Din kurv

Din kurv er tom

Din kurv

Din kurv er tom
Få idéer til indretning af små badeværelser

Få idéer til indretning af små badeværelser

Dato:

Kategori: Indretning, Inspiration

Tags: Badeværelse, Tilbehør til badeværelset, Badeforhæng

Indretning af små badeværelser sætter store krav til kreativiteten, når du ønsker at få et både funktionelt og flot resultat. Med den rette forberedelse og gennemtænkte løsninger kan du indrette et lille badeværelse, som får rummelighed og anvendelighed til at gå hånd i hånd.

Overvej dine opbevaringsbehov

Når du skal indrette et lille badeværelse, så find ud af, hvad du har behov for at opbevare på badeværelset. Pladsen i rummet er begrænset, og så sørg for, at du ikke har unødvendige ting liggende, der optager brugbar plads.

For at komme godt i gang kan du starte med at undersøge hvilke ting, du ikke bør opbevare på badeværelset. Det giver dig et bedre overblik over, hvad du skal gøre plads til på dit badeværelse. På grund af den fugtige luft og de skiftende temperaturer i rummet bør du eksempelvis ikke opbevare parfume, makeup og neglelak på badeværelset.

Vælg en simpel stil

Det er en fordel at indrette små badeværelser med en eller to gennemgående farver i lyse nuancer. Ved at lade de samme nuancer gå igen i eksempelvis håndklæder, badeværelsestilbehør og badeforhæng skaber du et behageligt og roligt udtryk i badeværelset. Samtidigt er lyse farver med til at forstørre rummet visuelt, så rummet ikke virker småt og trængt.



Udnyt vægpladsen

En god idé til indretningen af et lille badeværelse er at anvende væggene for at frigøre den begrænsede gulvplads. Hæng hylder eller montér kroge på væggen, hvor du fx kan hænge dekorative kurve på. Væghængte kurve og hylder tilfører et svævende udtryk i indretningen af små badeværelser, som giver et let og rummeligt udtryk.

Tip: Hvis vægpladsen bag toilettet er fri, kan du med fordel hænge en eller flere hylder op over toilettet og derved gøre spildpladsen til værdifuld opbevaringsplads. 

Kombinér låger og skuffer med åben opbevaring

Låger og skuffer er gode til at gemme ting væk i. På den måde undgår du, at det lille badeværelse ikke kommer til at virke overfyldt. Du kan med fordel supplere de lukkede opbevaringskasser med åbne hylder, der giver synlighed til eksempelvis dine flotte accessories. Åben opbevaring giver rummet et lettere udtryk, som kan være med til at give badeværelset et visuelt løft.

Hæng håndklæder på en hattehylde

Hattehylder hører ikke kun hjemme i garderoben eller entreen. Knagerne på hattehylden kan anvendes til at hænge håndklæder på, mens du kan opbevare dine rene håndklæder på hylden. Flot sammenfoldede håndklæder på en hylde udstråler eksklusivitet og orden.




Hold orden i rummet

Selv den mest unikke og flotte indretning af det lille badeværelse vil blive ødelagt af rod. I indretningen af små badeværelser bør du derfor tage højde for, hvor god du er til at holde orden og struktur i dine rum. Åben opbevaring stiller større krav end opbevaring i lukkede rum. Holder du ikke orden i de ting, du opbevarer synligt på badeværelset, kommer det lille badeværelse til at virke rodet.

Birgitte E-Business Content Specialist
cgfx

cool

rogers

På mange hoteller findes et vægmonteret ophæng til affaldspose (damebind etc) bestående af to stænger der med fjedertryk kan åbne og lukke posen. Findes en sådan hos JYSK?

Louise

Hej Rogers. Tak for din kommentar. Vi har desværre ikke det stativ, som du efterspørger. Du kan se vores toiletspande her: https://jysk.dk/badevaerelse/toiletborster-spande#f_51=Pedalspande /Louise

Tina

Jeg mener at have set hylder med læderstropper hos jer, er det rigtigt?

Annika

Hej Tina. Tak for din kommentar. Vi har desværre ikke hylder med læderstropper i vores sortiment på nuværende tidspunkt. Du kan se vores udvalg af hylder her:  https://jysk.dk/opbevaring/hylder / Annika 

Comments