Soveværelse med seng, madras, topmadras, dyner og puder

Hvilken seng skal jeg vælge? Den ultimative guide

Skal du købe en ny seng? I JYSK er vi altid parate til at hjælpe dig med at vælge en seng, som passer til dit behov og budget. Vi vil meget gerne rådgive dig i en af vores butikker, men du kan også finde inspiration her på siden. 

Vi har nemlig samlet alle de informationer, som du skal bruge for at vælge den rigtige seng. Fra typer af senge, du kan vælge mellem, til de forskellige senges egenskaber, opbygning, størrelser og priser. 

    1. Introduktion til sengetyper

    Når du skal beslutte dig for, hvilken seng du vil købe, står dit valg overordnet mellem fem forskellige typer senge:

    • Kontinentalseng
    • Elevationsseng
    • Boxmadras
    • Springmadras i sengeramme 
    • Skummadras i sengeramme 

    De fem typer senge repræsenterer fem forskellige sengeløsninger med forskellige egenskaber og priser.

    Kontinentalsenge og elevationssenge er de sengetyper på markedet, der koster mest. Du får til gengæld god værdi for dine penge - fremragende senge med nogle unikke kvaliteter hver især. 

    En boxmadras er en populær og praktisk løsning. Du får nemt og bekvemt en god seng uden at skulle foretage dig meget mere end et enkelt køb. Læs mere om elevationssenge, kontinentalsenge og boxmadrasser.

    En springmadras eller en skummadras er også forholdsvis nemme løsninger. Hvis du allerede er i besiddelse af en sengeramme til madrassen, skal du blot lægge madrassen i sengerammen, så har du en køreklar seng. En spring- eller skummadras i sengeramme er de mest budgetvenlige sengetyper på markedet, selvom den eksakte pris kan variere, alt efter hvilken kvalitet du køber din madras i. 

    I øvrigt kan du ofte bruge en springmadras eller en skummadras i opbygningen af en elevationsseng eller en kontinentalseng. Dermed starter du ikke helt fra bunden, hvis du en dag får lyst til at prøve en anden sengetype. 

    I det kommende afsnit får du en gennemgang af alt det vigtigste, du skal vide om de fem forskellige typer senge.  

    2. Kontinentalseng

    En kontinentalseng er opbygget af tre madrasser: En boxmadras eller træramme nederst, en springmadras i midten og en topmadras øverst.

    Sammensætningen af hele tre madrasser er unik for en kontinentalseng, og konstruktionen skaber en uovertruffen støtte. Det er netop den særligt dybe liggekomfort, som gør en kontinentalseng så behagelig at sove i. 

    Yderligere er en kontinentalseng en delevenlig seng. Det betyder, at hele sengens liggeflade kan tages i brug, og det mindsker riskoen for ergonomisk dårlige sovepositioner.

    Tre fordele ved en kontinentalseng

    1. Ofte den bedste komfort og støtte, du kan få i en seng. 
    2. Delevenlig seng uden midterrevne. 
    3. En kontinentalseng er høj i sin konstruktion, hvilket giver en behagelig ind- og udstigning. 

    Prisniveau:

    En kontinentalseng er typisk blandt de sengetyper, som koster mest, fordi du får både madras og sengeramme i ét produkt. Se vores udvalg.

    3. Elevationsseng 

    En elevationsseng er opbygget af en sengeramme, en elevationsbund og en springmadras. Der bruges oftest en topmadras øverst.

    Det særlige kendetegn ved en elevationsseng er den motoriserede elevationsbund: Du kan justere højden på en elevationsseng ved hjælp af en fjernbetjening eller en applikation på din smartphone. Den justerbare fodende og hovedende er standard, men nogle modeller tilbyder endnu flere zoner, du kan hæve og sænke, eksempelvis omkring din nakke. 

    Elevationssenge er populære særligt på grund af sengenes store anvendelighed. 

    Prisniveau: 

    En elevationsseng er blandt de sengetyper på markedet, som koster mest. Det skyldes blandt andet den motoriserede elevationsbund. 

    Se vores udvalg

    Læs mere om elevations- og kontinentalsenge

    4. Boxmadras

    En boxmadras er en træramme med indbygget fjedersystem. Madrassen er allerede i en sengeramme (eller ‘box’), og du skal blot sætte ben eller meder under konstruktionen for at få en komplet seng. 

    En boxmadras er først og fremmest kendt som et praktisk sengevalg, men med fjedre og polstring i den rette kvalitet er en topmadras samtidig en rigtig god seng.

    Tre fordele ved en boxmadras:

    1. En boxmadras er en praktisk seng, som er nem at skille ad, flytte og samle. Du skal blot sætte ben eller meder på din boxmadras, så har du en komplet seng, som er klar til brug. 
    2. Med en boxmadras kan du få en komfortabel seng, som tilpasser sig kroppens konturer og har dybe skulder- og hoftezoner til dem, der sover på siden. Alt sammen uden at du skal betale en formue for din seng.
    3. Du får opbevaringsplads under sengen.

    Prisniveau:

    En boxmadras ligger i det mellemste prisleje. En boxmadras koster som regel mindre end en kontinentalseng og en elevationsseng, men mere end en springmadras på grund af den indbyggede sengeramme.  Se vores udvalg

    5. Springmadras i sengeramme

    Køber du en springmadras, får du et fjedersystem med polstring og betræk. Du får en madras, men ikke i sengeramme. Den skal du købe ved siden af. 

    Med de rigtige fjedre og den rigtige polstring kan du få en rigtig god liggekomfort med en springmadras. Du kan eksempelvis vælge en springmadras med pocket-fjedre. Pocket-fjedre er relativt små fjedre med mange støttepunkter, som former sig efter kroppens konturer. 

    Fjedrene i en springmadras hjælper dig til at vende dig i sengen, modsat skummadrasser, som absorberer bevægelser og derfor betegnes som rolige madrasser. 

    Tre fordele ved en springmadras:

    1. Hvis du i forvejen har en sengeramme til din seng, er en springmadras en mere budgetvenlig løsning end en boxmadras, selvom madrassens kvaliteter er de samme. 
    2. Fjedrene i en springmadras tilpasser sig kroppens konturer og giver god støtte - også i de dybe zoner til skulder og hofte, hvilket især er afgørende, hvis du sover på siden. 
    3. Du kan ofte vende en springmadras, hvilket forlænger holdbarheden af madrassen. Til sammenligning kan en boxmadras ikke vendes på grund af den indbyggede sengeramme.

    Prisniveau:

    Springmadrasser fås i et bredt udvalg fra de meget budgetvenlige til mere luksuriøse med meget god komfort. Se vores udvalg.

    6. Skummadras i sengeramme

    En skummadras er en anden type madras end du finder i de fire første senge. En skummadras har en kerne, som består af skum i stedet for fjedersystemer.

    En madras af skum kan være mere eller mindre fast og giver god støtte. De præcise egenskaber afhænger dog meget af, hvilken type skum du vælger. Det kan eksempelvis være purskum, koldskum, memory-skum eller latex. Der er ret store forskelle på skumtyperne, og ofte består en skummadras af flere forskellige typer skum, som komplementerer hinanden. 

    Læs mere om skum- og springmadrasser

    Tre fordele ved en skummadras: 

    Du kan kombinere forskellige typer skum i den samme madras. For eksempel en kerne af fast purskum med en mere fleksibel skumvariant som memory-skum udenpå. Memory-skum former sig efter kroppen og giver derfor rigtig god støtte. 

    Flere modeller inden for skummadrasser fremmer luftcirkulationen i løbet af natten og bidrager derfor til en behagelig temperatur. Eksempelvis har mange skummadrasser et profileret toplag, som fremmer luftcirkulationen, når du vender dig på madrassen. Nogle skummadrasser har et indbygget lag af naturmaterialet kokos, hvilket både giver god ventilation i madrassen og skaber støtte. 

    En skummadras er typisk en meget stabil seng. Du hopper ikke rundt, som du måske nogle gange føler, at du gør på en spændstig springmadras. Skummet absorberer dine bevægelser. Det kan være en fordel, eksempelvis hvis du og din partner vil undgå at forstyrre hinanden med jeres bevægelser om natten. 

    Prisniveau:

    En skummadras er i udgangspunktet den mest prisvenlige sengetype på markedet. Prisen kan dog variere, alt efter hvilken type skum du vælger. 

    Du kan få en særdeles budgetvenlig skummadras i purskum, imens en skummadras i memory-skum og eller en skummadras i naturlatex koster mere. Se vores udvalg.

    Få helt styr på sengetyperne

    7. Hvor fast skal min seng være? 

    Er en seng for blød eller for fast, får du ikke den ergonomisk korrekte støtte til din soveposition. Især ryggen og nakken er udsatte områder. Du risikerer smerter eller ubehag i kroppen efter nogen tids brug af en forkert seng. 

    I JYSK har vi senge med tre forskellige slags fasthed:

    • Ekstra fast
    • Fast
    • Medium

    8. Fasthed og soveposition

    Din soveposition, din vægt og din kropstype er de vigtigste faktorer, når du vælger  hvor fast din nye seng skal være. Uanset hvilken type seng du køber, skal sengens fasthed passe til dig og dine behov. 

    Følgende skema beskriver sammenhængen mellem soveposition og sengens fasthed:

    -

    Ryg

    Side

    Mave

    Valg af madras

    Vælg en fast eller ekstra fast madras

    Vælg en medium fast madrasser

    Prøv en madras, der gør det behageligt at sove enten på siden eller ryggen.

    Fordele

    Forebygger nakke- og rygsmerter

    Mindsker risikoen for at snorke

    Godt under graviditet

    -

    Ulemper

    Risiko for at snorke

    Pres på skuldre

    Uhensigtsmæssig sovestilling. Pres på ryg, lænd og nakke

    Behov for støtte i madras

    Støtte ved lænden

    Støtte ved skuldre og hofter

    Symptom på, at madrassen enten er for fast eller for blød

    9. Fasthed og kropsvægt

    Din vægt kan også have betydning for, hvilken fasthed du skal vælge til en ny seng. Tommelfingerreglen lyder sådan her: 

    Vejer du under 75 kg: Din madras skal være med medium fasthed

    Vejer du 75-95 kg: Din madras skal være fast

    Vejer du over 95 kg: Din madras skal være med ekstra fasthed 

    Husk altid at prøve en seng i butikken, før du køber den. Du kan få hjælp i JYSK til at vurdere, hvilken fasthed der passer til dig og dit behov.  

    Læs mere om de forskellige grader af fasthed for senge

    10. Hvilken størrelse skal jeg vælge til min seng? 

    Før du vælger en størrelse til din nye seng, skal du især overveje tre ting:

    Hvor mange skal sove i sengen? I første omgang måske kun dig selv, men hvad med om et år? Om fem år? Husk, at en ny seng i god kvalitet har en levetid på i hvert fald 10 år. Hvis du har pladsen til det, kan du med fordel vælge en fremtidssikret størrelse til din nye seng. 

    Ekstra længde: Din nye seng skal være 20 cm længere, end du selv er. Det gælder især, hvis du sover i fuldt udstrakt position, dvs. på ryggen. Hvis din seng er for kort, bliver dine bevægelser hæmmet, og det kan føre til usunde sovepositioner. 

    Plads i soveværelset: Sørg altid for at opmåle dit soveværelse, inden du vælger en størrelse til din nye seng, men overvej også, hvordan størrelsen på sengen påvirker din brug af rummet. Om du har plads, er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt sengen kan klemmes ind i rummet eller ej. 

    11. Guide til sengestørrelser

    Størrelse på seng

    Eksempler på brug

    Plads til personer

    80x200 / 90x200 / 105x200 cm

    • Enkeltseng til voksen eller barn
    • Seng til gæsteværelse
    • Seng til eksempelvis kontor, så kontoret kan fungere som gæsteværelse, uden at sengen fylder for meget

    1

    90x210 cm

    Enkeltseng til voksne eller børn over 190 cm 

    1

    120x200 / 140x200 cm (også kendt som halvandenmandsseng, da sengen er stor, men ikke helt så stor som en traditionel dobbeltseng)

    • Alsidig seng til sommerhuset, gæsteværelset etc., som kan fungere til to personer 
    • Enkeltseng med god plads 
    • Dobbeltseng til etværelseslejligheder og studieboliger
    • Seng med god plads til teenageværelset

    1

    150x200 /160x200 cm

    Dobbeltseng til mindre lejligheder og huse

    2

    180x200 / 180x210 cm

    Stor dobbeltseng med plads til børn

    2

    Få alle detaljerne om sengestørrelser her

    12. Hvad koster en seng? 

    Prisen for en seng varierer selvfølgelig alt efter, hvilken seng du køber. Lidt forsimplet kan de forskellige sengetyper prismæssigt rangeres sådan her:

    • Elevationssenge og kontinentalsenge er i udgangspunktet de sengetyper, som koster mest 
    • Boxmadrasser ligger typisk midt imellem
    • Skummadrasser og springmadrasser er ofte de mest budgetvenlige sengetyper, fordi sengerammen ikke er inkluderet 

    Bemærk dog, at en boxmadras kan koste mere end en kontinentalseng, hvis der er tilpas stor kvalitetsforskel mellem de to senge.

    Læs mere om, hvad en seng koster, og hvad du får for dine penge

    13. Hvad afgør prisen på din nye seng?

    Kvaliteten følger prisen. Noget af det, du får, når du betaler ekstra for en seng, er mere holdbare materialer, som bevarer deres ydeevne og spændstighed i længere tid. 

    Kvaliteten giver sig blandt andet til udtryk i form af komfort og støtte. Derfor kan du sandsynligvis mærke forskel, hvis du efter nogle år i en budgetvenlig seng skifter til en model fra en højere prisklasse. 

    Her følger eksempler på noget af det, du kan få for dine penge, når du betaler ekstra for din seng.

    Boxmadras

    • Et bedre fjedersystem med bedre komfort, f.eks. pocket-fjedre i stedet for bonellfjedre. Pocket-fjedre er små fjedre i stofposer, som giver madrassen mange støttepunkter. Mange støttepunkter betyder bedre tilpasningsevne og komfort i madrassen
    • Nogle af de bedste boxmadrasser har pocket-fjedre ovenpå bonellfjedre, hvilket sikrer fremragende dybde og tilpasningsevne i madrassens komfort

    Kontinentalseng

    • Bedre fjedre i madrasserne 
    • Tykkere topmadras

    Elevationsseng

    • Bedre fjedre i madrasserne
    • Medfølgende topmadras i trykaflastende skum

    Springmadras

    • Bedre fjedre i madrasserne 
    • Flere støttepunkter i madrassen

    Skummadras

    • Bedre skum. Eksempelvis latex, som tilbyder bedre støtte og åndbarhed end andre typer skum 

    14. Hvordan køber jeg en ny seng? 

    Før du når helt i mål med dit sengekøb, er der nogle praktiske ting, du skal have styr på. Vi har samlet en tjekliste med råd, som du kan bruge til dit næste sengekøb:  

    • Find en forhandler, som spørger ind til dine behov, kan vejlede og er grundig i at finde det rigtige match.
    • Besøg en fysisk butik, så du kan prøve de forskelllige sengemuligheder.
    • Spørg ind til sengens udvidede garanti.
    • Få eventuelt fragtet sengen til kantsten eller hele vejen hjem.
    • Tag dig god tid, når sengen skal monteres - det er nemmere end at samle et skab, men læs vejledningen grundigt for en sikkerheds skyld.

    Læs mere i den udvidede guide til selve sengekøbet

    15. De bedste senge 

    Hvis du er på udkig efter en ny seng, har du sikkert opdaget, at der findes rigtigt mange forskellige modeller, du kan vælge imellem.

    I JYSK står vi altid klar til at rådgive dig i dit sengevalg, så du kan vælge en model, der passer til dine behov, din soveposition og dit budget. 
    Vi har eksempelvis samlet nogle udvalgte senge, som hver især er gode bud på senge til forskellige budgetter og præferencer. Læs mere her om kontinentalsenge og elevationssenge.   

    Du kan også læse vores andre guides med inspirerende tips og råd, som klæder dig på til at skabe det bedste sovemiljø.

    JYSK tilbyder et stort udvalg af senge til alle slags priser og behov. Se hele vores udvalg

    Udforsk mere

    Hvordan undgår du, at din topmadras glider af sengen?

    Hvordan undgår du, at din topmadras glider af sengen?

    Sengeguide

    Sengeguide

    TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

    TEMPRAKON hjælper dig med at få en bedre søvn

    Hvad koster en topmadras?

    Hvad koster en topmadras?