Møbeldage - Spar op til 50%

Havebord med havestole på træterrasse

Guide til valg af havemøbler

Havemøbler findes i mange forskellige materialer, der til forveksling kan ligne hinanden. I denne guide får du indsigt i, hvad du bør være opmærksom på, og hvilke muligheder du har, så du kan træffe det helt rigtige valg, når du skal købe nye havemøbler. 

Komfort

Havemøbler skal være behagelige og komfortable at sidde i - også i flere timer ad gangen. Havestolen skal således sikre støtte til både ryg og ben. Højden på havemøblerne spiller også en væsentlig rolle og bør tages i betragtning for at sikre den bedste støtte til kroppen, så du kan slappe af. Eksempelvis skal havestolens armlæn gerne have en højde, så det støtter din underarm. Du bør derfor give dig god tid til at afprøve havemøblet inden køb, så du får en reel fornemmelse af komforten - både på kort og længere sigt.

Funktionalitet

Er havemøblerne egnet til det formål, du har tiltænkt dem? Det er praktisk, at havemøblerne kan stables eller foldes sammen, så de fylder mindst muligt og er lette at flytte rundt på, når de eksempelvis skal pakkes væk i vinterhalvåret. Derudover kan det være praktisk at tjekke, hvorvidt havestolene kan skubbes ind under havebordet og dermed give bedre plads, når de ikke er i brug.

Vedligeholdelseskrav

Vedligeholdelsesfrie havemøbler er ideelle, specielt hvis du er typen, der forbinder sommeren med lange afslappende dage, og ikke ønsker at bruge tid på at vedligeholde dine havemøbler. Derfor bør du overveje, hvilke materialer du køber havemøbler i. Der kan være stor forskel på, hvor meget vedligeholdelse de enkelte materialer kræver.

Herunder er der samlet en kort beskrivelse af, hvilke forskellige materialer JYSK forhandler havemøbler i:

Havemøbler i kunsttræ

Havemøbler i kunsttræ er nærmest vedligeholdelsesfrit og kan stå ude året rundt. Kunsttræ er et UV-beskyttet materiale, der med sin flotte træstruktur og styrke kombinerer design, funktionalitet og holdbarhed. Møblerne rengøres desuden nemt med vand og sæbe. 

Havemøbler i hårdttræ

Havemøbler i hårdttræ er solide og har et klassisk look. Alle JYSKs hårdttræsmøbler er FSC®-certificerede (FSC® N001715). Dette betyder, at møblerne er fremstillet af træ fra bæredygtigt skovbrug eller andre ansvarlige kilder, som sikrer ordentlige forhold for naturen, dyr og mennesker. Det olierede hårdttræ egner sig godt til det danske vejr, og du kan forlænge levetiden af dine træmøbler ved at behandle dem med olie. 

Havemøbler i plast

Med havemøbler i plast, kan du få havemøbler til lavpris uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort. Plastmøblerne er fremstillet af UV-beskyttet polypropylen. Dette er en ren og meget stærk type plast, som ikke udvikler grå kalkpletter, og som bevarer sin originale farve i mange år. Møblerne rengøres nemt med vand og sæbe.

Havebord på sokkel med fire havestole
Havestol SANDVED sort
275,-/stk.
369,- /stk.
Laveste pris 30 dage 369,- /stk. (-25%)
Et godt tilbud
Spar 25%

Udforsk mere

Guide: Sådan vælger du de rette havestole

Guide: Sådan vælger du de rette havestole

Skab en smuk oase med flettede altankrukker og havelanterner

Skab en smuk oase med flettede altankrukker og havelanterner

Guide: Vælg de rette materialer til dine havemøbler

Guide: Vælg de rette materialer til dine havemøbler

I rampelyset: UGILT-kollektionen

I rampelyset: UGILT-kollektionen