Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Påskeharen kommer med farverige påskeæg

6 populære påsketraditioner

Dato:

Kategori: Inspiration

Tags: Have

Påsken i Danmark er en traditionel højtid, som hvert år samler familier og venner til påskefrokoster og andre hyggelige påskeaktiviteter. Traditionelt set er påsken en jødisk og kristen højtid, hvor omdrejningspunktet er den kristne grundfortælling. 

De mest populære danske påsketraditioner er:

  • Påskefrokosten
  • Gækkebreve
  • Påskeæg
  • Påskeharen
  • Haven gøres klar i påsken
  • Påskeliljer og gul pynt
     

Den årlige, traditionelle påskefrokost

Påskefrokosten er en fast tradition hos mange, som giver anledning til at mødes og spiser lækker mad i godt selskab. Der bliver ofte serveret snaps og påskebryg til påskemenuen, som kan består af alle retter, så længe der er rigeligt af det! Den årlige påskefrokost er for mange lige så vigtig som de festlige julefrokoster i december måned, og danskerne forbinder det i høj grad med hygge.
 Påskefrokost i det fri

Gæk, gæk med gækkebreve

Gækkebreve er en gammel påsketradition. Det er især børn og barnlige sjæle, som klipper et kreativt gækkebrev og sender det til venner og familie. Gækkebrevet skal gerne indeholde et sjovt vers, der rimer. Afsenderens navn skal stå med prikker, og kan modtageren ikke gætte, hvem det er fra, er traditionen, at modtageren skylder et påskeæg. Bliver det omvendt gættet, er det afsender, der må hoste op med et chokoladepåskeæg.   

Påskeæg og påskepynt

Ingen påske i Danmark uden påskeæg! Påskeæg findes i alle afskygninger i påsken – dem vi spiser, og dem vi pynter med. En hyggelig og kreativ påskeaktivitet er at puste æg. Tag et æg fra en høne, prik et lille hul i hver ende og pust hviden og blommen ud, så skallen er tom. Herefter kan du pynte og dekorere ægget med maling, glimmer og små fjer.

Påskeharen kommer med chokoladepåskeæg

Påskeharen er en vigtig del af de danske påsketraditioner hos børnefamilierne. ”Påskeharen” gemmer chokoladepåskeæg i haven, hvorefter den vilde jagt går for at finde dem. Det er en hyggelig påskeaktivitet, hvor familien kan få kvalitetstid sammen, og de mindste ser det uden tvivl som påskens højdepunkt.

Få inspiration til flere aktiviteter i haven.  

Påskeharen kommer med farverige påskeæg

Vi klargør haven i påskeferien

Hvert år falder påsken forskelligt, men den ligger dog altid i marts eller april. Reglen er, at påskedag falder på den første søndag efter fuldmåne, efter det første forårsjævndøgn. De helligdage som påsken altid kaster af sig, giver nogle fridage, som mange benytter til årets indledende havearbejde. Det betyder, at vi planter blomsterløg, fjerner det første ukrudt i havebedet samt sætter havemøbler frem på terrassen.

Påskeliljer - et gult symbol på påsken

Gule påskeliljer blomstrer op omkring påske, og de er et stærkt symbol i den danske påske. De flotte påskeliljer er også perfekte til pyntning og opdækning af påskebordet til påskefrokosten, men de kan også bruges som input til din påskepynt. I det hele taget er gul påsken mest populære farve, hvad angår påskepynt. 

Gule påskeliljer og sød påskehare