Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

UDSALG OG ANDRE GODE TILBUD - SPAR OP TIL 60%

KØB NU
Undgå fluer i hjemmet med et insektnet

Sådan undgår du fluer i hjemmet

Dato:

Kategori: Indretning

Tags: Sommer, Insektnet

Har du mange fluer indenfor, er der forskellige måder at slippe af med dem på. Fluer i hjemmet er en tilbagevendende irritation for mange om sommeren, hvor vinduer og døre står åbne. Har du fået nok af at der er mange fluer i stuen eller i køkkenet, kan du få gode råd her til at undgå at få dem indendørs.

1. Undgå fluer i hjemmet med et finmasket insektnet

I første omgang bør du fokusere på forebyggelsen af de flyvende insekter indendørs. En oplagt måde at slippe for fluer i hjemmet er at sætte et finmasket insektnet på dine vinduer. Da fluerne ikke kan slippe igennem insektnettet, slipper du for de forstyrrende fluer i hjemmet, når vinduer og døre står åbne.

2. Slip for fluer i hjemmet ved at narre dem

En anden mulighed for at holde fluerne væk kan være ”det mexicansk vandposetrick”: Fyld en gennemsigtig plasticpose med vand, put et par mønter heri og hæng posen udendørs. Fluernes øjne fungerer anderledes end vores, så de skulle gerne opfatter vandposen som en stor mængde flimrende vand, der forvirrer dem og dermed skræmmer dem væk.

3. Brug lysfælder til at få bugt med fluer i hjemmet

En anden måde at få fluerne væk på kan være ved at bruge lysfælder. En elektrisk fluefanger er en oplagt mulighed, og den er samtidigt et effektivt redskab til at holde fluerne ude. De elektriske fluefangere er udstyret med UV-lys, der tiltrækker fluerne. Når fluer eller andre insekter rammer strømgitteret på fluefangeren, får de et lille elektrisk stød, der dræber dem.

4. Hold fluerne væk ved at gøre rent

Fluer bliver i det samme område, hvis de kan finde føde der. Du bør derfor forsøge at minimere fluernes fødekilder. Har du mange fluer i køkken eller badeværelse, er det vigtigt, at du gør grundigt rent. Sørg også for, at fødevarer ikke ligger fremme, da det tiltrækker fluerne. Du bør også sørge for, at skraldespande har tætsluttende låg, og for at tørre spildt mad og drikkevarer op med det samme.

5. Undgå at fluerne formerer sig i hjemmet

Har fluerne allerede fundet vej indendørs, bør du hurtigst muligt forsøge at slippe af med dem igen. Selvom stuefluen normalt kun lever i to uger, kan den i løbet af sin levetid nå at lægge omkring 1.000 æg. Én flue kan derfor lynhurtigt udvikle sig til et større problem.

6. Undgå fluer i hjemmet med urter og blomster

Visse urter og blomster har en afskrækkende effekt på fluer. Du kan både plante dem udenfor og indenfor og flere af dem dufter skønt eller kan bruges i din madlavning, f. eks. lavendel, basilikum, og laurbær. Der er selvfølgelig også kødædende planter som f.eks. Venus fluefanger der er fascinerende at betragte.

7. Brug kemiske stoffer til at slippe af med fluer i hjemmet

Vælger du at bekæmpe fluer i hjemmet med kemiske stoffer som fluespray, må du kun anvende midler, der er godkendt til brug i beboelse. Kemiske stoffer kan være skadelige for børn og forurene madvarer, og du skal derfor være opmærksom på, om du skal tage nogle forholdsregler. Husk at tjekke etiketten grundigt inden brug og følg brugsanvisningen.