Far og børn i gang med rengøring i soveværelse

Rengøring i soveværelset er vigtigere, end du tror

Hvordan foretager man grundig rengøring i soveværelset? 

Det er vigtigt at være omhyggelig og systematisk, så man får fjernet støv, snavs og fugt, og at følge nogle rutiner for rengøringen i soveværelset

Én af de hyppigste årsager til, at allergi blusser op i soveværelset, er fugt og støv. Husstøvmider trives med begge dele, men det gør dit helbred ikke. Allergi kan give slemme symptomer, hvis man ikke gør noget ved årsagen til allergien. Derfor er det bl.a. vigtigt at gøre rent og vaske og lufte dyne og pude med jævne mellemrum.

I denne blog post guider vi dig igennem hvordan og hvor ofte, du skal rengøre soveværelse, seng, dyner og puder. Hvis der er dyr i hjemmet, og evt. i sengen, kan du med fordel gøre grundigere og oftere rent end nedenstående retningslinjer. 

Rengøring og udluftning i soveværelse

Soveværelset er et af de vigtigste rum at holde rent i dit hjem. Ryd først op, så du kan komme til, og så der ikke ligger nogle støvsamlere rundt omkring. Start oppe med loftslamper, og bevæg dig nedefter til væglamper, billedrammer, vindueskarm, sengebord, osv. og til sidst gulv. 

Hver dag: Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter tre gange dagligt. Fx når du står op, når du kommer hjem fra arbejde, og inden du går i seng.

Hver uge: Soveværelset som helhed bør gøres rent en gang om ugen. Imens du gør rent, bør du lufte ud, så det støv, der hvirvler op, kan blive flyve ud. Husk at skrue ned for varmen imens.

  • Støvsug gulv grundigt og fjern støv og spindelvæv fra vægge og lofter 
  • Alle overflader tørres af med en klud  

Hver måned: Opbevarer du tøj i soveværelset, kommer der ekstra meget støv. Sørg for at rengøre tøjstativer, kommoder og garderobeskabe med jævne mellemrum. Støvsug ben, hylder og skuffer.  

Når der trænger: Har du eller en anden i familien været syg, er det en god ide at gøre rent i soveværelset for at minimere smitte.

Rengøring af dyne og pude  

I mange danske hjem bliver gode råd om korrekt vask af dyner og puder overset. Mange bør mindes om, at vask og luftning af dyner og puder er vigtigt.  

”I løbet af natten optager puden og dynen kroppens fugt, og derfor skal begge dele luftes og tørres, så man undgår, at fyldet falder sammen,” siger Berit Christiansen, indkøber af dyner og puder i JYSK.

Hver dag: Ryst dyne og pude, så fyldet fordeles jævnt. Vent mindst 1 time inden du lægger sengetæppe på, så nattens fugt kan fordampe.

Hver uge: Hæng dynen og puden ud til luftning.

Hver anden uge: Vask sengetøj ved 60 grader. 

Hvert halve år: Vi anbefaler, at du vasker din dyne minimum én gang om året ved 60 grader, gerne to og maks. fire gange. Inden du går i gang med dynevask, anbefaler vi altid, at du læser vaskeanvisningen grundigt. 

Puden bør vaskes to gange om året ved 60 grader. 

Vær opmærksom på, at det tager lang tid, før dyne og pude tørrer, når de er blevet vasket. 

Tip: Vej dynen eller puden inden vask, så du ved, hvad den vejer i tør tilstand. Det kan fortælle dig om fugten er fordampet helt, og dynen/puden er gennemtørret.  

Du skal ikke støvsuge eller banke dyner og puder, da det kan ødelægge fyldet. 

Når der trænger: Har du eller en anden i familien været syg, er det en god ide at vasket sengetøjet – også selvom det kun har været i brug i få dage. 

Læs mere om vask og pleje af dyner og puder 

Rengøring af seng og madras

Det er vigtigt ikke at glemme rengøring af sengen og madrassen. Her kan fugt, støv og støvmider hobe sig op med negative konsekvenser for helbredet. 

Hver dag: Først og fremmest er det vigtigt at bruge en rullemadras. Den skåner din topmadras og madras for fugt og snavs og er nem at vaske. Læs om flere fordele ved rullemadrassen

Hver uge: Støvsug sengen. Tør sengens ben eller meder, sengegavl og selve sengerammen over, eller støvsug grundigt, evt. med støvsugerens lille møbelmundstykke. 

Topmadrassen og madrassen støvsuges ligeledes grundigt med et lille støvsugerhoved for at fjerne døde hudceller og støvmider i sengen.

Vend madras og topmadras, og støvsug den anden side og slut af med at støvsuge kanterne på madrassen. 

Du kan også bære madrassen udenfor og give den en tur med tæppebankeren. 

Hver måned: Vask rullemadras ved 60 grader. 

Hvert kvartal: Vask betrækket på din madras og din topmadras, hvis det er vaskbart. Husk altid at følge vaskeanvisningen. Nogle madrasser og topmadrasser har betræk, der ikke tåler vask eller rens. Her er det ekstra vigtigt at bruge en rullemadras. 

Læs mere om rengøring af madrassen 

Indeklima i soveværelset 

Her kan du se en oversigt over rutiner, vask og rengøring, som du skal huske dagligt, ugentligt og månedligt. 
Hver dag: 

  •  Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt
  • Ryst dyne og pude, så fyldet fordeles jævnt
  • Vent mindst 1 time inden du lægger sengetæppe på, så nattens fugt kan fordampe
  • Brug rullemadras

Hver uge: 

  • Gør grundigt rent i soveværelset
  • Gør seng og madras rent
  • Hæng dyne og pude til luftning

Hver anden uge: 

  • Vask sengelinned ved 60 grader

Hver måned: 

  • Vask rullemadras ved 60 grader 
  • Gør rent i garderobeskab og kommoder 

Hvert kvartal: 

  • Vask betrækket på din madras og din topmadras, hvis det er vaskbart 

Hvert halve år: 

  • Vask dyner og puder ved 60 grader, hvis vaskeanvisningen tillader det, og tør dem i en tørretumbler

Et dårligt indeklima i soveværelset kan være dårligt for helbredet. Soveværelset fortjener særligt et sundhedstjek, da vi opholder os her op mod 8 timer i døgnet, eller en tredjedel af vores liv. Listen ovenfor kan se lang ud, men mange af punkterne handler om rutiner, der ikke tager ekstra tid i din hverdag, men som er gode for indeklimaet i soveværelset.

Udforsk mere

Indkøberens 3 favoritnyheder inden for sengetøj

Indkøberens 3 favoritnyheder inden for sengetøj

Husker du at tænke over belysningen i soveværelset?

Husker du at tænke over belysningen i soveværelset?

Hvorfor bruge et sengetæppe? Fordele og ulemper ved at dække sengen til

Hvorfor bruge et sengetæppe? Fordele og ulemper ved at dække sengen til

Rullegardiner eller gardiner?

Rullegardiner eller gardiner?