Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

UDSALG OG ANDRE GODE TILBUD - SPAR OP TIL 60% 

SHOP NU
Hvid rullemadras der er rullet delvist ud

Fordele ved en rullemadras

Dato:

Kategori: Soveværelse

En rullemadras, madrasbeskytter eller skånelagen - kært barn har mange navne. Uanset hvad du kalder den, kan den være en stor hjælp og spare dig både tid og penge i det lange løb.

En rullemadras er det øverste lag mellem madrassen (eller topmadrassen) og lagenet. Den er blødt, tyndt madras, der tjener et hygiejnisk formål og gør din seng eller madras lidt ekstra komfortabel. En rullemadras vil altid være en klog investering.

Hvad er en rullemadras?

En rullemadras går også under navnet ”skånelagen” og er tynd og fleksibel. Den monteres normalt på madrassen med elastiske hjørnestropper og kan let tages af og vaskes.

Tag ikke fejl af en rullemadras og en topmadras, som er en tyk (ca. 5 cm) madras, der ligger oven på din almindelige madras. Rullemadrassen kan forbedre din søvnkvalitet, forlænge levetiden på din madras og spare dig for mange udgifter.

Er en rullemadras nødvendig?

En madrasbeskytter som en rullemadras er nyttig på mange måder. Den beskytter madrassen mod den sved og fordampning, som kroppen frigiver i løbet af natten. Uden en rullemadras vil din madras eller topmadras absorbere denne fugt og blive slidt før tid. Ud over de beskyttende og hygiejniske fordele forhindrer en rullemadras dine lagner i at glide rundt og tilføjer et ekstra tyndt og blødt lag til din natlige komfort.

Kan en rullemadras vaskes?

Rullemadrasser er både vaskbare og lette at fjerne fra sengen og lægge i vaskemaskinen. At vaske en madras eller en topmadras kan være et stort arbejde. Selvom nogle madrasser har et betræk, som du kan lyne af, er det ikke nødvendigvis vaskbart. Så må du nøjes med at hænge det ud til luftning. Omvendt kan de fleste rullemadrasser vaskes på 60 grader, så bl.a. støvmider dør.

Nogle rullemadrasser har endda en antibakteriel eller anti-allergisk behandling, der forhindrer bakterier eller støvmider i at formere sig.

Hvilken rullemadras er den rigtige?

Hvilken rullemadras, du skal vælge, afhænger både af størrelsen på din madras og dine individuelle præferencer. Rullemadrasser kan være lavet af polyester, bomuld eller en blanding af materialer. Brug lidt tid på at overveje, hvad du foretrækker, og om du har brug for ekstra beskyttelse mod bakterier og støvmider. Hvis du stadig ikke er helt sikker, kan du altid kontakte vores dygtige medarbejdere i en af ​​JYSK-butikkerne.