Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom

JYSKs kæmpelager i Uldum

JYSKs centrallager ligger i den lille by Uldum mellem Vejle og Horsens i Midtjylland. Det er 64.000 kvm. og består blandt andet af tre markante højlagre på hver 40 meter. Der er anvendt ligeså meget stabilgrus til byggeriet som til opførelsen af otte kilometer dobbeltsporet motorvej. Lageret skal betjene over 200 JYSK-butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien samt cirka 100 franchise-butikker rundt om i hele verden.

Administrationen blev taget i brug i august 2008, og i slutningen af 2009 var lageret fuldt operationelt.

JYSKs centrallager ligger i Uldum. Det er 64.000 kvm. og består af tre markante højlagre på hver 40 meter.
Foto: JW Luftfoto

Fakta om lageret

  • Det er det største lager i Skandinavien, der er bygget på én gang. De tre højlagre er hver 40 meter høje og på 7.800 m2.
  • Derudover kan to automatiske kasselagre, også kaldet småvarelagre, på hver 1.600 m2 og 14 meters højde indeholde 30.000 bakker hvori der opbevares kartoner på op til max 60 x 80 cm i fladen.
  • Matrikelarealet er på 330.000 m2, hvilket svarer til 48 fodboldbaner.
  • Det er første gang, at en bygning af denne type er blevet opført i Danmark, hvor reolsystemer i stål anvendes som bærende konstruktioner.
  • Lageret er på 64.000 m2 og 1,43 mio. m3.
  • 75.000 sprinklerhoveder sikrer imod brand.
  • Der er anvendt lige så meget stabilgrus til byggeriet som til opførelsen af otte km dobbeltsporet motorvej.
  • Der er anlagt cirka 10 km vvs rør, 150 km stærkstrømskabler, 32 km svagstrømskabler og ni km føringsveje til el.
  • Der er monteret 3.700 stk. lysarmaturer.
  • Der er anvendt cirka 8.000 tons stål. Til sammenligning blev der brugt cirka 7.000 tons til at bygge Eiffeltårnet.
  • Højlagrene er uopvarmede 99 procent af tiden.
  • Der er plads til cirka 250 medarbejdere.
  • Byggeriet koster cirka 750 millioner DKK.

 

 

VIND ET GAVEKORT PÅ 3000 KR.