Hylder på en væg og sovesofa med gulvtæppe

Få inspiration til at indrette din etværelses lejlighed

Små etværelses lejligheder sætter krav til indretningen, og du skal tænke ud af boksen for at udnytte alle kvadratmeter i rummet. Det kræver kreative og funktionelle løsninger, når du skal have plads til både soveværelse, hyggehjørne og spiseplads i kun ét rum. Med smarte løsninger og praktiske valg kan du få plads til det hele, når du indretter din etværelses lejlighed.

Fokusér på de centrale møbler

Små møbler og nipsting kan være både hyggelige og fine, men i små etværelseslejligheder kan pyntegenstande hurtigt give et rodet udtryk, hvis du har for mange af dem. Når du indretter din etværelses lejlighed, kan du derfor med fordel tage udgangspunkt i de centrale møbler som seng, sofa, spisebord og spisebordsstole.

Ønsker du at gøre din indretning mere personlig, kan du tilføje et par nipsting og dekorative møbler, når du har de essentielle møbler på plads.

Overvej at indrette med multifunktionelle møbler

Ét møbel kan i nogle tilfælde fungere som et multifunktionelt møbel, der opfylder flere forskellige behov. På den måde kan du med få møbler få dækket de nødvendige funktioner, når du indretter din etværelses lejlighed.

Et skrivebord, som er placeret ved siden af din seng, kan eksempelvis bruges som natbord. Derved kan du bruge bordlampen som arbejdslys, når du sidder ved skrivebordet, og læselys, når du ligger i sengen. En anden mulighed er at indrette med en bænk, som du kan sidde på, mens den samtidigt kan have god opbevaringsplads.

Inddel værelset i zoner

Når du indretter din etværelses lejlighed, kan du med fordel inddele rummet i små zoner. Brug tæpper og rumdelere, som kan skabe illusionen af flere rum i rummet. Læg eksempelvis et tæppe under din sofa. Det understreger opdelingen mellem stue og soveværelse i indretningen af din etværelses lejlighed. 

Du kan også hænge et langt, tyndt gardin op for at skabe en privat zone ved sengen. Ved at vælge et tyndt gardin afskærmer du sovezonen visuelt uden at lukke af for lyset.

Få mere inspiration til opdeling af rum, når du indretter en lille lejlighed.

Vælg ”lette” møbler

Når du indretter en etværelses lejlighed, er det en god idé at vælge ”lette” møbler, som ikke fylder meget i rummet. Det bidrager til at skabe en luftig og rummelig fornemmelse i værelset. Specielt sofaen kan hurtigt komme til at fylde rummet.

Derfor bør du undgå store grupper af rektangulære sofaer, og i stedet indrette din etværelses lejlighed med en mindre sofa med ben, som løfter den fra gulvet og giver et mere let udtryk.

Brug væggene og rummets højde

Selvom pladsen er trang, er opbevaringsbehovet stadig stort. Det er derfor vigtigt, at du udnytter alle opbevaringsmuligheder, når du indretter din etværelses lejlighed. Udnyt derfor din vægplads til at hænge hylder eller kroge på. Hylderne giver plads til både opbevaring og pyntegenstande, mens du kan bruge krogene til eksempelvis at hænge overtøj på.

Har du højt til loftet, kan du hænge hylderne og krogene højt i rummet. Det giver et mere rummeligt udtryk, når du understreger loftshøjden, mens du samtidig kan få plads til møbler under hylderne og krogene.

Udnyt pladsen under sengen

Uanset om du har en stor dobbeltseng eller en lille enkeltseng, optager sengen meget gulvplads. Når du indretter en lille lejlighed, bør du derfor udnytte pladsen under sengen til opbevaring.

Investér i bedrollere eller opbevaringsbokse, som kan være under din seng. Det giver dig mulighed for at holde orden under sengen, mens du samtidig undgår, at dine ting bliver fyldt med støv.

Udforsk mere

Find den perfekte studentergave

Find den perfekte studentergave

Bedste ideer til eksamensgaver

Bedste ideer til eksamensgaver

Gaveidéer til Mors Dag

Gaveidéer til Mors Dag

Giv hjemmet et forårsboost med ny kollektion

Giv hjemmet et forårsboost med ny kollektion