Modul havemøbler på en stor terrasse

Guide: Byg en modulsofa til din terrasse

Med modul havemøbler kan du bygge præcis det loungesæt, der passer til din terrasse eller altan. Du kan lave en hjørnesofa, to loungestole eller hvad du nu har lyst og plads til.

I denne guide kan du læse mere om mulighederne og fordelene ved et modulopbygget loungesæt og få ideer til din altan eller terrasse-indretning. 

Talrige kombinationer

Et modulopbygget loungesæt består typisk af hjørnemoduler, midtermoduler, endemoduler og pufmoduler. Ved at kombinere dem kan du bygge en række af forskellige loungemøbler:

  • U-formede sofaer
  • Hjørnesofaer/L-formede sofaer
  • Sofaer med chaiselong
  • Sofaer med åben ende
  • Lænestol/loungestole
  • Puffer  

Planlægning af terrasse-indretningen

Inden du lader dig rive med af de mange muligheder, foreslår vi, at du laver en plan, hvor du frem for alt tager udgangspunkt i, hvor meget plads du har på terrassen. Start med at måle terrassen eller altanen op og sørg for, at der er plads nok til den kombination, som du drømmer om. Overvej også de følgende punkter: 

1. Ruten fra og til loungesættet

Når du planlægger, hvordan du vil indrette terrassen eller altanen, skal du overveje, hvor meget plads du har og visualisere hvordan du vil bevæge dig hen til loungesættet, spisepladsen, græsplænen eller blomsterbedet. Kortlæg ruterne og tag dem med i betragtning, når du beslutter dig for, hvordan du bedst sammensætter loungesættet, og hvor du skal placere det. Ruterne skal være omkring 1 meter i bredden, så der er plads til store og små. 

2. Giv plads

Hvis det overhovedet er muligt, er det en god ide at loungemøblerne ca. 30 cm fra muren. På den måde kan du skabe illusionen af en stor og luftig terrasse eller altan. Hav det i tankerne, uanset hvilke kombinationer, du ønsker. 

3. Hvor mange siddepladser har du brug for?

Har du brug for siddepladser til hele familien eller er loungeområdet primært for dig og din partner? Forskellige sammensætninger passer til forskellige antal gæster og terrasser eller altaner:

En U-formet loungesofa på terrassen kræver en del plads. Har du det, kan en U-formet loungesofa være et godt valg. Et smukt loungebord udgør det naturlige centrum, og du er sikker på at have siddepladser til en flok gæster, som kan hygge sig over en kop kaffe eller kolde forfriskninger og interessante samtaler.

For at bygge en U-formet loungesofa skal du bruge to hjørne-moduler, midter-moduler og to ende-moduler.

En hjørne-/L-formet loungesofa har mange af de samme egenskaber som en U-formet loungesofa, men fylder normalt mindre og kan virke mere indbydende for en eller to personer, der bare vil slappe af med fødderne oppe. Samtidig er den ideel til at samle venner og familie omkring loungebordet til en kold forfriskning.

For at bygge en hjørnesofa skal du bruge et hjørne-modul, midter-moduler og to ende-moduler.

En sofa med chaiselong minder meget som en hjørnesofa, men er den ideelle kombination af en sofa og en solseng, hvor du kan slappe af.

For at bygge en sofa med chaiselong skal du bruge et ende-modul, midter-moduler og et puf-modul.

Én stor sofa, eventuelt suppleret med et par loungestole eller en puf, kan være en fin løsning til en mindre terrasse og giver dig en mere fleksibel terrasse-indretning: Du kan flytte rundt på sofaen, og en puf giver dig mulighed for at lægge fødderne op, men kan samtidig gøre det ud for en siddeplads (der dog ikke er så behagelig i længden).

For at bygge en stor sofa skal du bruge to ende-moduler og midter-moduler.

Overvej også to sofaer overfor hinanden, adskilt af et loungebord. Det er en kombination, der er helt perfekt til kaffe-dates med gode venner.

En eller flere loungestole giver dig maksimal fleksibilitet. En kombination med fire loungestole rundt om et loungebord kan skabe et luksuriøst udtryk, er ideel til hyggestunder på terrassen og er nemt at flytte rundt på i forskellige sammensætninger.

For at bygge en gruppe loungestole behøver du kun midter-moduler.

Tilpasningsideer til dine modul havemøbler

EG er et loungesæt bestående af fire midter- og to hjørne-/ende-moduler samt et loungebord. Det giver mulighed for en række forskellige kombinationer, som kan tilpasses din terrasse, så du kan sammensætte lige det loungesæt, der passer dig.

Mens EG er et loungesæt, fås RAVNDRUP både som et sæt og som individuelle moduler, der giver dig mulighed for at skabe et loungeområde præcist til dine behov.

RAVNDRUP består af tre forskellige moduler:
•    Et midter-modul
•    Et hjørne-/ende-modul
•    Et loungebord 

RAVNDRUP giver dig frihed og fleksibilitet til at bygge det loungesæt, der passer til dine præferencer: En hjørnesofa med åben ende i kombination med en 2-personers loungesofa centreret omkring loungebordet, en stor U-formet sofa centreret omkring to loungeborde eller hvad der passer til din terrasse og smag. RAVNDRUP er let at tilpasse til dine behov og giver dig mulighed for at samle familien til brætspil, kølige forfriskninger og hyggesnak på terrassen.

Til mindre terrasser eller altaner er ABED loungesættet ideelt. Det indeholder to hjørnemoduler, to puffer og et bord, der kan kombineres i forskellige sammensætninger. Nogle af mulighederne er en 2-personers solseng, en sofa med chaiselong og en sofa med loungebord og dobbelt puf. Det er helt op til dig.

Fordele ved modul havemøbler

  • Du kan sammensætte lige det loungeområde, der passer dig.
  • Du kan nemt omarrangere dine modul havemøbler, hvis dit behov ændrer sig, eller hvis du har brug for ny indretning.
  • En af fordelene ved modul havemøbler er optimering af den plads, du har til rådighed, da det kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af hver kvadratmeter.
  • Ingen har, hvad du har – din sammensætning vil være helt unik, og passer til netop din terrasse og din smag
  • En almindelig havesofa med chaiselong i siden kan venstre- eller højrevendt, men med et modulopbygget loungesæt behøver du ikke vælge.

Udforsk mere

Guide: Sådan vælger du det perfekte havebord

Guide: Sådan vælger du det perfekte havebord

Hvilken type haveejer er du?

Hvilken type haveejer er du?

Den perfekte havefest

Den perfekte havefest

Guide: Sådan vælger du de rette havestole

Guide: Sådan vælger du de rette havestole