Påskeharen kommer med farverige påskeæg

6 populære påsketraditioner

Påsken i Danmark er en traditionel højtid, som hvert år samler familier og venner til påskefrokoster og andre hyggelige påskeaktiviteter. Traditionelt set er påsken en jødisk og kristen højtid, hvor omdrejningspunktet er den kristne grundfortælling. 

De mest populære danske påsketraditioner er:

  • Påskefrokosten
  • Gækkebreve
  • Påskeæg
  • Påskeharen
  • Haven gøres klar i påsken
  • Påskeliljer og gul pynt

Den årlige, traditionelle påskefrokost

Påskefrokosten er en fast tradition hos mange, som giver anledning til at mødes og spiser lækker mad i godt selskab. Der bliver ofte serveret snaps og påskebryg til påskemenuen, som kan bestå af alle retter, så længe der er rigeligt af det hele! Den årlige påskefrokost er for mange lige så vigtig som de festlige julefrokoster i december måned, og danskerne forbinder det i høj grad med hygge.

Terrasse med havebord og fire havestole

Gæk, gæk med gækkebreve

Gækkebreve er en gammel påsketradition. Det er især børn og barnlige sjæle, som klipper et kreativt gækkebrev og sender det til venner og familie. Gækkebrevet skal indeholde et sjovt vers, der rimer. Afsenderens navn skal stå med prikker, og kan modtageren ikke gætte, hvem det er fra, er det traditionen, at modtageren skylder et påskeæg. Bliver det omvendt gættet, er det afsender, der må hoste op med et chokoladepåskeæg.   

Påskeæg og påskepynt

Ingen påske i Danmark uden påskeæg! Påskeæg findes i alle afskygninger i påsken – dem vi spiser, og dem vi pynter med. En hyggelig og kreativ påskeaktivitet er at puste æg. Tag et æg, prik et lille hul i hver ende og pust hviden og blommen ud, så skallen er tom. Herefter kan du pynte og dekorere ægget med maling, glimmer og små fjer.

Påskeharen kommer med chokoladepåskeæg

Påskeharen er en vigtig del af de danske påsketraditioner hos børnefamilierne. ”Påskeharen” gemmer chokoladepåskeæg i haven, hvorefter den vilde jagt går for at finde dem. Det er en hyggelig påskeaktivitet, hvor familien kan få kvalitetstid sammen, og de mindste ser det uden tvivl som påskens højdepunkt.

Få inspiration til flere aktiviteter i haven.  

 

Vi klargør haven i påskeferien

Hvert år falder påsken forskelligt, men den ligger dog altid i marts eller april. Reglen er, at påskedag falder på den første søndag efter fuldmåne, efter det første forårsjævndøgn. De helligdage som påsken altid kaster af sig, giver nogle fridage, som mange benytter til årets indledende havearbejde. Det betyder, at vi planter blomsterløg, fjerner det første ukrudt i havebedet samt sætter havemøbler frem på terrassen.

Påskeliljer - et gult symbol på påsken

Gule påskeliljer blomstrer op omkring påske, og de er et stærkt symbol i den danske påske. De flotte påskeliljer er også perfekte til pyntning og opdækning af påskebordet til påskefrokosten, men de kan også bruges i din påskepynt. I det hele taget er gul påskens mest populære farve. 

Udforsk mere

Tjekliste til flyrejsen

Tjekliste til flyrejsen

Fejr Sankt Hans aften med en havefest

Fejr Sankt Hans aften med en havefest

Camping staycation i haven

Camping staycation i haven

Smukke must haves til strandturen

Smukke must haves til strandturen