Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Imiteret lammeskind på havestole

Tilbehør til haven - vores 5 favoritter

Dato:

Kategori: Have

Tags: Have, Havekrukker, Lanterner, Puder, Terrasse

Et gammelt udtryk siger, at djævelen ligger i detaljen: Hvad der i begyndelsen ser enkelt ud, kan være mere komplekst, end man forventer. Når det handler om at skabe en smuk terrasse, fuld af atmosfære, er det virkelig de små detaljer, der betyder noget - men indretningen behøver nu ikke at være så vanskelig. Her er en liste med 5 af vores favoritter til tilbehør til haven – produkter der skaber et vidunderligt, indbydende og fuldendt look på din terrasse.
 

Hold varmen

De tidlige dage og sene aftner på terrassen kan blive lidt kølige, men du behøver ikke at lide i kulden med klaprende tænder, mens du varmer hænderne på dit tekrus. Læg i stedet et par bløde imiterede lamskind på tværs af dine havestole. De holder din ryg varm og give dig mulighed for at nyde livet udendørs, selv når temperaturen falder. 
 


Eller hvad med en skøn terrassevarmer? Du kan vælge mellem en model der placeres under bordet (og holder fødderne varme) og en vægmonteretmodel som nedenfor. 

 

Bring dit indendørs liv udenfor

Udsmykning med plaider, tæpper og andre tekstiler på din terrasse er i tråd med den nye megatrend, der fejer hen over hele Europa lige nu: Grænserne mellem stue og terrasse bliver mere utydelige, og møbler er ikke længere beregnet til kun indendørs eller udendørs brug. I stedet er de fremstillet til både din stue og din terrasse. Dette giver dig flere muligheder for indretning og kan skabe en mere hjemlig følelse på terrassen. Suppler din "udendørs stue" med nogle puder og din terrasse lever op til denne trend på ingen tid.


Et must på en doven sommerdag 

Du må hellere starte dagen med at lægge billet ind på denne lille gynge, for ellers ender det med, at børnene lægger beslag på den. Den er både virkeligt behagelig og en fin tilføjelse til din indretning på terrassen - et absolut must denne sommer. Gå igennem dagen i tankerne eller sæt den lille på skødet og tal om små og store begivenheder, mens I gynger frem og tilbage.

 

Beskyttelse mod både sol og fugt 

Selv på de knapt så solrige dage er en parasol nyttig at have på terrassen. Hos JYSK fås de i flere farver og vil ikke alene tjene som beskyttelse mod solen - en parasol beskytter dig også mod den faldende dug, når solen begynder at gå ned.

 

Den hemmelige ingrediens: Atmosfære

Sidst men ikke mindst - sommernætterne er ikke det samme uden den varme atmosfære, som stearinlys skaber. Og for at beskytte lysene og få mest muligt ud af deres smukke flakken: Lanterner. Se her nogle af de smukke eksemplarer, du kan finde på JYSK.

 

 


 

Louise Content Specialist
Lillian hansen

Jeg kunne godt ønske mig det hele, det ser dejlig ud.

Louise

Skøn kommentar, tak Lillian :-) /Louise

Comments