Kirkens Korshær

 

JYSK hjælper hjemløse i Danmark

JYSK og Kirkens Korshær har indgået en samarbejdsaftale. Hvert år donerer JYSK soveposer, liggeunderlag og sokker til Kirkens Korshær, så Danmarks hjemløse kan holde varmen om vinteren.

»Vi er meget taknemmelige og glade for de mange hundreder af soveposer, liggeunderlag og sokker, som JYSK donerer til Kirkens Korshær. Det sætter os endnu bedre i stand til at hjælpe de mange udsatte mennesker, der dagligt henvender sig til vores herberger og andre væresteder rundt omkring i landet,« siger Hans E. Mayland, som er erhvervschef for Kirkens Korshær.