbler stadig mørke efter afrensning, kan de angrebne steder afvaskes med en kloropløsning, efterfulgt af en grundig skylning med vand.
  3. Virker klor heller ikke, er der kun sandpapir og knofedt tilbage. De angrebne steder pudses, indtil du når ned til frisk træ.

Uanset hvilken af metoderne, du benytter, anbefaler vi altid, at du efterbehandler med den type olie, der er beregnet til den pågældende træsort.

God fornøjelse med forårsklargøringen.

Teak havebord og teak havestole på terrasse

Udforsk mere

Sådan rengør du havemøbler i rattan

Sådan rengør du havemøbler i rattan

Sådan fjerner du alger fra dine havemøbler

Sådan fjerner du alger fra dine havemøbler

 Alt du behøver i én opbevaringsboks

Alt du behøver i én opbevaringsboks

Vedligeholdelse af havemøbler i træ

Vedligeholdelse af havemøbler i træ