Madrasser i bedste kvalitet fra JYSK

Den korrekte madras kan hjælpe dig til en god nattesøvn, som er vigtigt for dit helbred og sundhed. Vi tilbringer mange timer i vores seng, og derfor er det vigtigt at have en god madras. Der findes mange forskellige senge på markedet, så det kræver grundig vejledning at finde den madras, der passer til dig, fordi dit individuelle søvnmønster er afgørende for om madrassen skal være blød, medium eller hård – og den vejledning får du hos JYSK. Vi har et stort sortiment af boxmadrasser, springmadrasser og skummadrasser i den bedste kvalitet, og vi har mere end 40 års erfaring på området.

Læs vores sengeguide her

76 produkter
    76 produkter

    EN GOD MADRAS = EN GOD NATTESØVN

    Findes der noget værre end en dårlig nats søvn? Vi foretrækker at vågne friske og veludhvilede, så vi er klar til at møde dagen med et smil. Madrasser er på mange måder fundamentet for en god nattesøvn. Ligger du ikke godt om natten, vil det forstyrre din søvn. Derfor er det vigtigt at vælge en madras, som giver dig den bedst mulige støtte og komfort, så du undgår at få ondt i ryggen.

    Nogle af de ting du skal overveje før købet af ny seng og madras er blandt andet:

    • Sovestilling
    • Type af seng
    • Madrassen fasthed
    • Størrelsen
    • Materiale
    • Allergivenlig eller ej
    • Budget og levetid
       

    Læs vores gode råd til hvordan du vælger en ny seng

    Hvilke typer af madras findes der?

    Boxmadrasser er en madras med fjedre, der er bygget ind i en træramme. Det er et billigt, nemt og populært sengevalg, hvor du kun skal montere ben eller meder for at den fungerer som en seng. En sengeløsning med boxmadrasser giver desuden god mulighed for opbevaring under sengen. Hvis du indretter soveværelset med to boxmadrasser ved siden af hinanden, er det en fordel at købe boxklemmer, som sørger for at sengene ikke glider fra hinanden i løbet af natten.

    Springmadrasser er også en madras med fjedre. Fordelen ved en springmadras er, at de fleste modeller kan vendes fordi der ofte er forskellige fastheder – dette giver blandt andet en længere holdbarhed.

    Skummadrasser anvendes ofte på en lamelbund i en sengeramme. Denne type madras består af flere lag med forskellige typer skum som f.eks purskum, koldskum, memory-skum eller latex, hvor kombinationerne giver forskellig komfort. Mange skummadrasser kan vendes, og består ofte af to forskellige fastheder. En skummadras kan også være en foldemadras, der kan bruges som gæsteseng eller børnemadras.

    Hvilken størrelse seng?

    Når du har fundet den rette madras, mangler du bare at finde den rette størrelse. De mest almindelige mål du findes hos JYSK er til en enkeltseng i 90x200, trekvart seng i 140x200 og dobbeltseng i 180x200.

    Men i vores store sortiment har vi også madrasser i størrelserne 75x200, 80x200, 90x210, 120x200, 150x200 og 160x200. Vores foldemadrasser fås i størrelse 60x190, 70x190, 126x190 og 150x180.

    Madrassens fasthed

    Der findes også forskellige typer af hårdhed inden for madrasser, og behovet er meget forskelligt fra person til person. Så selvom du deler seng med en partner, er I ikke tvunget til at vælge samme type madras – I kan altså sagtens have en blød og en hård madras i samme seng.

    Læs vores gode råd til valg af seng.

    Holdbarhed og vedligeholdelse

    Hvis du vil forlænge holdbarheden på din nye eller eksisterende madras, kan du med fordel investere i en topmadras. Topmadrassen / rullemadrassen absorberer sved og snavs, som holder sengen ren og beskytter madrassen, samtidig med at den giver en god komfort. Modsat madrassen kan stoffet på en topmadras eller rullemadras tages af og vaskes.

    Hvis ikke du har en topmadras, er et godt tip til vedligeholdelse af madrassen, at vente med at rede sengen. I stedet kan du rulle dynen ned i fodenden, og dermed lade madrassen få luft fra det sved, vi afgiver i løbet af natten.

    Læs også hvordan du rengør din madras.
     

    Kvalitetsmadrasser med garanti

    Hos JYSK har vi mere end 40 års erfaring inden for senge og madrasser, og vi gør meget ud af at give vores kunder den bedste hjælp og vejledning. Derfor er vores personale i JYSK butikkerne særligt uddannede inden for området.

    Vi har kvalitetsmadrasser i tre forskellige prisklasser inddelt i BASIC, PLUS og GOLD, så det er nemt for dig at vælge den type, som passer bedst til dig og din pengepung. Vælger du en GOLD madras tilbyder vi, at du kan prøve den i 100 nætter, og hvis du ikke er 100% tilfreds, så bytter vi din madras.

    Læs mere om 100% tilfredshed

    Generelt tilbyder vi op til 25 års garanti på vores GOLD madrasser.