Vilkår og betingelser

De følgende vilkår og betingelser gør sig gældende for alle køb foretaget i en butik i JYSK Danmark eller på JYSK.dk, med levering i hele Danmark. Alle købsaftaler foretaget i en butik i JYSK Danmark eller på JYSK.dk vil være på dansk. For at kunne foretage et køb hos JYSK Danmark eller på JYSK.dk, skal man være fyldt 18 år.

JYSK A/S 
CVR: 13590400

Sødalsparken 18
8220 Brabrand

E-mail: kundeservice@JYSK.com
Tlf. +45 89397500 

Senest opdateret: 2024-10-28

1. Pris på produkter

Prisen på den enkelte vare vil være at se på ordreoversigten, på det enkelte produkts side eller i indkøbskurven.

  • Prisen på et produkt på JYSK.dk og i en JYSK-butik afviger ikke fra hinanden.
  • Prisen på et produkt er inklusiv moms og afgifter.
  • Prisen på et produkt inkluderer ikke fragtomkostninger, da fragtomkostningerne varierer alt efter, hvilken type man ønsker. Se vores leveringsmetoder.
  • Alle priser er aktuelle lige nu og bliver opdateret løbende.
  • Det er den gældende dagspris på produktet, du skal betale.

For at sikre at alle kunder kan få del i vores produkter, angiver vi et maksimalt købsantal på visse produkter, hvis efterspørgslen er stor. Hvis du forsøger at købe flere end det maksimale købsantal, vil du modtage en besked om at reducere det antal, du ønsker at købe.

Prissikkerhed

Hos JYSK skal du som kunde føle dig tryg før, under og efter dit køb. Derfor tilbyder vi Prissikkerhed på alle vores varer.

Hvis du har købt en vare i JYSK, som vi efterfølgende udbyder til en lavere pris indenfor 30 dage fra dit køb, refunderer vi prisforskellen på et gavekort. Du kan bruge gavekortet i en dansk JYSK-butik eller på JYSK.dk.

Betingelser for Prissikkerheden:

  • Kravet om Prissikkerhed skal fremsættes inden for 30 dage fra købs- eller leveringsdatoen
  • Den pris, der skal matches, skal gælde på det tidspunkt, hvor kravet om Prissikkerhed fremsættes
  • Du skal kunne fremlægge købsdokumentation fra JYSK
  • Prissikkerheden omfatter ikke restpartier, åbnings- og genåbningstilbud, udstillingsmodeller, specialbestillinger samt sæsonvarer nedsat i forbindelse med sæsonafslutning (fx havemøbler og julevarer)
  • Prissikkerheden omfatter ikke serviceydelser som fx levering
  • Prissikkerheden gælder kun for privatkøb

Prismatch

I tillæg til Prissikkerhed imod os selv tilbyder vi også Prismatch imod andre danske butikker og danske webshops på produkter, som vores konkurrenter også har i sortiment.

Hvis du ønsker at købe en vare i JYSK, som du på købstidspunktet finder udbudt hos en konkurrent til en lavere pris, matcher vi prisen.

Hvis du allerede har købt en vare i JYSK som du efterfølgende finder udbudt hos en konkurrent til en lavere pris indenfor 30 dage for dit køb, refunderer vi prisforskellen på et gavekort. Du kan bruge gavekortet i en dansk JYSK-butik eller på JYSK.dk.

Betingelser for Prismatch:

  • JYSK matcher prisen på alle identiske varer (samme mærke og specifikationer)
  • Kravet om Prismatch skal fremsættes inden for 30 dage fra købs- eller leveringsdatoen
  • Den pris, der skal matches, skal gælde på det tidspunkt, hvor kravet om Prismatch fremsættes
  • Du skal kunne fremlægge købsdokumentation fra JYSK
  • Du skal kunne fremlægge dokumentation fra konkurrenten; fx tilbudsavis, link til varen eller lignende
  • Prismatch gælder kun for privatkøb

Kontakt vores Kundeservice eller besøg en af vores butikker for at gøre brug af Prissikkerhed eller Prismatch. 

FAST LAV PRIS

Varer markeret med FAST LAV PRIS er håndplukkede varer, som vi tilbyder til samme lave pris – hver dag. Vi bestræber os på at give dig konkurrencedygtige FASTE LAVE PRISER uden at gå på kompromis med kvaliteten af produkterne. Lejlighedsvise prisjusteringer kan forekomme på grund af faktorer som omkostningsudsving, markedsforhold og konkurrence. Vi kan dog garantere, at vi altid bestræber os på at sælge produkterne til den bedst mulige pris.

Overstregede priser

Du vil altid kunne finde ”Et godt tilbud” i JYSK og på JYSK.dk. I alle tilfælde af en prisnedsættelse vil en overstreget pris fremgå under vores aktuelle pris på den enkelte vare. 

Den overstregede pris angiver varens pris, når prisnedsættelsen ophører.  

”Laveste pris 30 dage”

På alle varer, der sælges til en nedsat pris, angiver vi ”Laveste pris 30 dage”. Den angivne ”Laveste pris 30 dage” er udtryk for den laveste pris, som varen har været udbudt til inden for de seneste 30 dage. 

Den er ikke et udtryk for, at varen har været nedsat i 30 dage. Tilbudsperioden for de specifikke varer kan variere.

”Laveste pris 30 dage” skal hjælpe dig som kunde med at vurdere tilbuddet. 

Du kan ligeledes se den procentuelle besparelse. Besparelsen er forskellen mellem nuværende pris og ”Laveste pris 30 dage”.

 

2. Betaling på JYSK.dk

I indkøbskurven vil du se den totale pris for dit køb. Dette er inklusiv moms og fragtomkostninger. 

Du kan bruge følgende betalingsløsninger på JYSK.dk:

  • Dankort/VISA Dankort
  • VISA/VISA Electron
  • MasterCard
  • Maestro/JCB
  • MobilePay (gælder ikke i JYSK-butikker)

Når du betaler med kredit- eller debitkort, er du beskyttet mod svindel uden selvrisiko. Kreditkort-beskyttelsen hjælper dig, så du kan få beløbet refunderet fra dit pengeinstitut.

Din betaling vil blive gennemført på en sikker og krypteret forbindelse, så dine betalingsinformationer ikke er tilgængelige for uautoriserede tredjeparter. Din betaling er sikret gennem vores betalingspartner. Vi garanterer, at vi ikke gemmer dine betalingsoplysninger på vores egen server. JYSK Danmark har ikke adgang til dine betalingsoplysninger på noget tidspunkt.

Du vil blive bedt om følgende oplysninger:

  • Kortnummer (16 cifre på forsiden af dit kort)
  • Udløbsdato (DD/YY på forsiden af dit kort)
  • Kontrolcifre (3-cifret kontrolkode på bagsiden af kortet, over magnetstrimlen, længst til højre)

Hvis du betaler med et MasterCard, Visa Electron eller et andet debet/kredit betalingskort (undtagen Dankort), reserveres beløbet på din konto i henhold til din aftale med din kortudbyder. Reservationen ophører og beløbet trækkes på din konto, når varen afsendes fra vores lager.

Hvis du fortryder din ordre inden varen er afsendt, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vi gør opmærksom på, at det er din kortudbyder, der herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage, afhængigt af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os.

Du er velkommen til at kontakte JYSK Kundeservice for flere oplysninger om fortrydelse af en ordre eller en reservation på din konto. 

3. Ordrebekræftelse

Når du har gennemført din ordre, vil du modtage en e-mail med en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen indeholder oplysninger om:

  • Din ordre
  • Leveringsadresse
  • Betalingsmetode
  • Ønsket leveringsdag
  • Pris
  • Kontaktinformation på JYSK Danmark Kundeservice
  • Information om vores Returpolitik, samt om din ret til kundebeskyttelse

Du kan annullere din ordre frem til den dag, hvor vi afsender den fra vores lager.

Købet vil først være bindende, når vi afsender din ordre. Når ordren er afsendt, er det ikke længere muligt at annullere ordren (dog kan du annullere en ordre, som beskrevet i vores Returpolitik).

For at sikre at alle kunder kan få del i vores produkter, angiver vi et maksimalt købsantal på visse produkter, hvis efterspørgslen er stor. Hvis du forsøger at købe flere end det maksimale købsantal, vil du modtage en besked om at reducere det antal, du ønsker at købe.

Hvis du ønsker, at vi gensender din ordrebekræftelse, bedes du kontakte JYSK Danmark Kundeservice.

4. Faktura

Når din ordre afsendes, vil du modtage en e-mail med din faktura. Fakturaen vil indeholde informationer om:

  • Din ordre
  • Leveringsadresse
  • Betalingsmetode
  • Leveringsdato
  • Pris
  • Kontaktinformation på JYSK Danmark Kundeservice
  • Information om vores Returpolitik, samt om din ret til kundebeskyttelse

Hvis du har købt produkter, der har brug for ekstra vedligeholdelse, vil der være en vejledning vedhæftet denne e-mail. Dertil vil garantien på produktet stå på fakturaen, hvis der er en udvidet garantiperiode. Fakturaen vil også fungere som et købsbevis.

5. Fragt

Vi tilbyder forskellige leveringsmetoder:

1. Afhentning i en JYSK-butik – gratis

Når du vælger at afhente din ordre i en af vores JYSK-butikker, har du to muligheder.

Click & Collect er en service der giver dig mulighed for at bestille de fleste varer på JYSK.dk - typisk lagervarer for vores butikker. Hvis du vælger Click & Collect, vil du modtage en SMS inden for 30 minutter med besked om, at varen er klar til afhentning. Du skal hente din ordre senest 2 åbningsdage, efter du har modtaget beskeden. Du betaler for din ordre, når du henter den i butikken.

Levering til butik er sammenlignelig med Click & Collect, men her kan du vælge imellem et bredere sortiment end det, der er i vores butikker. Disse produkter pakkes på vores hovedlager og sendes direkte til butikken, hvorpå du kan hente ordren i butikken. Derfor skal du forvente en leveringstid på 5-10 arbejdsdage.

2. Levering til adresse eller pakkeshop - fra 39 kr. 

JYSK Danmark leverer til hele det danske fastland. Til øer, der er forbundet til fastland med bro, har vi normal levering. Til ikke brofaste øer gælder anden levering, se under punkt 3.

Vi skelner mellem:

Postpakker for mindre varer – f.eks. dyner, håndklæder og sengelinned

Levering med fragtmand for større varer – f.eks. madrasser og møbler

JYSK Danmark afgør fragtmetoden ud fra vægt og volumen på de varer, du køber, samt leveringsområdet og den service, du ønsker.

Bliver ordren delt i to eller flere leveringer grundet leveringsproblemer, dækker JYSK Danmark de ekstra leveringsomkostninger.

Vi anbefaler, at du angiver et mobilnummer, når du opretter din ordre. Dermed kan JYSK Danmark eller vores fragtfirma kontakte dig på SMS angående levering.

Du bedes venligst sikre, at navn, adresse og aftalt leveringsdato på fakturaen er korrekt.

Forsinkelser på leveringer kan forekomme i travle perioder samt på dage med dårligt vejr.

Du er selv ansvarlig for at bortskaffe al emballage.

Pakkepost (mindre pakker):

Pakkepost bliver som standard leveret inden for 2-3 arbejdsdage til din valgte leveringsadresse.

Du kan vælge imellem følgende:

Levering til GLS pakkeShop (fra 39 kr.)
Du kan få pakken leveret til en GLS pakkeShop nær dig. Du vælger selv, hvilken GLS pakkeShop, du ønsker, når ordren gennemføres. Du vil modtage en e-mail og SMS, når din pakke er klar til afhentning.

Levering med GLS til din bopæl (fra 59 kr.)
Normal pakkepost til din valgte leveringsadresse. Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme på leveringsdagen, kan du vælge Flexlevering. Her giver du os tilladelse til at stille din ordre på et særligt angivet sted på din ejendom. Flexlevering koster ikke ekstra. Flexlevering er på eget ansvar.

Ved postpakker (mindre pakker) er det ikke muligt at ændre leveringsdatoen eller vælge et tidsinterval for levering.

Information om levering

Fra du opretter din ordre til leveringen finder sted, kan du forvente følgende informationer:

  • Når din ordre er pakket og afsendt fra vores lager, vil du modtage en SMS og en e-mail med bekræftelse af, at din ordre er afsendt, samt din faktura og Track-and-trace detaljer.
  • Når din ordre er ankommet til distributionscentret hos transportøren, vil du modtage en SMS og e-mail med bekræftelse af hvornår leveringen vil finde sted.
  • Vi holder dig opdateret om eventuelle leveringsændringer.
  • På dagen for levering vil transportøren bekræfte, at ordren er på vej. 

Levering med fragtmand (store pakker) fra 349 kr.:

Vores fragtmand leverer store pakker til din leveringsadresse inden for 3-5 arbejdsdage.

Standardlevering sker ved første dør i gadeplan eller til første forhindring på vejen fra bilen.

Vi tilbyder følgende services:

  • Levering i løbet af dagen mellem kl. 8-18 i et 4 timers interval. Dagen før levering forkorter vi intervallet til 3 timer, så du får en mere nøjagtig angivelse af, hvornår din ordre leveres.
    Din ordre bliver leveret til første dør i gadeplan eller første forhindring på vejen fra bilen.
  • Aftenlevering imellem kl. 16-21. Dagen før levering meddeler vi dig et 3 timers interval, hvor din ordre leveres.
    Denne service har et tillæg på 100 kr.
  • Flexlevering.
    Hvis du vælger Flexlevering, bedes du angive et særligt sted på din grund, hvor fragtmanden må stille ordren. Det kan være i et skur, legehus, carport eller lignende. Ordren er dit eget ansvar, så snart den er leveret.
  • Indbæring.
    Denne service har et tillæg på 150 kr.
    Hvis du ønsker, at ordren bæres ind i dit hjem, kan du vælge denne service. Med indbæring vil fragtmanden levere din ordre til et selvvalgt rum – uanset hvilken etage du bor på.

Normal fragtpris er 349 kr. Ved køb af vare for over 6.000 kr. er der fri fragt.

Om lørdagen kan vi levere mellem kl. 8-14 eller mellem kl. 12-18. Du har mulighed for at få ordren leveret på gadeplan eller vælge indbæring, og få den båret ind i hjemmet (indbæring har et tillæg på 150 kr.).

Vælger du levering med fragtmand, kan du ændre din leveringsdato op til tre arbejdsdage før levering uden at blive pålagt ekstra leveringsomkostninger.

Hvis der ikke er nogen modtager på adressen, når fragtmanden kommer, og der ikke er valgt Flexlevering, vil du blive opkrævet for en ny fragt på 349 kr., hvis du fortsat ønsker ordren.

Hvis du har valgt indbæring på din ordre, bedes du sikre, at ordren kan komme igennem døråbninger, op ad trapper mv., inden leveringen finder sted.
Bemærk venligst at vores fragtmænd ikke må tage sine sko af, af sikkerhedsmæssige årsager. Det er dit eget ansvar sørge for beskyttelse af gulve og tæpper.

Hvis du ønsker at returnere din ordre, skal den være klar til afhentning ved din hoveddør. Se venligst vores Returpolitik eller kontakt JYSK Danmark Kundeservice for yderligere information.

Information om levering

Fra du opretter din ordre, til leveringen finder sted, kan du forvente følgende informationer:

  • Når din ordre er pakket og afsendt fra vores lager, vil du modtage en SMS og e-mail, der bekræfter, at ordren er afsendt. Din faktura vil være vedhæftet.
  • Vi vil holde dig opdateret angående eventuelle ændringer i leveringen.
  • Du vil dagen inden levering modtage en SMS med leveringsinterval for din levering den følgende dag. Her bliver dit valgte 4 timers leveringsinterval forkortet til 3 timer inden for den tidsramme, du har valgt.
  • På dagen for levering vil du blive ringet op ca. 30 minutter, inden leveringen finder sted.

Hvis du ønsker at ændre din leveringsdag senere end tre hverdage inden levering, vil du blive opkrævet for en ny fragt på 349 kr.

Når du modtager din ordre

Når du modtager din ordre, beder vi dig venligst kontrollere:

  • At du har modtaget alle pakker, der er noteret på fragtbrevet
  • Om pakkerne/emballagen har åbenlyse skader

Hvis der er færre pakker end forventet, bedes du gøre fragtmanden opmærksom på dette. Hvis der er fejl eller mangler, skal dette indberettes til JYSK Danmark Kundeservice

Bemærk venligst at du som kunde skal reklamere over manglende dele eller pakker inden for rimelig tid. Vi anbefaler, at du gennemgår din ordre, så snart du har modtaget den.

Beskadigede varer

Hvis en eller flere pakker virker beskadiget, anbefaler vi, at du:

  • Nægter modtagelse af leveringen og underskriver fragtbrevet med “Nægtet modtagelse grundet skade”
  • Accepterer leveringen, og gør fragtmanden opmærksom på dette, samt underskriver fragtbrevet med ”Skadet”
  • Eller tager et billede af emballagen, inden du pakker varen ud.

På denne måde kan vi identificere årsagen til skaden og forhindre lignende tilfælde i fremtiden.

I alle tilfælde bedes du kontakte JYSK Danmark Kundeservice med det samme og fortælle om problemet.

3. Levering til ikke brofaste øer

Til øer, der ikke er brofaste, gælder følgende regler

  • Til Læsø, Samsø og Fanø har vi én ugentlig levering
  • Levering til Bornholm: Kontakt venligst vores butik i Rønne.
  • Levering til Ærø: Kontakt venligst vores butik i Svendborg.
  • Levering til Mandø: Kontakt venligst vores butik i Ribe.
  • Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.
  • Til øvrige øer bliver varerne leveret til færgelejet.

Bemærk at ikke brofaste øer er undtaget fra alle kampagner og tilbud om fri fragt.

6. Returpolitik

Hos JYSK er det nemt at returnere eller bytte en vare, hvis du skifter mening. 

Vi tilbyder fuld returnering uden tidsbegrænsning på ubrugte varer, hvor der kan fremvises gyldigt købsbevis. Dette gælder både for varer, som er købt i en af vores butikker og på vores hjemmeside.  

Vær opmærksom på:  

  • Hvis du ikke har noget gyldigt købsbevis, kan vi tilbyde at ombytte varen til en anden vare, eller et gavekort på beløbet.  
  • Vi kan tilbyde et reduceret beløb ved returnering af varer som ikke er i original stand.  
  • Varer i specialmål, såsom gardiner, metervarer, madrasser og garderobeskabe i specialmål tages ikke retur. 
  • Tilkøb af ekstra services som fx indbæring ved levering, vil ikke blive refunderet, hvis leveringen er gennemført.  

Den returnerede vares tilstand 

  • Hvis du returnerer en vare, der er beskadiget eller brugt på en måde, der reducerer varens værdi, forbeholder JYSK sig retten til at reducere tilbagebetalingsbeløbet.
  • Når du returnerer en vare, skal du sikre dig, at den er pakket forsvarligt, helst i original emballage. På den måde kan vi sælge varen videre, og gøre en anden kunde glad. Gem kvitteringen fra fragtmanden, hvis du får en, sammen med dit track and trace-nummer. Hvis varen ikke returneres i original emballage, kan det i visse tilfælde udgøre en værdiforringelse af varen. 
  • Vi tilbyder 100 dages prøvetid for vores GOLD madrasser. Du kan læse mere om GOLD madrasser her. 100 dages prøvetid gælder ikke GOLD topmadrasser.  

Fragtomkostninger 

  • Hvis du returnerer en vare i en JYSK butik eller på anden vis selv står for fragten, refunderer vi de oprindelige fragtomkostninger.  
  • Hvis du foretrækker, at JYSK arrangerer returneringen, refunderer vi ikke de oprindelige fragtomkostninger, da beløbet dækker vores udgifter ved returneringen. 
  • Hvis du returnerer en ordre, som er blevet leveret med et lokalt fragtfirma i din lokale JYSK butik, vil du ikke få de oprindelige fragtomkostninger refunderet. 
  • Hvis du kun returnerer en del af en ordre, vil du ikke få de oprindelige fragtomkostninger refunderet.  

Tilbagebetalingen 

Refunderingen vil blive gennemført hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at JYSK har modtaget dokumentation for, at varen er afsendt eller har modtaget varen. JYSK kan tilbageholde refunderingen, indtil vi modtager varerne, eller der kan fremvises dokumentation for, at varerne er blevet returneret. Hvis du ikke har noget købsbevis, vil tilbagebetalingsbeløbet svare til varens laveste pris inden for de seneste 60 dage.  

Annullering af ordre inden modtagelse 

Hvis du ønsker at annullere din ordre på JYSK.dk, inden du har modtaget den, skal du kontakte JYSK kundeservice, som kan hjælpe med at arrangere returneringen ved oplysning om dit ordrenummer. Hvis du ikke har taget imod leveringen, skal du ikke betale for omkostningerne ved returneringen.  

Sådan returnerer du 

Vores returpolitik gælder alle varer, både varer der er købt i en butik og varer, der er købt på nettet.  

Den hurtigste og nemmeste måde at returnere din vare er i din nærmeste JYSK butik. Når du returnerer din vare i en JYSK butik, får du alle dine penge tilbage med det samme, også fragtomkostninger. På denne måde kan vi sikre os, at varen er i en stand, hvor vi kan sælge den til en anden glad JYSK kunde. 

Mod et transportgebyr kan vi også arrangere returnering af en online ordre. Du kan læse mere om, hvordan JYSK kan hjælpe med at arrangere en returnering i vores FAQ lige her. Du kan også udfylde vores online returformular her

Se Returpolitik for B2B-kunder

7. Reklamation

Vi tilbyder 2 års reklamationsret på alle varer fra modtagelsen.

  • Har produktet en kvalitetsbetinget defekt?
  • Er der mangler i din ordre?
  • Har ordren været udsat for skade under transport?
  • Har du andre reklamations-relaterede problemer?

Kontakt en af vores JYSK-butikker og medbring din kvittering/faktura som bevis for købet, samt den skadet vare eller billeddokumentation af skaden (både tæt på og langt fra varen). Alternativt kan du kontakte JYSK kundeservice, via chat eller email. Vedhæft gerne et billede af skaden (både tæt på og langt fra varen). Dette vil forkorte behandlingstiden.

Bemærk venligst at du skal klage inden for rimelig tid over manglende pakker eller dele. JYSK Danmark opfordrer alle kunder til at gennemgå den samlede ordre ved modtagelsen. 

Hvis JYSK Danmark godkender reklamationen, vil vi dække alle fragtomkostninger på den originale ordre eller tilbyde dig en ombytning af produktet.

Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til os pr. telefon eller e-mail. Du kan også klage over en vare eller tjenesteydelse til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus, som du finder her. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. 

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ODR, hvis du vil klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med en bopæl i et andet EU-land end Danmark. Hvis du klager, skal du angive vores e-mailadresse: ”kundeservice@JYSK.com”.

8. Privatlivspolitik

Formålet med denne politik for beskyttelse af personoplysninger er at informere dig om, hvordan JYSK ("JYSK", "vi", "os") behandler dine personoplysninger, samt dine rettigheder i den forbindelse.

Til de formål, der er beskrevet nedenfor, og overholdelse af lokal databeskyttelseslovgivning er JYSK A/S, Sødalsparken 18, 8220 Brabrand, DANMARK dataansvarlig.

Hvis du har spørgsmål til politikken om beskyttelse af personoplysninger, bedes du kontakte kundeservice.

1. Formål, typer af personoplysninger og lovgrundlag for behandling

Vi behandler følgende personoplysninger:

FormålTyper af personoplysningerLovgrundlag
Online køb (inkl. Click & Collect og levering)
  • Navn
  • Virksomhedsnavn og -oplysninger
  • Faktureringsadresse
  • Leveringsadresse
  • E-mailadresse
  • IP-adresse
  • Telefonnummer
  • Ordrenummer
  • Valgt leveringsbutik
  • Bruger-ID
  • Betalingsoplysninger

Behandlingen er nødvendig for, at vi kan opfylde aftalen med dig om køb i JYSK (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b).

Vores legitime interesse i at håndtere købet (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f). 

Forbedret konvertering og avanceret matchning
(Ved køb bruger vi forbedret konvertering og avanceret matchning, hvor vi deler din e-mail og/eller andre typer data i krypteret format med Google og Meta. Du kan læse mere her:
Google
Facebook
  • Krypteret e-mailadresse
  • Krypteret navn
  • Krypteret hjemmeadresse
  • Krypteret telefonnummer
Vores legitime interesse i at forbedre vores markedsføring og salg (GDPR, artikel 6(1)(f)).
Oprettelse og vedligeholdelse af JYSK brugerkonto på webside
  • Navn
  • Virksomhedsnavn
  • Bruger-ID
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Land
  • Købshistorik

Behandlingen er nødvendig for, at vi kan opfylde aftalen med dig om adgang til og brug af brugerkontoen (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b).

Vores legitime interesse i at sikre tilstrækkelig registrering og administration af brugerkontoen (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f). 

Analyse af brugeraktivitet på webside (cookies)
  • IP-adresse
  • Brugeraktivitet 
  • Tidsstempler
  • Oplysninger om browsing, herunder oplysninger om dine tidligere besøg og præferencer på websiden

Hvis du accepterer brugen af cookies, behandler vi personoplysninger baseret på vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og tjenester (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).

Du kan finde flere oplysninger i vores cookiepolitik.

Nyhedsbrev
  • Navn
  • E-mailadresse
  • Postnummer*
  • Fødselsdag*
  • Oplysninger om browsing, herunder brugeraktivitet (tilmeldingsdata/-kilde, e-mailaktivitet – modtagelse, åbning, klik)
  • Websideaktivitet (cookie-ID)
    *Valgfrit

Dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a).

Vores legitime interesse i at sikre tilstrækkelige, relevante og indsigtsfulde personlige nyhedsbreve og administration heraf (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).

Besked om lagerstatus
  • E-mailadresse
  • Varer på lager
Dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a).
Find butik
  • Adresse
  • Postnummer 
  • Oplysninger om lokalisering af din enhed
Dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a). 
Vareanmeldelser på webside
  • Navn
  • E-mailadresse
  • Anmeldelse
Dit samtykke (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a).
Kundeundersøgelse
  • Navn
  • Telefonnummer
  • e-mailadresse
  • Anmeldelse
Vores legitime interesse i at forbedre servicekvaliteten (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).
Kundeservice og support
  • Navn
  • Virksomhedsnavn
  • Faktureringsadresse
  • Leveringsadresse
  • E-mailadresse
  • Postnummer
  • Telefonnummer
  • Bruger-ID
  • Købshistorik
  • Optagelser af telefonopkald
  • Kommunikationsfortegnelser
  • Betalingsoplysninger

Vores legitime interesse i at sikre passende kundeservice og support (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).

Dit samtykke til telefonoptagelser (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a).

Sociale medier
  • Brugernavn/profilnavn
  • Kommentarer/reaktioner
  • Profilbillede
  • Kommunikationsfortegnelser
  • Anden aktivitet på de sociale medier
Vores legitime interesse i at administrere vores konti på sociale medier og yde passende kundeservice og support (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).
Overvågningskameraer•    KameraoptagelserVores legitime interesse i at beskytte vores lokaliteter, medarbejdere og kunder (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).
Leje af trailer
  • Navn
  • Telefonnummer
  • Lejeperiode
  • Evt. oplysninger om skade på det lejede udstyr

Behandlingen er nødvendig for, at vi kan opfylde lejeaftalen med dig (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b).

Vores legitime interesse i at håndtere lejeaftalen (GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f).

2. Hvem overfører vi personoplysninger til?

Vi kan dele dine personoplysninger med personer, forretningspartnere til JYSK og myndigheder, der har brug for personoplysningerne til opfyldelse af de behandlingsformål, der er anført ovenfor, eller med hvem vi er forpligtet til at videregive dine oplysninger i henhold til gældende lovgivning.

I nogle tilfælde bruger vi tredjeparter til at behandle dine personoplysninger på vores vegne, f.eks. leverandører af backup- eller cloudløsninger eller andre IT-systemer, der anvendes af JYSK. 

Hvis personoplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sikrer JYSK et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved at anvende EU-standardkontrakter i aftalerne med datamodtagerne eller ved at sikre, at modtagerne som minimum er underlagt særlige certificeringer, eller at de udgør "sikre" tredjelande, der er godkendt af Europa-Kommissionen. 

Du kan anmode om en kopi af grundlaget for overførslen ved at kontakte JYSK via kontaktoplysningerne ovenfor.

3. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, der er beskrevet ovenfor. 

Sikkerhedskopier, der indeholder personoplysninger om dig, slettes rutinemæssigt på grund af gradvis overskrivning og kan ikke tilgås på almindelig vis.

4. Rettigheder

Du kan til enhver tid anmode om indsigt i, berigtigelse af og sletning af dine personoplysninger. Derudover kan du begrænse behandlingen af dine personoplysninger, gøre indsigelse mod behandlingen og udøve din ret til videregivelse og overførsel af dine personoplysninger til en anden dataansvarlig (ret til dataportabilitet).

Hvis du har givet samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os. En sådan tilbagetrækning vil dog ikke påvirke behandling af personoplysninger, der har fundet sted forud for tilbagetrækningen.

5. Klagemuligheder

Du kan til enhver tid klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.

6. Ændringer til vores politik om beskyttelse af personoplysninger

Denne politik om beskyttelse af personoplysninger kan blive opdateret og ændret, f.eks. på grund af ændringer i love og regler inden for databeskyttelsesområdet. Vi råder dig til at holde dig orienteret om eventuelle ændringer i politikken om beskyttelse af personoplysninger. Nogle ændringer vil blive meddelt dig direkte via e-mail, og du kan i visse tilfælde blive bedt om at acceptere væsentlige ændringer.

 

Dato for seneste ændring af politikken om beskyttelse af personoplysninger:  28/10/2024

9. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev

For at kunne distribuere vores nyhedsbreve, vil JYSK A/S, CVR 13590400, bede om følgende informationer fra dig:

  • E-mailadresse
  • Navn
  • Adresse (valgfrit)
  • Fødselsdato (valgfrit)
  • Køn (valgfrit)

Vi gemmer dine oplysninger i en database på en beskyttet server. Det er kun JYSKs webansvarlige, der i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner har adgang til dine oplysninger. Vi garanterer, at vi ikke videregiver eller sælger din e-mailadresse til andre virksomheder.

Vi sender kun nyhedsbreve ud til de modtagere, som selv har valgt at tilmelde sig nyhedsbrevet, og vi bruger såkaldt ”dobbelt tilmelding”, så andre ikke kan bruge din e-mailadresse. Hvis du har modtaget vores nyhedsbrev uden at have givet os din accept, kan det skyldes, at en person, som du kender, har videresendt det til dig.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, kan du forvente at modtage 1-4 ugentlige nyhedsbreve med e-mail fra JYSK Danmark. Nyhedsbrevet vil indeholde de seneste tilbud, nyheder og information om aktuelle kampagner inden for JYSK Danmarks sortiment. Ved registrering accepterer du også at modtage servicemeddelelser, herunder påmindelser om en forladt kurv på JYSK.dk, opfølgende e-mails efter et køb på JYSK.dk og e-mails, der indeholder JYSK Danmark-produkter, som du har vist interesse for.

Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet på denne side. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet  i et link nederst i nyhedsbrevene eller ved at kontakte Kundeservice. Såfremt du ikke har vist interesse for vores nyhedsbreve i minimum 9 måneder, forbeholder vi os retten til at ophøre med at sende dig vores nyhedsbrev, som følge af din passivitet. Du kan selvfølgelig til enhver tid tilmelde dig igen. 

JYSK A/S vil opbevare dine personlige informationer, indtil du trækker dit samtykke tilbage.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personlige data er det samtykke, du har givet.

10. Gavekort

Du kan købe gavekort til JYSK Danmark på JYSK.dk.

Ved køb af et gavekort til JYSK Danmark accepterer du generelle vilkår og betingelser for gavekort.

Du kan benytte gavekortet som betaling i det land, hvor det er udstedt. Du kan indløse gavekortet i forbindelse med køb af varer i en JYSK-butik eller på JYSK.dk. Du kan ikke benytte et gavekort til at købe flere gavekort. Hvis gavekortets værdi ikke dækker dit køb, skal du betale differencen ved at anvende en af de accepterede betalingsmetoder.

JYSK.dk kan gavekortet kun indløses inden udførelsen af din ordre. Værdien af gavekortet kan udbetales kontant i en af vores fysiske butikker. Der vil ikke løbe renter på gavekortet.

Hvis du har oprettet en ordre på JYSK.dk og betalt med gavekort, vil vi udstede et nyt gavekort, hvis ordren bliver annulleret. Hvis du har betalt noget af ordren med et gavekort og resten med et kreditkort, vil vi refundere beløbene på tilsvarende vis.

Hvis du har oprettet en ordre i en JYSK-butik og betalt med gavekort, og ordren derefter bliver annulleret, vil vi enten udstede et nyt gavekort eller udbetale beløbet kontant.

Gavekortet kan benyttes til betaling uden identifikation. Gavekortet kan dog spærres, hvis det bortkommer f.eks. ved tyveri. JYSK Danmark erstatter ikke bortkomne gavekort.

Du kan købe gavekort til JYSK.dk på op til 5.000 kr. 

Gavekort er gyldige i 5 år fra udstedelsesdatoen.

11. Privatlivspolitik - rekruttering

Hvem er dataansvarlig - og hvem kan jeg kontakte?

Den dataansvarlige for privatlivspolitikken finder du under afsnit 8. Du kan også til enhver tid kontakte den rekrutteringsansvarlige eller butikken, der er nævnt i stillingsannoncen/du er i dialog med.

Hvilke personoplysninger gemmer vi?

Når du søger et job i JYSK, så registreres din ansøgning og dine data i vores rekrutteringssystem SmartRecruiters efter nedenstående retningslinjer.

Almindelige personoplysninger

Som led i rekrutteringsprocessen behandler vi følgende almindelige personoplysninger om dig: navn, kontaktoplysninger, fødselsdato og uddannelse - samt andre oplysninger der fremgår af dit ansøgningsmateriale, som vi modtager fra referencer eller som er en del af din kommunikation med os.

Hvis du bliver bedt om at gennemføre en personprofiltest eller kognitiv test i forbindelse med rekrutteringen, behandler vi også resultaterne af disse.

Følsomme personoplysninger og CPR-nummer

Vi behandler som udgangspunkt ikke følsomme personoplysninger om dig i forbindelse med rekrutteringen - fx helbredsoplysninger eller oplysninger om fagforeningsmæssige forhold.

Du opfordres til ikke at sende følsomme personoplysninger til os i forbindelse med rekrutteringen; medmindre du mener, at det er relevant og nødvendigt for den konkrete stilling. Eksempelvis hvis du af helbredsmæssige årsager har nedsat arbejdsdygtighed.

Dit CPR-nummer er ikke relevant eller nødvendig for os i den indledningsvise fase af rekrutteringen. Vi beder dig derfor om at overstrege dit CPR-nummer på karakterudskrifter eller andre udskrifter, som du vedlægger din ansøgning.

Brugsmønstre

Når du besøger JYSKs karrieresider, genereres rapporter om brugsmønstre (hjemmesiden du kommer fra, de sider du besøger, tidsforbruget på vores hjemmeside, information om den anvendte enhed osv.).

Hvorfor gemmer vi dine data?

Databehandlingen gør det muligt for os at anvende din ansøgning som et trin forud for indgåelse af en ansættelseskontrakt. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f), hvor vores legitime i at behandle dine oplysninger i rekrutteringsøjemed overstiger dine interesser i, at oplysningerne ikke behandles. Hvis du bliver ansat, gemmer vi din ansøgning med henblik på medarbejderudvikling.

Et andet retsgrundlag er dit samtykke, art. 6 stk. 1 a) GDPR. Hvis du har godkendt vores invitationsanmodning ift. at gøre brug af dit mobiltelefonnummer, så kan vi kommunikere med dig via SMS (hvis du ikke svarer på e-mail). I enkelte tilfælde opbevarer vi også din ansøgning i en talentpulje med dit samtykke. Analysen af brugen af vores karrieresider er baseret på samtykke til cookies i kategorien "Statistik".

Hvis du sender os følsomme oplysninger eller dit CPR-nummer, anser vi det som dit udtrykkelige samtykke i overensstemmelse med hhv. databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2) (a) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

Hvem har adgang til dine data?

Dine data vil blive gjort tilgængelige for ansættelsesteamet. Denne gruppe af personer kan tilhøre forskellige afdelinger/virksomheder inden for Lars Larsen-koncernen afhængig af den udbudte stilling.

JYSK Danmark har support- og kontrolfunktioner til at behandle rekrutteringsopgaver, der i et nødvendigt omfang kan have adgang til dine data. Derudover bruger vi serviceudbydere såsom SmartRecruiters. Alle tjenesteudbydere har forpligtet sig til at opretholde fortrolighed og overholde lovkrav.

Dataene behandles i datacentre i EU. Dataoverførsel til tredjelande (lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) finder sted i forbindelse med vores Predictive Index vurderinger, som har lokation og teknisk support i USA; baseret på passende sikkerhedsforanstaltninger i form af EU-standardkontraktklausuler.

Hvor lang tid opbevarer vi dine data?

Vi opbevarer dine personoplysninger indtil, at den specifikke stilling er besat, og rekrutteringsprocessen er afsluttet. Bliver du tilbudt en stilling, så opbevarer vi ansøgningsdokumenterne – undtaget videosamtaler – i ansættelsens varighed. Får du et afslag på stillingen, opbevarer vi dine personoplysninger i op til 6 måneder efter endt rekruttering; herefter slettes de.

Samtykke - og kan det trækkes tilbage?

Hvis du kan acceptere erklæringen om databeskyttelse baseret på ovenstående retningslinjer, bedes du afkrydse feltet for at give dit samtykke. Vi vil herefter kunne modtage og behandle din ansøgning. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til at modtage SMS-beskeder tilbage ved at sende en SMS med teksten "Stop" i samtaletråden.

Dine rettigheder?

Du har ret til at anmode om adgang til de personoplysninger, der vedrører dig - herunder ændringer eller sletning af personoplysninger samt data-portabilitet (artikel 15 til 20 GDPR). Ønsker du at gøre brug af disse rettigheder skal du kontakte den dataansvarlige (se afsnit 8) eller kontakte den rekrutteringsansvarlige eller butikken, der er nævnt i stillingsannoncen/du er i dialog med.

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod din databehandling. Vi stopper herefter behandlingen af dine data; medmindre vi kan påvise legitime grunde til yderligere behandling.

Du har også ret til at indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed.

Bemærk; det op til dig at sørge for, at de persondata, du afgiver, er korrekte og fyldestgørende. Du bedes undlade at angive personfølsomme oplysninger om fx religion, seksuel orientering, race eller sundhedsoplysninger. Vær venligst opmærksom på at din e-mail fungerer som dit unikke ID, når du søger en stilling hos JYSK. Vi anbefaler derfor, at du angiver en personlig e-mail, som andre ikke har adgang til.

12. BUSINESS TO BUSINESS specifikke betingelser

Dette afsnit vedrører specifikke vilkår for kunder, der køber vores produkter til erhvervsmæssig brug og/eller har registreret sig som Business to Business-kunde. Kravet for at registrere sig som Business to Business-kunde er, at du har et CVRnr.

Reklamationsretten

Bemærk, at ikke alle vores produkter er fremstillet til erhvervsmæssig brug, hvor der forventeligt er hårdere slid på produkterne end ved privat brug. Benyttes produkterne til erhverv, er købet derfor ikke omfattet af reklamationsretten. Har du brug for mere specifik vejledning i, hvilke produkter vi anbefaler til erhvervsmæssig brug, kan du kontakte JYSK BUSINESS TO BUSINESS. Find kontaktinformation på JYSK.dk 

Returret

Bemærk, at ved erhvervskøb bortfalder returretten. Det er således ikke muligt at fortryde sit køb, når det er købt i forbindelse med erhverv. Dette er gældende, så snart der er handlet som erhvervsdrivende eller på vegne af en erhvervsdrivende.   

Kort og betalingsbetingelser

Du vil modtage et kundekort fra JYSK. Se dog krav neden for ift. kreditvurdering. Kundekortet kan anvendes til betaling af varer i JYSKs fysiske butikker, hos Business to Business-afdelingen og online. 

Køb på kundekort kan kun ske mod forevisning af kundekort. 

Betaling foregår ved, at der fremsendes en faktura på baggrund af købet på kortet. Fakturaen indeholder en betalingsoversigt med specifikation af de enkelte køb.

Standardbetalingsbetingelsen er herefter løbende måned + 15 dage. Betalingsbetingelsen vil fremgå af fakturaen. 

Kreditvurdering og kreditmaksimum

JYSK foretager en kreditvurdering af din virksomhed baseret på kreditoplysninger fra eksempelvis pengeinstitutter, kreditoplysningsbureauer og lignende.

JYSK kan til enhver tid afslå kreditgivning eller ophæve en eksisterende aftale og inddrage et allerede udstedt kundekort, hvis kreditværdigheden ændres. Du vil i så fald fortsat kunne handle som erhvervskunde, dog kun ved kontantbetaling. 

Der er et kreditmaksimum på kundekortet. Dette fremgår af betingelserne for kortet. Dog hæftes der fortsat for ethvert forbrug, selvom dette måtte overskride det fastsatte kreditmaksimum.

Mistet kort

Du skal kontakte JYSK BUSINESS TO BUSINESS så hurtigt som muligt, hvis du har mistet dit kort.

Rykning og inkasso

Hvis en regning ikke betales senest på den anførte forfaldsdato, sender JYSK i første omgang en betalingspåmindelse. Ved overskridelse af denne påmindelse sendes en ny faktura incl. rykkergebyr og morarenter, som fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende bestemmelse i Renteloven. 

Efter eventuelt endt rykkerforløb ved manglende betaling overgår sagen herefter til JYSKs samarbejdspartner i forhold til inkassoinddrivelse, og aftalte købekort vil blive spærret uden yderligere varsel.

Erstatningsansvar 

JYSK er i intet tilfælde ansvarlig for tabt avance, driftstab eller andre indirekte tab. 

Vilkårsændringer

Vi forbeholder os ret til at ændre vilkår med 2 måneders varsel. Ved væsentlige ændringer, som eks. ændringer i en eksisterende rabatordning, vil det blive varslet pr. mail og på vores hjemmeside, hvorefter ændringen vil træde i kraft efter 2 måneder.

Kontaktoplysninger

Du er forpligtet til at vedligeholde dine kontaktoplysninger på JYSK.dk, dette bør foretages ved ændringer i e-mail, virksomhedsadresse eller ved skift af virksomhedstelefonnummer. Formålet hermed er, at vi kan levere de købte produkter/ydelser til dig, sende dig regninger, holde dig orienteret og modtage betaling fra dig.

Business to Business-nyhedsbrev

For at kunne distribuere vores Business to Business-nyhedsbreve, vil JYSK A/S, CVR 13590400, indsamle og behandle følgende informationer fra dig:

  • Firmanavn
  • Navn
  • Kontakt e-mail 

Vi gemmer dine oplysninger i en database på en beskyttet server. Det er kun JYSKs webansvarlige, der i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner har adgang til dine oplysninger. Vi garanterer, at vi ikke videregiver eller sælger din e-mailadresse til andre virksomheder.

Vi sender kun nyhedsbreve til de modtagere, som selv har valgt at tilmelde sig nyhedsbrevet. Hvis du har modtaget vores nyhedsbrev uden at have givet os din accept, kan det skyldes, at en person, som du kender, har videresendt det til dig.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, kan du forvente at modtage 1-4 månedlige nyhedsbreve med e-mail fra JYSK BUSINESS TO BUSINESS. Nyhedsbrevet vil indeholde Business to Business-kundefordele, inspiration, aktuelle kampagner og nyheder inden for JYSKs samlede produktsortiment.

Ved registrering accepterer du også at modtage servicemeddelelser, opfølgende e-mails efter et køb på JYSK.dk og e-mails, der indeholder produkter, som du har vist interesse for.

Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet i et link nederst i vores Business to Business-nyhedsbreve. Hvis du oplever problemer, kan du også sende en e-mail til kundeservice@JYSK.dk. Såfremt du ikke har vist interesse for vores nyhedsbreve i minimum 6 måneder, forbeholder vi os retten til at ophøre med at sende dig vores nyhedsbrev, som følge af inaktivitet. Du kan selvfølgelig til enhver tid tilmelde dig igen.

JYSK A/S vil opbevare dine personlige informationer, indtil du trækker dit samtykke tilbage.

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personlige data er det samtykke, du har givet.

Fragt

JYSK BUSINESS TO BUSINESS afgør fragtmetoden ud fra vægt og volumen på de varer, du køber, samt leveringsområdet og den service, du ønsker. Prisen oplyses ved bestilling.

Generelt

Få specifik rådgivning ved at kontakte Business to Business-afdelingen og få svar på evt. spørgsmål til betingelserne.