I uge 14 er JYSK med til at fejre FSC® Ugen 2022, hvor vi sammen med mange andre virksomheder og NGO’er i hele Danmark sætter fokus på ansvarligt skovbrug. I år er temaet biodiversitet.
Biodiversitet handler om variationen af dyre- og plantearter og den afgørende betydning mangfoldigheden har for livet på jorden.
Eksempelvis er et rigt dyre- og planteliv med til at sikre rent drikkevand, bestøvning af planter, klimasikring mod mere nedbør og lagring af kulstof.
Desværre er biodiversiteten under massivt pres. Lige nu forsvinder arter 1000 gange hurtigere, end vi havde forventet. Når en art er forsvundet, kommer den ikke tilbage.
Verdens skove spiller en afgørende rolle for bevarelsen af biodiversiteten. Derfor er det vigtigt, at vi passer på skovene og vælger træ fra ansvarlige kilder, så verdens skove også i fremtiden vil være fulde af liv.
Hvorfor vælge FSC?
FSC står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit-organisation, der arbejder for at sikre skovområder kloden rundt, også i Danmark.
FSC er samtidig en mærkningsordning, og mærket findes på træ og papir, som stammer fra bæredygtigt skovbrug eller andre ansvarlige kilder.
I FSC-certificerede skove fældes der ikke mere træ, end skoven kan reproducere. Det betyder, at skovarealet vil være det samme generation efter generation. Samtidig tages der hensyn til dyre- og planteliv, blandt andet ved at beskytte vandløb og lade dele af skoven stå uberørt.
I JYSK finder du FSC-mærket på en række af vores varer, blandt andet på alle vores træhavemøbler (FSC® N001715). Eksempelvis er ryg og sæde på BAGMARKEN solvognen olieret FSC-certificeret hårdttræ.
Fra januar i år og frem vil alle nylancerede produkter i JYSK af træ, pap eller papir være FSC-certificerede. Fra udgangen af 2024 vil det gælde alle produkter og emballager. Kig efter FSC-mærket, når du handler hos JYSK.
JYSK har været medlem af FSC Danmark siden 2006 og var blandt de allerførste medlemmer.
Se flere af vores FSC-certificerede varer her: