Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

Fortrydelses- og bytteret

Som følge af Forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret. Derudover giver JYSK dig en udvidet fortrydelsesret samt ubegrænset bytteservice, når blot nedenstående betingelserne er opfyldt.

De samme muligheder gælder, uanset om du handler i en JYSK butik eller online på JYSK.dk.

Har du handlet online er du altid velkommen til at henvende dig i en af vores butikker, såfremt du ønsker at benytte dig af din fortrydelse eller bytteret.

Ingen fortrydelsesret på specialfremstillede varer

Vær opmærksom på at fortrydelsesretten IKKE gælder på varer der er specielt fremstillet til dig - såkaldt bestillingskøb. 

Fortryd bestilling inden modtagelse

Hvis du fortryder et køb på JYSK.dk, inden du modtager varen, kan du i leveringsøjeblikket bede post eller fragtmand om at returnere varen. Dermed skal du ikke betale ekstra for returneringen.

Derefter skal du give besked til JYSK Kundeservice om at annullere bestillingen og sikre tilbagebetaling – oplys ordrenummer.

I andre tilfælde kan du fortryde købet ved indsendelse af en utvetydig erklæring herom, jf. nedenfor og selv betale alle udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen, hvis du benytter fortrydelsesretten.

14 dages fortrydelsesret – Fortryd bestilling efter modtagelse

Når du handler på JYSK.dk har du 14 dages fortrydelsesret på købet, som beregnes fra det tidspunkt, hvor du har modtaget din vare.

Hvis du fortryder dit køb efter modtagelse af varen, skal du fortryde købet ved indsendelse af en utvetydig erklæring herom, jf. nedenfor og selv betale alle udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen, hvis du benytter fortrydelsesretten.

  • Fortrydelsesretten betyder, at du kan tilbagelevere varen og få varens pris samt eventuelle leveringsudgifter såsom ekstra serviceydelser, mv. udbetalt.
  • Varen skal bringes til en JYSK butik eller sendes retur til JYSK Distributionscenter, (se adresse nedenfor) senest 14 dage efter, at du har fortrudt købet og indsendt en utvetydig erklæring til JYSK herom. Dette kan ske ved at sende en mail til JYSK Kundeservice eller benytte en standard fortrydelsesformular, som kan downloades her.
  • I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, beregnes 14 dages fristen fra det tidspunkt, hvor den sidste vare er leveret.

JYSKs udvidede fortrydelsesret og bytteservice

JYSK tilbyder en udvidet fortrydelsesret og bytteservice, som både gælder køb på JYSK.dk og køb i vores fysiske butikker.

Der er ingen tidsfrist i forbindelse med den udvidede fortrydelsesret og bytteservice. Det er langt mere end de 14 dage, som du rent juridisk har ret til i forbindelse med den lovbestemte fortrydelsesret for køb på nettet. Du kan også få pengene for varen udbetalt eller få en tilgodeseddel, såfremt du har kvitteringen med.

Hvis du returnerer produktet efter de 14 dage vil du kun få produktets pris refunderet. De originale leveringsomkostninger og andre tilkøbte services vil ikke blive refunderet. 

Hvis du vil benytte dig af vores udvidede fortrydelsesret og bytteservice skal nedenstående betingelser overholdes.

Betingelser for udnyttelse af JYSKs udvidede fortrydelsesret og bytteservice

Varen skal overholde følgende betingelser:

  • Varen skal være i pæn stand og original emballage.
  • Emballagen skal så vidt muligt returneres intakt, så den kan genanvendes.
  • Når du prøver en vare, som evt. skal returneres, så skal du sikre, at det ikke forringer varens værdi.
  • Det er en forudsætning, at varen nemt kan bringes i orden, så den kan sælges som ny.
  • Møbler som leveres usamlet skal returneres med alle dele intakte og uskadte.
  • Ved madrasser anbefaler vi, at du så vidt muligt tester dem med plastikken på, så du er helt sikker på, at det ikke forringes varens værdi.
  • Ved GOLD madrasser har vi en 100 dages prøveperiode. Læs mere på prøv en GOLD madras. 

Sådan returnerer du dine varer købt på JYSK.dk eller i vores fysiske butikker

Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten og bytteservicen skal du først sikre dig, at betingelserne beskrevet ovenfor er opfyldt.

Har du handlet online er du altid velkommen til at henvende dig i en af vores butikker, såfremt du ønsker at benytte dig af din fortrydelse eller bytteret.

Herefter kan du returnere dine varer på en af følgende måder:

1. Returner varen i en af vores mange JYSK butikker i hele Danmark

  • Medbring din vare i original emballage til en JYSK butik. 
  • Husk en udskrift/kopi af din faktura.

2. Returner varen direkte til JYSKs distributionscenter 

Varen skal returneres til:
JYSK Distributionscenter
Lars Larsens vej 10
7171 Uldum

Vedlæg en udskrift/kopi af fakturaen. Du skal selv betale fragt i forbindelse med tilbageleveringen.

VIND ET GAVEKORT PÅ 3000 KR.